Mange indvandrere og efterkommere i København føler sig uden for det danske samfund og har mindre tillid til deres naboer og folk på gaden end danskere.
Det fremgår af en integrationsundersøgelse som Københavns Kommune har lavet hos over 2000 københavnere, hvoraf omkring halvdelen er indvandrere eller efterkommere.
Ifølge integrationsborgmester Jacob Hougaard (S) er det en advarsel om, at københavnere lever adskilt.
- København er blevet mere og mere opdelt igennem årene, og det er vi nødt til at ændre på. Der er en voldsom kontrast mellem de veluddannede unge mennesker og de socialt belastede familier i byen, siger Jacob Hougaard.
Ifølge undersøgelsen føler hver femte indvandrer og efterkommer sig ikke som en del af det danske samfund. For danskere er tallet hver tiende. Desuden svarede 36 procent med indvandrerbaggrund, at de har lidt eller ingen tillid til folk, de møder på gaden. For danskere er tallet 18 procent. Hver fjerde indvandrer og efterkommer har ingen eller lidt tillid til naboerne.
På baggrund af undersøgelsen lancerer Københavns Kommune i morgen kampagnen VI KBH R, som skal køre over tre år med en række kultur- og dialogarrangementer for at bringe danskere og indvandrere tættere på hinanden.
Integrationsborgmesteren mener, at det menneskelige møde mellem danskere og indvandrere kan forhindre radikalisering.
- Nøgleordet er venskaber. Det er vigtigt at tale om tingene, inden der pludselig sprænger en bombe, som vi har set i andre lande.
Kampagnen koster tre millioner kroner, og får opbakning fra Venstre på rådhuset. Pia Allerslev er dog mere tilhænger af det, hun kalder den stille integration.
- Det skaber en negativ historie at gøre folk til et projekt eller et problem. Integrationen er meget mere værd, når den sker, hvor folk alligevel mødes. For eksempel i fodboldklubber, siger kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) med henvisning til et projekt, som modtager støtte.