Det tager cirka 15 minutter at rejse 20 aar tilbage i tiden. Eller saadan foeles det i hvert fald, naar man koerer fra Dubai til Sharjah.

I oejeblikket er jeg paa ferie langt vaek fra smadrede butiksroder, lugten af taaregas og ophuggede brosten. Det er tredje gang, at jeg er i Dubai, men foerste gang jeg er i Sharjah - det fattigste af de ellers syv rige olieemirater.

Mange hjemme i Danmark har sikkert hoert om Dubai, der nu er det sted i Mellemoesten med flest danskere. Selv om Dubai maa vaere verdens stoerste byggeplads, er der alligevel noget fascinerende over stedet. Jeg er ikke den store fan af hoejhuse, men i Dubai konkurrerer man om at lave de mest alternative hoejhuse, hvilket goer den anderledes end saa mange andre storbyer.

Maaske derfor er det faktisk et stort kulturchok, naar man koerer ind i Sharjah. Pludseligt er husene ikke saa hoeje, bilerne ikke saa nye og praengende og vasketoejet, der flere steder haenger ude paa altanerne, faar stedet til at minde mig mere om Beirut end om Dubai.

Og det er netop det, der er saa fedt ved de Forenede Arabiske Emirater. Blot en lille koerertur skal der til, foer man pludseligt befinder sig i en helt anden verden. I morgen gaar turen til Abu Dhabi, som efter sigende skulle vaere noget helt andet end baade Dubai og Sharjah.

Hermed velkommen til et lille indblik i min ferie. Selv om det kun er mit tredje besoeg i Dubai, foeler jeg mig paa mange maader mere hjemme her end noget andet sted, jeg har besoegt. Over de kommende dage, vil jeg forsoege at forklare hvorfor.