Der skriges efter hænder til at passe de ældre, syge og samlebåndene på landets virksomheder. Alligevel står to ud af tre ledige indvandrerkvinder i Danmark reelt ikke til rådighed forarbejdsmarkedet – selvom de sagtens kunne hoppe i arbejdstøjet. De vil tilsyneladende ikke finde et job.

Hele 34 procent af de ledige indvandrerkvinder siger, at de slet ikke ønsker et job. Yderligere 23 procent siger, at de ikke har søgt et job i en måned. Og ekstra 7 procent siger, at de ikke kan tiltræde en ledig stilling med to ugers varsel.

Til sammenligning står 66,5 procent af de ledige danske kvinder til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det viser en særkørsel af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, som i dag bliver omtalt i Dansk Arbejdsgiverforenings blad Agenda.

Paradoks

»Når det er nødvendigt at hive arbejdskraft fra udlandet til Danmark, er det jo et paradoks, at vi allerede har mennesker i dette land, som kan og burde arbejde,« siger integrationskonsulent Manu Sareen.

Antallet af ledige indvandrerkvinder, der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet er i alt knap 8.000, oplyser Dansk Arbejdsgiverforening. Og det er vel at mærke ikke svage indvandrerkvinder, der er tale om. Alle kvinderne i undersøgelsen er såkaldt arbejdsmarkedsparate . Det vil sige kvinder, der enten er på dagpenge eller er kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 1 til 3 – altså personer, der ikke har sociale, fysiske eller psykiske problemer.

Manu Sareen ser flere forklaringer på problemet. For det første er nogle af kvinderne ikke godt nok kvalificeret til et job. For det andet ønsker nogle indvandrermænd, at deres ægtefæller bliver derhjemme. I andre familier er der ikke tradition for at få børnene passet i daginstitution.

»Og så er der desværre nogle familier, der har så mange børn, at det ikke kan betale sig at arbejde på grund af de børnepenge, fripladser og boligtilskuddene, som familien får,« siger Manu Sareen.

Lidt motiverede

Lektor ved Syddansk Universitet, Mehmet Ümit Necef, forklarer til Agenda, at nogle indvandrerkvinder ligefrem har indrettet deres liv, så de ikke skal arbejde.

Mens indvandrerkvinderne ikke er interesserede i at arbejde, er deres ægtefæller lige så interesserede som danske mænd i samme situation.