|
|
10.04-2008 | 10:46
af
Lars Nunnegaard
Må vi være her. 68 erne var ikke færdiguddanet i halvfjerdserne hvor landet blev gældsat. I øvrigt er det ikke en bestemt generation der har raget til sig. Først for 10 år siden fik jeg råd til mere end at leve på en sten. I øvrigt har jeg arbejdet i over 45 år, og er født i 1945, har aldrig været hippie flipper eller lignende endsige deltaget i ungdomsoprøret. Så lad lige være at skære alle over een kam!
Tak. |
|
| |
|
|
|
|
10.04-2008 | 11:41
af
Erik Willumsgaard
| Hvor er jeg dog træt af alle de generationer, som klynker over 68 erne. Niels Helveg var da i øvrigt aldrig selv 68 er, men en strømlinet EU-embedsmand, i modsætning til sin far K Helveg Petersen, der var en sand 68 er! |
|
| |
|
|
10.04-2008 | 12:04
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
10.04-2008 | 13:12
af
Karin Bennedsen
Jeg synes Michael Hansen skulle læse de kommentarer, der er til den artikel, han linker til i Information, især den af Karsten Aaen.
Så vil han måske få lidt mere styr på sin samtidshistorie. |
|
|
|
|
10.04-2008 | 13:14
af
John Andersen
Græshopper kan synge!
Nederst et link til en informativ og meget lidt generaliserende tekst om en sjov lille fætter.
Nyere undersøgelser har iøvrigt klarlagt, at misundelse også kan være et "springbræt" til et bedre liv. Nogen har på den måde fundet og fået en livs-model foræret, og således noget at stræbe efter.
Held og lykke med det Michael Hansen! :)
Ps. Det kan da selvfølgelig ikke udelukkes, at nogen af 68erne har haft et bedre liv end du indtil videre har haft.
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/graeshoppe |
|
|
|
|
10.04-2008 | 14:15
af
Karin Bennedsen
@Michael Hansen
Sjovt nok, så er det næsten altid mennesker med en akademisk uddannelse (Niels Krause-Kjær), der udtaler sig kritisk om 68-generationen, som så igen er karakteriseret ved at være den del af befolkningen, der også fik en universitetsuddannelse.
Det er disse akademiske 68 ere, der idag har høstet de store fordele af den udvikling, der skete op gennem det 20. århundrede. Det er dem, der fik de gode, vellønnede stillinger og derfor havde mulighed for skabe deres nuværende velstand.
Men hvor stor en andel af den samlede danske befolkning udgjorde så denne lille priviligerede flok? Og priviligerede var de fleste af disse mennesker fra fødslen af. Dengang var det usædvanligt, at unge mennesker fra arbejder- eller håndværkerstanden kom på universitetet. Heller ikke de små selvstændig erhvervsdrivende havde tradition for at sende deres børn på uni.
Selvfølgelig var der undtagelser, men de var netop undtagelser.
Når Michael Hansen derfor kalder 68 ere for græshoppegenerationen, rækker hans udsyn altså ikke ud til den store majoritet af ganske almindelige mennesker, der puklede for at få bedre levevilkår og for at give deres børn bedre muligheder, end de selv havde.
Det er også blandt denne store majoritet, at der sjældent var så meget tilovers af lønnen, at der også kunne blive råd til at spare op til pensionisttilværelsen.
Der, hvor jeg levede i 60 erne og 70 erne var ungdomsoprør og flower-power kun noget vi læste om eller så i fjernsynet, OK, selvfølgelig var der nogle gymnasieelever, der begyndte at gå med hønsestrik, lilla ble og afghanerpels, men blandt den almindelige, største del af befolkningen spillede de ingen rolle, og man så dem nærmest som nogle tosser.
Når du med stor foragt omtaler 68 ere som græshoppegenerationen, så må du enten indrømme, at du kun anser akademikere for at være af betydning for samfundet, eller nuancere dit syn på og udtalelser om 68 ere en anelse.
