»Sagen har fået mig til at ændre mit syn på dødsstraf.«

Sådan skriver vejrværten Per Fløng på sin TV 2-blog om sagen fra Østrig, hvor Josef Fritzl i 24 år holdt sin datter indespærret og sexmisbrugte hende.

»Hvis nogen har gjort sig fortjent til dødsstraf, må det være Josef Fritzl, der i 24 vanvittige år berøvede sin datter og tre børn livet. Jeg forestiller mig, det kunne gøre smerten for Elisabeth og HENDES familie mindre at vide, at Josef Fritzel ikke mere kan indånde samme luft som dem. Mig ville det helt klart gøre godt,« skriver Per Fløng og tilføjer, at han ellers normalt er imod dødsstraf.

Ubegribeligt og ondt

Og sådan reagerer mange, når de står overfor en handling, der er så ubegriblig og så ond, at de ikke kan fatte omfanget af den. Det forklarer Martin Martensen-Larsen, der er ekspert i dødsstraf.

»Umiddelbart går 20 procent af danskerne ind for dødsstraf. Men kommer der en sag, som den i Tønder eller den om Peter Lundin eller Saddam Hussein, så bliver folk i tvivl,« siger han og henviser til undersøgelser, der viser, at mere end 60 procent af befolkningen går ind for dødsstraf »i nogle tilfælde.«

At de to tal er så forskellige, kalder Martin Martesen-Larsen for »bekymrende«.

For når det kommer til dødsstraf, er der, ifølge ham, hverken plads til tvivl eller til at sige, at man egentligt ikke går ind for dødsstraf, men at det i nogle tilfælde er i orden.

Henrettelser koster

»Det er en straf, der er så absolut, at har man først sagt men , så bliver man nødt til at være for dødsstraf. Man kan ikke tillade sig at være svævende, når straffen er så definitiv,« siger han og stiller spørgsmål ved, hvor meget vejrværten Per Fløng egentligt ved om dødsstraf.

»Når jeg taler med folk, der går ind for dødsstraf, viser det sig igen og igen, at dem, der stemmer for også er dem, der ved mindst om det. Og det kan man ikke tillade sig. Når det er så ultimativ en straf, har man også pligt til at sætte sig ind i, hvad den betyder, før man tager stilling.«

Martin Martensen-Larsen henviser til, at mange eksempelvis argumenter for dødsstraf ved, at samfundet ikke skal betale for at holde en person i live, der har slået et andet menneske ihjel. Men at det faktisk forholder sig lige omvendt. Det er dyrere at henrette personen, fordi dødsdømte sidder længe på dødsgangen, og der er utallige appelsager.