Som tidligere radikal (hoppede over til NA) er det med blandede følelser at jeg nu kan se at Helveg takker af i dansk politik.
På den ene side står Helveg for mig som et fyrtårn, der repræsenterede et stærkt politisk arbejde hen over den politiske midte. På den anden side repræsenterer han den politiske MIG-generation/græshoppegenerationen, der ikke sætter partiets tarv over egne hensyn:
http://www.information.dk/78219
http://www.ugebreveta4.dk/2007/35/Baggrundoganalyse/Har68erneIngenSkamILivet.aspx
Sagt med lidt andre ord har jeg stor respekt for manden, der på mange måder en stærk repræsentant for det social-liberale verdensbillede som jeg selv finder helt centralt og på den anden side er der et særdeles uheldigt signal i at lade sig vælge for et politisk parti hvorefter man melder sig ud af det arbejdede folkestyre (vel at mærke ved stadig at blive siddende med fuld løn indtil næste valg!).
Den politiske MIG-generation smadrede Socialdemokraterne ved at klæbe til taburaterne i et omfang (Lykketoft og Svend Auken er åbenbart groet helt fast?!), der umuliggjorde et meningsfuldt genrationsskifte og resultatet er eksempelvis et socialdemokrati i sit livs krise. Tilsvarende er Helveg eksponent for den politiske MIG-generation i Det Radikale Venstre, der på samme måde har sendt partiet til tælling fra hængekøjen i det radikale Olde-kolle
http://www.berlingske.dk/article/20080318/danmark/703180012/
Blandt De Radikales ni folketingsmedlemmer er næsten halvdelen over 60 år. Bente Dall er 61, Lone Dybkjær er 67, Marianne Jelved er 64 og Niels Helveg Pedersen er 69 år.
Med Helvegs selvvalgte pensionsudmelding er det imidlertid ikke kun ”Græshoppegeneration”, der tematiseres. Der er også spørgsmålet om venstrefløjens fuldstændige overtagelse af Det Radikale Venstre
http://politiken.dk/indland/article325650.ece
Et parti der nu kun på et smalt økonomisk område søger midten, men ellers på flertallet af politikområder har placeret sig et sted mellem Enhedslisten og SF.
Afskeden med Helveg er derfor på mange måder vemodig. Vemodig fordi den minder om græshoppegenerationens grådighed (såvel som en økonomisk berigelse af egen generation som en politisk MIG-generation, der ikke gav plads til yngre kræfter i tide), men også fordi den minder om det forhold at det midterparti som vi er mange, der har politiske følelser for, i dag er reduceret til et bittert lille venstrefløjsparti med populistiske budskaber:
http://www.radikalungdom.dk/flx/debat/?FID=1&MID=792
En venstredrejning der desværre har frarøvet Danmark et stærkt arbejdende midterparti til fordel for endnu et venstrefløjsparti. En retning der også har reduceret Det Radikale Venstre fra 17 til 9(!) mandater.
Det er i sandhed en vemodig dag.