Du har selvfølgelig også mulighed for at erkende, at din viden om 68-generationen er temmelig beskeden. |
|
|
|
|
|
|
10.04-2008 | 14:21
af
Lars Nunnegaard
| Linket til den historie du ville skrive blogindlæg om. Hvordan , hvorledes kommer det ind i dit indlæg? |
|
| |
|
|
10.04-2008 | 15:17
af
Michael Hansen
Hæ hæ. Jeg fornemmer at jeg har ramt et ømt punkt - eller kanske nogle grå hår? ;o)
Selvom jeg anerkender det smarte i at tale udenom og samt forsøge sig med et hold-kæft-bolche (”misundelse”) står det alligevel klart at ingen forholder til substansen:
http://jp.dk/meninger/breve/article1260838.ece
Tidligere beregninger fra BRFkredit viser, at 18 procent af danskernes samlede friværdi i dag ejes af folk over 65 år – et tal, der selv under forsigtige forudsætninger ventes at stige til 25 procent i 2020.
FRA BERLINGSKE TIDENDE:
-------------------------------------------------
»Unge har virkelig hårde odds«, siger Danicas cheføkonom, Jens Christian Nielsen, og nævner tre grunde:
FOR DET FØRSTE kommer de til at leve længere og skal dermed spare mere op til alderdommen. FOR DET ANDET får de ikke en krone af deres forældre, hvis det står til forældrene selv: Danica har tidligere undersøgt den ældre generations forhold til arv, og mens mere nøjsomme generationer så en dyd i at efterlade noget til børnene, jubler rødvinsgenerationen : Kør i taxa, og lad arvingerne gå. FOR DET TREDJE skal den unge generation altså ud på boligmarkedet og etablere sig på et tidspunkt, hvor boligpriserne aldrig har været bare tilnærmelsesvis så høje – hvilket blandt andet kan aflæses i, at gruppen af førstegangskøbere i 30’erne svinder ind. Samtidig kan de unge formentlig glemme alt om de afsindige værdistigninger, der har kendetegnet den netop afsluttede boligfest.
-----------------------------------------------
Så hvis misundelse handler om at en institution får en bevilling på 10 million kr. til at sikre driften og at hovedparten af midler og mandskab konsekvent bliver kanaliseret direkte til rød stue på bekostning af blå stue (de ældre) og grøn stue (de yngre) så er der grundlag for ”misundelse”. Særligt når de fordelagtige forhold følger lige netop årgangen på rød stue på bekostning af de øvrige generationer hele livet igennem.
Og rød stue (68´erne) klarer sig skam godt al den stund at skiftende regeringer har tilgodeset netop den generation, der hele livet har fået alt forærende; lad os blot tage nogle enkelte men ikke ubetydelige forhold: ingen uddannelsesrestriktioner, masser af job (ikke mindst offentlige da service-sektoren naturligvis voksede eksplosivt), massiv offentlig gældsætning, høj inflation der gjorde det muligt at ”spise mursten” i huset og nu efterløn til at følge generationen helt til dørs.
Men da det pludselig så ud som om at festen ikke kunne fortsætte evigt sørgede regeringen naturligvis for nye ”græshoppe-initiativer” såsom afdragsfrie- og/eller flex-lån, der fik friværdien i deres nedbetalte huse til at eksplodere, så festen kunne fortsætte for uformindsket styrke.
Men nu nærmer vi os en tid hvor der er brug for flere hænder og bedre offentlig økonomi til at forkæle græshopperne den sidst store etape fra vugge til krukke.
Derfor er der naturligvis behov for at alle unge – i skarp kontrast til 68´ernes egen afslappede fritvalgs-tilværelse i uddannelsessystemet - skal uddannes hurtigere.
De unge får nu kun ét forsøg, og hvis de rammer skævt skal et naturligvis straffes. Og når de unge så er høvlet igennem uddannelsessystemet skal de naturligvis arbejde længere på arbejdsmarkedet. Efterløn er nemlig også forbeholdt et enkelt segment i Danmarkshistorien: Græshoppe-generationen. |
|
|
|
|
10.04-2008 | 15:19
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
|
|
10.04-2008 | 15:20
af
Erik Willumsgaard
| Uanset, hvor mange statistikker du bringer, giver det lige så lidt mening at give en hel generation skylden for et eller andet, lige så lidt som det giver at beskylde de kristne eller muslimer for noget en bloc. |
|
| |
|
|
|
|
10.04-2008 | 15:22
af
Erik Willumsgaard
| Det var også vores årgange, som sled med de høje renter på studielånene. Jeg var først færdig med min studiegæld et stykke op i 40 erne, andre bliver aldrig færdige. |
|
| |
|
|
10.04-2008 | 15:36
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
10.04-2008 | 15:40
af
Michael Hansen
@Karin Bennedsen
At det ikke er alle i den store græshoppegeneration, der har malket deres gunstige levevilkår til det yderste kan ingen vel være i tvivl om. Men det er naturligvis heller ikke det banale forhold, der her er sat til debat hvorfor dit kuriøse hønsestrik-vrøvl ikke tjener noget formål.
