Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

gusjensen
Så giv dog ungdommen et spark bagi!
23. november 2006 11:03
 [3472 ]    [9 ]   Anbefal
En ældre ærlig mening om nutidens unge direkte fra husvognen i Sydhavnen.

Hvad fanden sker der for ungdommen i dag? Den er er jo gået fuldkommen i grøften. Ikke nok med at de unge mennesker klæder sig mærkværdigt ud, de er også fuldkommen blottet for meninger og engagement. At de skal bygge videre på det danske samfund kan ikke ende i andet end en kæmpe skandale. De er tikkende brixtofte-bomber

Mage til ungdomssløvsind skal man lede efter, men det er ikke udelukkende deres egen skyld. De er blevet opflasket med pludder pædagogik og bløde omgivelser. Den største udfordring de har været stillet over for i deres liv er, hvad konfirmationspengene skal skydes af på. Og når de kommer ud i noget snavs, så siger pædagogkællingerne: "Kom lad os sætte os i rundkreds og tale om"! Gu skal de ej. De skal lære at tage fat!

Derfor er det sgu ikke særlig underligt, at de unge mennesker i dag er en fuldkommen blottet for fatteevne. Næh, da jeg var knægt blev der stillet helt andre krav. Vi skulle arbejde stort set fra vi kunne gå, og der hjalp ingen kære mor. Jeg har gentagende gange mærket kinden brænde efter en solid lussing, fordi arbejdet kunne gøres bedre. Og så kan det nok være at jeg hurtige lærte at gøre det ordentligt. Næh, straf er der ingen der har taget skade af og desuden er det jo almen viden at dyrene sgu behandler deres unger på tilsvarende måde.

Se, det kunne vi for en gang skyld lære noget af i dagens Danmark.

Jamen, hvad med pædagogkællingerne? Ja, de vil sikkert hyle op og brokke sig over de hårdhændede metoder. For den metode vil de sgu aldrig kunne forstå. Det har de jo ikke lært af Poul Kjøller på seminariet, men faktum er at det virker. Desværre skal der nok mere end et hårdt dask på kinden til at vække den dovne, dvaske og slumrende ungdom til live. Den kan jo ikke finde ud af andet end at sidde med de der empetre-afspillere og lytte til Thomas Helmig og Gnags, som åbenbart tjener gode penge på dårlig musik.

Og helt ærligt, hvad fanden er det for noget kluns de går i?

Hvorfor skal bukserne hænge nede om anklerne, så man kan se de unge mænds underbukser. Det er sgu det mest sjofle, jeg nogensinde har set. Nogen burde gribe ind og stoppe denne tåbelige modedille, der nærmest er en barnlig form for blotteri. Jeg gider sgu ikke have en knægts røv lige i ansigtet, når jeg kommer kørende på knallerten ned til kiosken efter min røgtobak. Føj for fanden. Der må grænsen sgu gå.    

Desværre viser statestekkerne at vi bliver flere ældre mennesker, som er afhængige af hjælp fra de små ungdomsårgange.

Derfor mener jeg, at Danmark er nødt til at stille højere krav til de unge, og om nødvendigt bruge moderat fysisk pres for at vække dem fra deres lallende ungdomssløvsind foran PCen. Jeg har bidraget med en masse til samfundet inden min pension, og nu skal de unge sgu også til at yde noget, som kan forbedre især ældre menneskers livskvalitet. Vi har brug for deres arbejdskraft, og deres tid skal sgu ikke bruges på computerspil, technomusik og ligegyldig navlepilleri. De skal fandme bidrage til samfundet, ligesom min generation har gjort det. De kan jo starte med at tørre røv på os gamle.

Det er sgu det mindste vi kan forlange.

Er vi enige?
Jeg har sgu da ret!

Send til
Debat  9
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
23.11-2006 | 13:06 af Thomas Petersen
Computer spil skaber overordnet bedre, ikke dårligere børn.
 
23.11-2006 | 13:26 af Dennis Meyhoff
Gus, jeg har nydt at læse flere af dine tidligere indlæg. Men det her er simpelthen for plat, for dumt, og alt alt for selvoptaget!

I dine åh-så-gode gamle dage, hvor raske drenge som dig selv blev opdraget med gode lussinger og sund tæsk, var ungdommen muligvis ikke lige så doven, men kun fordi den ikke fik lov til det.

Til gengæld beviser du til fulde selv, at den ofte var - og åbenbart stadig ofte er - både fascistoid, snævertsynet, selvglad, og ude af stand til at sætte sig ind i andres livsvilkår.

Mange unge synes sikkert også du ligner en taber i din brune T-shirt, med dine lysfølsomme briller, dit overskæg og din knallert. Men det taler hverken for dem eller for dig.

Det er ikke nok bare at brøle op. Det er jo lige præcis det eneste ungdommen kan finde ud af.

Brug hjernen Gus - det er for nemt bare at bruge kæften!
 
