Hej alle læsere.

Og dagen den 28 september, skal min elskede Heidi til Rhodos i en uge. Jeg vil hver aften, kysse hendes billede og bede til at naturen er godmodig, både for hendes og alle andre menneskers skyld.

I morgen fredag trækker hun 15 km mod syd, hvor vi skal i haven og hygge os. Jeg ved hun elsker, når sveden hagler fra mig i denne ulidelige varme. For så får jeg bestilt noget.

Lige nu er det siesta. 27.4 grader i skyggen. Måske er jeg dum i ikke at beskytte mig mod den bagende sol, men min uundværlige læderkasket holder ansigtet frit.

Jeg bliver egentlig ikke rød, men brun,- uden ozon blir du hurtigere brun:)

Jeg glæder mig, over hver gang, vi taler med hinanden i tlf, heldigvis har vi begge Telia on 299, så det er gratis. Ellers havde vi nok været ruineret.

Og denne kvinde, har jeg overhovedet ingen bekymringer over hendes ferie med veninder. Hvorfor skulle jeg det, for i min verden er der ingen som hende og jeg stoler fuldt ud på hendes sanseevner. Frie fugle flyver, tamme længes.

Så når nogen spørger til hendes tur og min tillid, kan jeg kun sige, at latter er indre jogging.

Og igår, da jeg var i Netto, stod en grovtonet person og brokkede sig over ekspeditionstiden. Jeg sendte ham et smil, med en kærlig besked om han ville bytte med kasseassistenten. Ja det kunne han jo kun smile igen af, så jeg tror at de fleste smil, er startet med et andet smil.

Og snart er der igen børneføsda'. Der skal kræses lidt extra. Og jeg er ved at få etableret en rigtig god kontakt til min 19 årige datter.

Så hvis strengen ikke var cuttet, kunne jeg godt tænke mig en at være far til en " efternøler ". Jeg elsker de 3 lånebørn og deres udvikling. Ligesom jeg elsker Heidi.

Til sidst ønsker jeg bare det var søndag, hvor vejret er blevet menneskeligt, med almindeligt dansk sommervejr.

Men, jeg vil ønske jer alle derude held og lykke med jeres sysler, og vent ikke med at omdanne din idé til virkelighed. I morgen er det måske for sent.

De næstekærligste hilsner Hans Chr Katberg Olrik Thoft