Debatten handler derimod om det problematiske forhold at den store generation af 68ere livet igennem har haft særlige privilegier på bekostning af generationer før og efter dem SAMT at disse privilegier løbende bliver opdateret af skiftende regeringer, der konkurrerer om hvem der kan skabe bedst mulige forhold for græshopperne.
Som en selverkendende Kirsten Hein skrev i Jyllands-Posten:
”Jeg er en 68’er og tilhører danmarkshistoriens største årgange. Jeg tilhører den generation , der efter en opvækst i efterkrigsårenes små kår pludselig red med på en velfærds-tsunami af ukendte dimensioner. Vi fik gode uddannelser, spændende job, pæne indkomster og formidable pensionsopsparinger. Vi købte hus, da det var billigt, og vores friværdi har nu et omfang, så alt er muligt for os”. |
|
|
|
|
10.04-2008 | 15:58
af
Michael Hansen
@Karin
Må jeg ikke minde om at efterløn ikke er lavet for de nedslidte (som det eksemplvis er tilfældet i Tyskland hvor jeg i øvrigt bor det meste af året) men derimod for et særligt segment (græshopperne) hvorfor ordningen allerede nu er under afvikling, så kun en generation i Danmarkshistorien kom til at nyde godt af den.
Allerede tilbage i 2005 modtog knap hver femte på overførselsindkomst den attraktive efterløn. Og i dag modtager næsten hver anden dansker mellem 60 og 64 år efterløn til trods for at vi akut mangler hænder på arbejdsmarkedet
http://agenda.da.dk/default.asp |
|
|
|
|
10.04-2008 | 16:06
af
Karin Bennedsen
@Michael Hansen
Jeg synes, der mangeler konsistens i dit indlæg og argumenter. Hånlige bemærkninger om ømme punkter, hold-kæft-bolcher og grå hår kan ikke erstatte stillingtagen til det, der bliver skrevet.
Det lyder mest, som om du ikke har gennemtænkt, det du skriver om, men bare bevistløst bringer citater af, hvad andre mener og har skrevet, uden at sætte det ind i en større sammenhæng.
Måske fordi din baggrundsviden er for ringe.
Bortset fra en lille elite i Danmark, så var efterkrigsgenerationen, dem, der var unge i 60 erne, nok nogen af dem, der har slidt hårdest i det, og i høj grad været med til at skabe det rige samfund, vi har idag.
De fleste af os, der var unge dengang, fik ikke noget foræret, men måtte slide for det.
Og hvad får nogle unge idag, bl.a. dig, til at tro, at I ikke også selv skal slide i det, i stedet for at klynke over, at mennesker, der har arbejdet hele deres liv, også vil have lov til at nyde frugten af deres arbejde, når de bliver pensionister.
Det er rigtigt at tidligere generationer ofte levede nøjsomt hele livet, for at kunne efterlade en arv til deres børn. Men er det rimeligt, at børn forventer, at den ældre generation skal spare, for at de selv kan arve?
Hvis forældre har givet deres børn en opvækst, der gør dem i stand til at klare sig selv og bygge deres egen fremtid op, kan man så egentlig forlange/forvente mere af dem? |
|
|
|
|
10.04-2008 | 16:49
af
Michael Hansen
@Karin Bennedsen
Da du desværre – traditionen tro – hverken forholder dig til argumenter eller dokumentation (se eksempelvis her: http://avisen.dk/blogs/hansenmch/turde-gaa-kalot-noerrebro--060108.aspx hvor du stikker af fra debatten lige så snart det bliver konkret) kan det være at jeg skal prøve en anden strategi hvor vi tager fat i et enkelt konkret emne.
Så bliver du vel ikke unødigt forvirret over hvad det er du skal forholde dig til i debatten.
Lad os derfor se på græshoppe-generationens adelsmærke: efterlønnen.
