Kemiker Niels Harrit fra Københavns universitet viser en umådelig mangel på intellekt i sin beskrivelse af sammenstyrtningen af WTC.
http://avisen.dk/vaeltede-world-trade-center-241007.aspx
Hans indlæg er en simpel repetition af alle kendte konspirationsteorier, helt blottet for selvstændig stillingtagen.
Der er intet uforklarligt i tårnenes kollaps, som i øvrigt er dokumenteret i talrige rapporter. Den strukturelle skade fra flyenes impact skadede bærende ståldragere. De resterende blev svækkede af varmen ved branden. På én etage fejlede de, hvorefter den og alle etagerne ovenover falder ned i den næste, der falder ned i den næste etc.
Stålet er altså ikke smeltet, blot svækket af varmen fra de godt 90 ton flybrændstof og alt det antænder af møbler, mennesker, kontorudstyr etc etc.. At påstå at branden burde gå hurtigt ud, fordi brændstoffet i sig selv brænder hurtigt ud, er jo grotesk. Ganske som når et fly brænder, så fortsætter branden efter selve brændstoffet er udbrændt, fordi alt det der er gået ild i i processen, ligesom fortsætter med at brænde. Er det nogen sinde set, at et fly der brænder går hurtigt ud? Nej! Det brænder til alt brændbart materiale er væk.
Ingen af bygningerne falder sammen i frit falds hastighed. Sammenstyrtningen - eller pandekageeffekten med de sammenstyrtende etager, er allerede i gang inde i bygningen, før den ses udenpå. Når godt tyve etager falder ned i én etageadskillelse bremses de kun minimalt. Adskillige oversektioner knuser altså én undersektion ad gangen, og det er jo helt i overensstemmelse med Newton, hvad også de fleste kemikere ved.
Alle der har set en kontrolleret nedrivning ved, at først lyder der en række eksplosioner, derefter falder bygningen. WTC faldt sammen helt uden varsel. På grund af de svækkede ståldragere og de fysiske skader ved impact. Ikke på grund af sprængstof. De falder heller ikke fuldstændigt symetrisk, men spreder sig over et kolossalt område flere 100 meter væk.
Niels Harrits indlæg er en skændsel for det intellektuelle niveau på danske universiteter, og han burde tage sit gode tøj og gå.