Skal Tyrkiet med i EU? Hvad mener du?

Baggrund for spørgsmålet:

Det er både en smule imponerende og skræmmende at se hvordan politikere og medier stadig lister udenom det sprængfarlige emne om tyrkisk medlemskab af EU.

Og det endda til trods for at optagelsesforhandlingerne var den vigtigste årsag til det utvetydige nej til forfatningstraktaten i Frankrig og Holland.

Jeg er personligt tilhænger af EU, og er også tilhænger af at der kommer muslimske lande med i EU (gerne med Bosnien som det første land om 10 - 15 år).

Men Tyrkiet bør ikke komme med i EU da det ganske enkelt ikke er bæredygtigt.

Det er således skuffende at vi hidtil har deponeret vores sunde fornuft i skåltaler for Tyrkiets optagelse alene fordi vi alle er ivrige efter at være synlig modvægt til højrefløjens islamforskrækkede budskaber.

Støtten til tyrkisk medlemskab har desværre skadet EU-projektets troværdighed og resulteret i et klart nej til forfatningstraktaten i såvel Holland som Frankrig.

For hvordan kan ledende politikerne fortsat slutte op om Tyrkisk medlemskab når befolkninger i Europa er så massivt imod?

Næsten 80 % af borgerne i lande som Tyskland, Frankrig og Østrig siger nej til Tyrkiet i EU og samlet set er det kun 35 % af befolkningerne i EU, der kan forestille sig at Tyrkiet en dag bør blive medlem. Denne modstand går sågar på tværs af såvel parti- og landegrænser i EU.

Så spørgsmålet er derfor: Hvor bliver modet og den sunde dømmekraft af hos regeringslederne i EU? Hvad siger det om os og om EU hvis politikerne nu trodser EU-borgernes utvetydige ønske og tromler videre i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet?

Vi taler altså om et land, der under optagelsesforhandlinger med EU har ca. 40.000 besættelsesstyrker i et andet EU-land.

Vi taler om et land, der kategorisk afviser at anerkende et af de andre EU-lande.

Vi taler om et land, der stadig officielt benægter folkedrabet på over 1 million kristne armeniere - en handling, der i øvrigt inspirerede Hitler til at gå samme vej mod jøderne få år efter. (jf. bl.a.: http://www.folkedrab.dk/folkedrabene/armenien/overblik/ ).

Vi taler om et land, der grundlæggende skal gennemgå en økonomisk, social og kulturel revolution uden historisk sidestykke for at kunne indgå i EU på lige fod med de ringest stillede medlemslande.

Vi taler om et land, der undertrykker deres minoriteter (der lever omkring 15 - 20 millioner kurdere i Tyrkiet).

Vi taler om et land der vil kunne sluge hen imod en fjerdedel af EUs samlede budget. (jf. kommissionsrapporten).

Vi taler om et land der ikke er Europæisk. (hverken hvad angår geografi, kultur eller historie)

Vi taler om et land der allerede i dag har flere indbyggere end Grækenland, Sverige, Danmark, Finland, Estland, Letland, Litauen, Slovenien, Østrig, Slovakiet, Cypern, Irland og Belgien TILSAMMEN.

Vi taler om et land hvor seneste meningsmåling viser at "23 procent af tyrkerne anser det for »meget sandsynligt«, at de selv ville søge arbejde eller bosætte sig i EU, hvis Tyrkiet var medlem i dag. Yderligere 21 procent siger at det er sandsynligt". (Kilde: Ugebrevet A4).

Vi taler om et land der grænser op til politisk ustabile lande som Syrien, Iran og Irak

Vi taler om et land, der allerede i dag har leveret mere end 4 millioner indvandrere til EU-landene. Borgere, der desværre udgør historien om et folk, der kun i ringe grad er integreret i deres respektive samfund. En tysk undersøgelse viser således at selv 3. generations tyrkere føler sig mere knyttet til Tyrkiet end 1. generation.

Vi taler om en befolkningsgruppe, der har isoleret sig i deres respektive samfund i EUropa.

Den famøse, men også meget slidte, rapport fra Ishøj Kommune, viste at intet mindre end 91 procent af alle ægteskaber, som tyrkiske efterkommere i kommunen har indgået, er familiesammenføringer med en person fra Tyrkiet.

Sammenholder vi det undersøgelsen fra CATINÉT Research (juni 2002), der viste at hele 44 % af tyrkerne mener at det er en god ide med rene muslimske skoler i Danmark (14% svarede hverken/eller og 29% sagde at det er en dårlig ide) forekommer det mildest talt urealistisk at forestille sig en bæredygtig indvandring fra Tyrkiet.

Vi taler om en befolkningsgruppe der har meget ringe tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked.

Overvældende 50 % af alle tyrkere og efterkommere i Danmark har således ikke afsluttet, og er ikke er i gang med, en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse (kilde: Undervisningsministeriet, 2003).

osv, osv...

Derfor disse tillægsspørgsmål:

1. Hvad fortæller det om EU-projektet, at konfliktsky regeringsledere nu har startet optagelsesforhandlingerne med det store Asiatiske land, når befolkningerne er massivt imod denne beslutning?

2. Bør vi ikke tage konsekvensen og gøre som Anders Samuelsen fornuftigt har lagt op til i sin debat-bog om EU og udskrive dansk folkeafstemning om Tyrkiet?

Punkt 2 er afgjort ikke en optimal løsning, men når politikerne ikke tør tage ansvaret for deres beslutninger som må vi nu engang gøre det. Vi har brug for tætte partnerskaber med lande som Tyrkiet og Rusland. MEN hvis de optages i EU bliver det desværre starten på enden for unionen.

Derfor bør lande som Tyrkiet og Rusland naturligvis aldrig blive fuldgyldige medlememr af EU men derimod tilbydes privilegerede partnerskaber.

Venlig hilsen

Michael

Se eventuelt flere af mine argumenter her:

http://www.lonedybkjaer.dk/flx/dansk/debat/?FID=1&MID=124