Lad os starte med 3 simple spørgsmål:
Hvorfor skal vi have en ordning hvor vi betaler raske 60-64-årige for ikke at arbejde? Hvorfor tør ingen mon pille ved denne økonomiske ordning til trods for at alle anerkender at græshoppe-generationens efterløn ikke er økonomisk ansvarlig? Hvorfor er vi mon allerede ved at afvikle ordningen så kun et lille smalt segment (rigtigt gættet: græshoppe-generationen) i Danmark nåede at få gavn af den? |
|
|
|
|
10.04-2008 | 17:07
af
Karin Bennedsen
@Michael Hansen
Kan du se 25-30 år ud i fremtiden og forudsige, at dine egne muligheder bliver dårligere end 68 generationens?
Mon ikke dit eget startgrundlag er noget mere priviligeret, end det var for dem, der voksede op lige efter krigen?
Mon du også kommer til at opleve oliekriser som i 70 erne, hvilket bragte økonomien på afgrundens rand?
Mon du vil opleve en arbejdsløshed på 10-15%, som vi havde i 80 erne, og hvor næsten en hel generation af unge var arbejdsløse?
Mon du vil opleve renter på 20-22% på boliglån?
Mon du vil opleve kartoffelkure, der sendte mange husejere på tvangsauktion?
Afdragsfrie lån blev ikke skabt af hensyn til de ældre husejere, men derimod for at gøre det nemmere for unge at købe hus.
Efterlønnen blev ikke skabt af hensyn til de ældre, men for at lokke dem væk fra arbejdsmarkedet, så der kunne blive plads til de forfærdelig mange unge, der ikke kunne få job.
Nyrup-regeringen afskaffede formueskatten, men det var da vist ikke 68 ere fra rød stue, det kom tilgode. I det hele taget er det helt hen i vejret at tale om, at de 68 ere, som du harcelerer over skulle være venstreorienterede idag.
De allerfleste af dem, der har skabt sig formuer hører vist hjemme på den borgerlige fløj.
Hvis man endelig skulle brokke sig over en favorisering af 68 ere, må det være den lov, som Claus Hjort har fået gennemtrumfet om at pensionister, der venter med at gå på pension, kan få et ekstra skattefradrag på 100.000 kr.
Denne skattegave kommer nemlig kun de erhvervsgrupper, læger, advokater m.fl. tilgode, der ikke er nedslidte, og derfor under alle omstændigheder havde planer om at arbejde udover pensionsalderen. |
|
|
|
|
10.04-2008 | 18:40
af
Michael Hansen
@Karin Bennedsen
Ok du ønskede alligevel ikke den konkrete debat, men hev dit indlæg tilbage på det generelle plan igen. Fair nok. Så tager vi den bare herfra:
DU SKRIVER: ”Kan du se 25-30 år ud i fremtiden og forudsige, at dine egne muligheder bliver dårligere end 68 generationens?”
Hvad er din pointe?? Har du slet ikke forstået at det her ikke handler om hvorvidt vi finder guld på Grønland eller olie i Damhussøen om 5 eller 10 år, men derimod om det forhold at en bestemt generation kronisk bliver forkælet på bekostning af yngre og ældre generationer. At skiftende regeringer skamløst har forgyldt græshoppegenerationen via statsregulering.
DU SKRIVER: ”Mon ikke dit eget startgrundlag er noget mere priviligeret, end det var for dem, der voksede op lige efter krigen?”
Og?! Ingen har påstået at græshoppe-generationen kunne berige sig og sine før de voksede sig store og kom til magten.
DU SKRIVER: ”Mon du også kommer til at opleve oliekriser som i 70 erne, hvilket bragte økonomien på afgrundens rand?”
Det er da fuldstændig ligegyldigt hvilke Olie-/Muhammed eller andre kriser vi måtte løbe ind i. Det afgørende er hvad den lovgivende forsamling gør ved situationen.
Du synes bl.a. at glemme at situationen allerede i dag er sådan at en meget stor andel af de danske boligejere er teknisk insolvente – og det endda i en tid med udpræget højkonjunktur(!). Man behøver vist ikke være uddannet økonom for at vide hvad der så sker når den økonomiske situation forringes eller endda når vi lander i lavkonjunktur.
DU SKRIVER: ”Mon du vil opleve renter på 20-22% på boliglån?”