23.11-2006 | 14:23 af Frank Rasmussen
Endnu et ret så provokerende indlæg fra vores allesammens Gus. Indlæggende minder mig om de historier, man for nogen år siden kunne læse på bagsiden af Weekend Avisen, hvor en vis borgvægter harcelerede over alt hvad der rørte sig i samfundet.

Underholdnende læsning, men ikke et udtryk for en seriøs holdning til tingenes tilstand.

Gus: Du opnår dog én væsentlig ting med dine bidske historier: At skabe opmærksomhed om din person, så hvis det er det der er målet i din kamp for at virke som en gammel og mavesur mand, ja så ønsker jeg tillykke med sejren !
23.11-2006 | 14:36 af Gus Jensen
I fatter jo ikke en brik. En værre samling te-drikkende, krystalhealende, selvretfærdige ruccula-gnaskere skal man sgu da lede længe efter. Hvem har taget skade af et ordentlig drag pryl i ny og næ?

Nå, jeg skal ud og sejle. Så må I sgu sejle i jeres  egen pædagog-sø.
 
24.11-2006 | 11:52 af Thomas Petersen
Du har ikke forstået hvad en Troll er Andersen hvis du mener Gus er en.

Jeg er også en af de unge der bliver angrebet.
 
25.11-2006 | 13:06 af Fealasy
Sløvsind er noget forfærdenligt pis som jeg vil give dig ret i at mange unge lider af. Jeg kender selv alt for mange som ikke vil andet end at drømme om fremtiden.. Men ikke gør en skid for at nå derhen.

Alt for mange vil være supermodeller og rock stjerner og kan ikke finde motivation i den slags arbejde der nu engang findes for "normale" mennesker.. Selv om de er en Mozart inden for mekanik.. Ville de ikke vælge faget.. fordi det ikke er "Inn".

Sagen er dog at det er fint nok at ha store håb, om det så er at blive den nye Britney Spears eller vinde 1.000.000 i pro-Poker.. Men så skal der for fanden også gøres noget VED det. TRÆN, ØV, LÆR!

Der kommer ikke et Extreeemmmeee makeover hold og gør det for dig!

Jeg er selv 21, og er opdraget ret hårdt af min mor, og tak gud for det.. Jeg var ude som 17 årig og tegnede i et profecionelt milijø hos spil-firmaet Io-Interactive, fordi jeg viste at man SKAL slide for at få noget godt her i livet, det lærte min mor mig. Og det er den største gave jeg har fået.

Men jeg ser nu ikke grunden til at beklage sig over unges tøj, det er en ret ubrugelig kritik. Jeg er fandme ligeglad om en person er 100% punker, bare han ka sit kram, bare han vil noget.

Mode og tøjsmag er noget der ændre sig med tiden.. Det ved vi alle. Og jJeg er godt blevet fortalt hvilket RAMASKRIG det var da piger begyndte at gå med bukser, og endnu længere tilbage.. uden slør.. Så om vores generation for pircinger og går med hængerøvs bukser er egenligt ligegyldigt.. Bare vi selv tjener pengende til at købe det!

Hvis jeg skal pege fingre at noget.. Så må det være  overbeskyttelse og så det med at dagens uddannelse system er for løst. Unge burde hurtiger kunne specialisere sig. Ligsom man så det i 40erne hvor de fleste gik i lære hos firmaer efter folkeskolen.

Man burde fjerne flere Gymnasier og HHX er og alt der pis, og lave flere fag-skoler. Som Mekanik og Teknik skoler, Kontor lære, Håndværk, medicin ect ect. Og der burde være mere praktik... Ikke mindre.

Så hvis folk kan mærke at de har et talent for noget kan de bedre opsøge det, og ikke bare ende med at side i en milliard år og lære om danks historie, brøker og blive pludret om i Gymnasier.

Som I kan se staver jeg ikke selv for godt, men til gengæld kan jeg tegne professionelt og har aldrig stået uden et job. (men nu får vi at se.. er jo kun 21. :P)
 
17.12-2007 | 20:20 af AWRCJ
Nårh ja, for det er jo noget helt nyt :)´

Jeg mener i 80 erne var der punkere, i 60 erne hippier, og selv Sokrates - som jo bekendt er fra en helt anden tid, sagde: Den uppträder ohövligt, föraktar auktoriteter, har ingen respekt för äldre människor och pratar när den borde arbeta (nu er den på norsk, men som ældre og indehaver af en god portion erfaring burde du kunne klare den alligevel).

Personligt vil jeg nu mene jeg klarer det der ungdomshalløj udemærket. Ja, for det at overkomme diverse politikeres uddannelsesmæssige tiltag, det er altså en effort i sig selv.

Og modemæssigt - kreativitet er vel ikke sådan at foragte.

Times change - og så alligevel ikke :)
17.12-2007 | 20:27 af AWRCJ
Den (= ungdommen)
24.01-2008 | 00:08 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl