Jeg er kommet til en erkendelse. Jeg har RIGTIG dårlig musiksmag. Altså ikke kun dårlig, forstås. Et kig på min cd-holder vil afsløre bands som Depeche Mode, MEW og Raveonettes, som de fleste anmeldere i hvert fald kan blive enige om er klasse.

Men i forbindelse med en ferie hos min bror, hvis Ipod jeg brugte ganske flittigt, fik jeg pludseligt øjnene op for en lang række sange, som jeg lyttede konstant til som barn, men som egentligt ikke er ret gode. Den situation er jeg sikker på, at mange andre kender. Problemet for mig er, at jeg stadig synes om dem!

I den blidere ende ligger for eksempel Belinda Carlisle s Heaven is a Place on Earth , Kim Wilde s  You came og Tiffany s I Think We re Alone Now . Dem, tror jeg, der er mange, der også ville nynne med på i dag, hvis sangene pludseligt strømmede ud af højtalerne.

Men det står faktisk langt værre til med mig.

Kylie Minogue er vel stadig lidt smart i dag. Hun var i hvert fald et hit i 80 erne. Så jeg kan sagtens forlige mig med, at jeg elskede The Loco-Motion og I Should Be So Lucky . Til gengæld er det langt mere pinligt, at jeg stadig forestiller mig, at det er mig, Jason Donovan synger til i Especially for You .

Den værste - og her mener jeg både mest pinlige og absolut dårligste sang - er uden sammenligning Glenn Medeiros Nothing s gonna change my love for you (interesserede kan få genopfrisket teksten her: http://www.romantic-lyrics.com/ln2.shtml

Jeg fik den lagt ned på min Ipod for flere uger siden, men har stadig ikke kunnet få mig selv til at lytte til den - for det første fordi det simpelthen er for pinligt at minde mig selv om, hvor meget jeg elskede den sang. Men nok endnu mere fordi jeg stadig får tårer i øjnene af den.

Så tror jeg heller ikke, at jeg kan synke meget dybere. Men del endelig jeres hemmelige kærlighed til dårlige sange med mig. Det kan jeg jo være, at jeg får øjnene op for endnu flere af slagsen.