Hvad betyder renten hvis inflationen æder dit lån?? Kan du i øvrigt huske hvordan fradraget så ud dengang?
DU SKRIVER: ”Mon du vil opleve kartoffelkure, der sendte mange husejere på tvangsauktion?”
Kartoffelkuren var en akut økonomisk feberredning for Danmark. Og hvis vi tager antallet af insolvente boligejere under de nuværende gunstige økonomiske forhold i betragtning skal du nok ikke blive overrasket hvis vi ser en alvorlig bølge tvangsauktioner i Danmark når økonomien går ned i gear.
DU SKRIVER: ”Afdragsfrie lån blev ikke skabt af hensyn til de ældre husejere, men derimod for at gøre det nemmere for unge at købe hus”.
Magen til vrøvl skal man lede lang tid efter.
I Lykketofts finansministerperiode blev der indført et de facto byggestop, der var medvirkende årsag til den eksplosionsagtige stigning i boligpriserne. At skabe en øget boligmasse ville give førstegangskøbere adgang til boligmarkedet mens græshoppegenerationens huspriser ville stige svagt. I stedet valgte folketinget at sørge for at førstegangskøbere blev tvunget til køb af boliger til overbudspris eller at blive sendt ud af byerne.
En pædagog eller en politibetjent, der ikke er fra græshoppegenerationen, kan ikke i dag bo i København eller nord for byen.
DU SKRIVER: ”I det hele taget er det helt hen i vejret at tale om, at de 68 ere, som du harcelerer over skulle være venstreorienterede i dag”.
Hvor skriver jeg om venstreorienterede?! |
|
|
|
|
10.04-2008 | 19:39
af
Karin Bennedsen
@Michael Hansen
Du glemte efterlønnen :o)
Hvad har Lykketofts byggestop med afdragsfrie lån at gøre?
Alt i alt, så er din (lånte) påstand om, at en masse lovgivning har været rettet mod at tilgodese en bestemt generation.
Min pointe er, at sådan forholder sig ikke.
Forskellige omstændigheder og faktorer, som man ikke altid selv var herrer over (internationale konjunkturer, oliekriser, arbejdsløshed, renteudvikling m.v.), men ikke mindst efterkrigsgenerationens egen vilje til at skabe et rigt velfærdssamfund, som kunne komme landet og dermed flest muligt tilgode, var drivkraften bag den førte politik.
Og hvorfor skulle den generation, der selv har skabt velfærdssamfundet ikke også have glæde af det? Hvorfor denne misundelse, der kommer til udtryk ved at kalde den mest produktive generation for græshoppegeneration ?
Og husk så lige på, at det meste af den lovgivning, der måske giver de unge idag lidt anderledes vilkår, end 68-generationen havde, er gennemført af VKO.
Ikke mindst de love, der har fået huspriserne til at eksplodere.
Forøvrigt blev de afdragsfrie lån først indført i 2003. |
|
|
|
|
10.04-2008 | 21:24
af
John Andersen
Du har altså et skarpt overblik Karin.!
Ja nu er det dig, der skal have den ros du har fortjent.
Og nej, jeg er ikke ude på at låne penge. :) |
|
|
|
|
10.04-2008 | 22:26
af
Karin Bennedsen
Det er jeg sørme glad for, John, så slipper jeg for at tage hul på den enorme formue, der skal forgylde min alderdom ;o)
Og tak for rosen! |
|
|
|
|
11.04-2008 | 00:28
af
Michael Hansen
Jeg glemte skam ikke efterlønnen men vurderede at du ikke ønskede debatten da du ikke forholdte dig til mine 3 spørgsmål om emnet.
Det er også ved at gå op for mig at det ikke er af ond vilje at du skøjter let og elegant udenom mine argumenter i denne debat. Du tror slet og ret at jeg har startet en blokpolitisk debat til trods for at jeg klart og tydeligt skriver at begunstigelsen af græshoppe-generationen er sket på tværs af skiftende regeringer.
Så om det rentefrie lån kom under rød eller blå blok er sagen fuldstændig uvedkommende. Sagen er at lånet kom og at det (igen igen) er et indgreb der skulle forgylde generation græshoppe.
Du forholder dig heller ikke til at flere faggrupper er tvunget væk fra de store byer og det er ikke blot ejerboliger der lukket land for også nye almene lejeboliger kan politibetjente og pædagoger ikke flytte ind i.
