Skal vi have et tørklædeforbud i Danmark? Og hvorfor har Tyrkiet, der er et land med næsten 80 millioner muslimske indbyggere (og under 90.000 kristne!), et tørklædeforbud?

Lad os prøve at tage afsæt i Tyrkiets historie for at få afklaret spørgsmålet om tørklædet:

Frem til sin død i 1938 arbejdede Atatürk for at skabe et moderne Tyrkiet med den vestlige verden som forbillede. Baseret på vestlige lande som forbillede startede Atatürk således en omfattende revolution, der skulle skubbe Tyrkiet i den ønskede retning.

Traditionel tyrkisk beklædning som posede bukser og fez blev latterliggjort, mens det latinske alfabet blev importeret, obligatorisk skolegang indført ligesom retssystemet blev reformeret med love importeret fra Frankrig, Italien og Schweiz.

I dag fremstår Atatürks tidlige bevidsthed omkring politisk islam som en af de mest interessante og kontroversielle dele af hans reformprogram.

Allerede lang tid inden politisk islam (islamisme) viste sig som en effektiv, og særdeles farlig, populistisk retning af den moderate islam, forbød han således sharia-lovgivningen ligesom det blev forbudt kvinder at bære slør på offentlige steder.

Disse dele af den tyrkiske lovgivning har efterfølgende været under politisk pres fra religiøse politiske partier (herunder den nuværende regering) og det er paradoksalt at eksempelvis Frankring i dag - modstræbende! - har fulgt Atatürks vej ved at forbyde tørklædet på skoler.

Et tøklæde er nemlig ikke altid et tørklæde.

Tørklædet er blevet politisk islams vigtigeste reklamesøjle og fra Istanbul til Paris vil tørklædet være islamistiske populisters platsorm for at udbrede en retning af islam, der har flere lighedstræk med neo-facistisk tænkning.

Prisen betales af de mange almindelige moderate muslimer, der er velintegreret i de vesteuropæiske samfund. De bliver bundet af sociale religiøse normer, som har til formål at synliggøre/skabe os-dem samfundet.

Ingen bliver et bedre menneske, eller bedre muslim, af at tage et tørklæde på hovedet.

De der vælger at bære deres religion på hovedet i stedet for at efterleve den i sjælen har meget at vinde ved et forbud. De mange muslimske piger i "ghettoerne" vil samtidig blive lettet for et enormt socialt pres fra venner, familie og/eller medier om hvad deres "korrekte" påklædning bør være i det offentlige rum.

Og det er bl.a derfor at det muslimske Tyrkiet har et tørklædeforbud. Et forbud der i to omgange er blevet godkent ved den Europæiske Menneskeretsdomstol. Seneste i denne sag:

 http://www.echr.coe.int/Eng/Press/2004/June/ChamberjudgmentsSahinandTekin.htm

Når det så er sagt er der naturligvis millioner af muslimske piger (herunder flere af mine venners søskende), der går med tørklæde uden de på nogen som helst måde har med islamisme eller anden form for fundamentalisme at gøre. De går med tørklæde af egen fri vilje og bør naturligvis også have lov til det ganske som man har det i Tyrkiet.

Men i skolen bør eleverne ikke undervises af en underviser med tørklæde på. Derfor bør vi lære af tyrkerne og få indført samme tørklædeforbud som Tyrkiet har.   

Venligst

Michael