CASA har for eksempel lavet regneeksempler der viser at en sygeplejerske og en politibetjent med to børn i en nyopført treværelses lejlighed hver måned stå med et underskud på intet mindre end 3.000 kroner, mens en chauffør og en sosu-assistent med to børn ville have et underskud på hele 8.000 kroner. ( http://www.business.dk/article/20071230/dinepenge/71230007/ ).
Så skriver du stadig om ” Forskellige omstændigheder og faktorer” hvilket jeg ville give dig et rungende 03 for hvis du var en af mine økonomielever. Det her handler nemlig ikke om eksterne faktorer men om de strukturelle tiltag (lovgivning!), der regulerer vores økonomiske råderum under de givne forhold.
Og den lovgivning har – sjovt nok! – været kronisk gunstig for græshoppegenerationen, der senest kunne svælge sig i fordelagtige ”forældrekøb” mens de tænkte over hvordan de kunne ”nedspare” deres enorme ejendomsværdier, som igen blev genereret af et de facto byggestop samt nye opfindsomme lånemuligheder, der skulle gøre det muligt for unge førstegangskøbere at gældsætte sig til over skorstenen osv osv.
Så der er al mulig god grund til at fejre 40 år med 68erne:
http://www.180grader.dk/klumme/40_aar_med_68erne.php |
|
|
|
|
11.04-2008 | 01:35
af
John Andersen
Alle holder tilsyneladende hånden over disse 68`ere. Gad vide om ikke selveste Gud har været ind over. Mærkeligt er det.
Nogen mennesker er da bare så heldige!
Hvem mon det iøvrigt helt præcist var de der 68`ere, og hvor mange var de?
Var det en bestemt befolkningsgruppe, eller var der tale om alle danskere over en kam som var unge i 68? |
|
|
|
|
11.04-2008 | 11:39
af
(Slettet bruger)
| Kommentar er blevet slettet. |
|
|
|
|
12.04-2008 | 10:43
af
Michael Hansen
@Erik Willumsgaard
Hvilke dele af min argumentation er du KONKRET uenig i??
Det er naturligvis rigtigt at der er ting, der er blevet bedre siden græshopperne selv var børn og unge – og det skulle da også meget gerne være sådan.
Omvendt var arbejdsforholdene dengang også væsentligt mindre stressende; managementkulturen havde ikke indfundet sig, der var masser af ansatte (særligt i det offentlige) ligesom det arbejde man ikke selv gad at tage blev tilbudt pakistanere og tyrkere, der i stort tal blev budt velkommen som gæstearbejdere.
I det offentlige var der ikke blot liv og glade dage med masser af ansatte og et behageligt arbejdstempo der var såmænd også trygge tjenestemandsansættelser (læs: livstidsansættelser under særdeles gunstige vilkår), der naturligvis blev afviklet som ansættelsesform for de kommende genrationer op gennem 1990erne.
Og hvis du synes at ovenståene tidskapsel-tænkning, hvor kun en enkelt genration nyder godt af goder som fællesskabet betaler, så er det nok fordi det politisk rimer ret så meget på bl.a. efterløn.
Problemet er således ikke at græshoppegenerationen har haft gunstige levevilkår – det under jeg dem gerne.
Problemet er heller ikke at de intet efterlader idet de som den første generation har tænkt sig at låne og forbruge til den dag de forlader jorden (nedsparingslån mv.) og i modsætning til tidligere generationer heller ikke har tænkt sig at efterlade arv (hvilket bl.a er dokumenteret i undersøgelsen der refereres til i Ugebrevet A4).
Næ, problemet er at den store græshoppe-generation kronisk har beriget sig selv via lovgivning. Problemet er såedes at græshoppernes grådighed sker på bekostning af generationer før og efter dem.
Så derfor kan du sagtens forholde dig seriøst til bl.a. professor Per Øhrgaard ved Copenhagen Business School (selv 68er), når han selverkendende får konstateret:
"Hvornår lempede man rentefradraget? Da min generation havde betalt deres hus. Hvornår lempede man formueskatten? Da min generation skulle til at betale den. Hvornår lempede man arveafgiften? Da min generation skulle til at arve. Det er ganske påfaldende,". |
|
|
|
|
|
|