Begrebet religionskritik, der ofte bliver brugt som et figenblad for at kunne dæmonisere de mennesker, der bekender sig til en bestemt religion, har efter min mening ikke noget med religionskritik at gøre, men nærmere racisme. At kritisere religioner, hvilket er sundt og nødvendigt, foregår efter min mening kun konstruktivt imellem personer, der er 'eksperter' på den enkelte religion og derfor kan debattere og kritisere den på et oplyst grundlag. Og med oplyst grundlag mener jeg ikke et opslag på en tilfældig hjemmeside på internettet, hvor man får mere eller mindre useriøse oplysninger, men derimod at man har studeret religionen f.eks. på universitetsniveau. Uanset hvilken religion vi taler om, så bruger mange lærde hele deres liv på at studere deres religion. Det gælder både kristendom, jødedom og islam. Mindre kan selvfølgelig også gøre det, men når nogle mener sig berettiget til at kritisere religioner udfra et meget tyndt grundlag, forekommer mig at være noget, der nærmer sig blasfemi.

Besvar (log ind)

 

Kommentar er blevet slettet.

Besvar (log ind)

 

Kommentar er blevet slettet.

Besvar (log ind)

 

@ Mogens Logik : Pr defination kan man ikke have noget system, eller nogen tro uden en mulighed for at kritisere de fejl der ALTID vil forekomme ,da mennesket ikke er - fejlfrit Sådanne ting uden mulighed for reelt kritik, er og bliver diktatoriske i deres væreform, mener jeg Mennesket er ikke slave men et individ med anvar for egne handlinger, således vil der så også ses forkerte handlinger , som så skal kunne kritiseres, disse ting (de menneskelige fejl m.m) han aldeles ikke undgås, det uanset om der så ikke kan kritiseres. DET er en forvildet illution, som dem der vil forhindre kriitikken holder og besidder pga egen Tro m.m , mener jeg mvh Confucius

Besvar (log ind)

 

Er det mon tilladt at kritisere håndsafhuggelser og stening, hvis man ikke har studeret Koranen på universitetsniveau?

Besvar (log ind)

 

24. marts 2009 06:46 | af Isabelle Mandel (Isabelle) Er håndsafhuggelser og stening for dig lig med islam, eller er det delelementer, som langt fra kan siges at betegne verdensreligionen islam, der med alle sine mange forskellige fortolkninger og afskygninger, vel er lige så mangfoldig som kristendommen? Hvor mange af islams 1,5 milliarder tilhængere bekender sig i praksis til sådanne straffeformer? Og kan de ganske få lande, hvor sådanne straffeformer forekommer siges at være repræsentative for alle muslimer? Selvfølgelig kan og skal den slags barbariske straffe kritiseres, helt på linie med andre uciviliserede straffemetoder, som også praktiseres i vestlige, demokratiske lande, eller diktaturstater som f.eks. Kina, men at kalde det religionskritik i en bredere forstand, mener jeg ikke man kan.

Besvar (log ind)

 

@Henrik Ilskov-Jensen Jeg må indrømme, at jeg vist har udtrykt mig uklart, så der er mulighed for at misforstå, hvad jeg skriver og mener, siden du kan udlede det indhold, du giver udtryk for af det. Hvor ser du, at jeg sætter bramfri religionskritik lig med racisme? Det eneste jeg har skrevet er, at begrebet religionskritik ofte bliver brugt som figenblad for racisme. Der er masser af eksempler på dæmonisering af f.eks. muslimer fra mennesker, der betegner sig selv som islamkritikere. Men i virkeligheden er det sjældent islam som religion/ideologi, disse mennesker kritiserer, men derimod de mennesker, som bekender sig til islam. Alle mennesker kan selvfølgelig kritisere delelementer i en religion, og her er det hovedsagelig de dele, som er brugbare til at dæmonisere muslimer, man bruger, men det sætter jeg ikke lig med religionskritik. Religionskritik er for mig at tage hele pakken - både det gode og det mindre gode - under behandling. Hvis det kun er det dårlige, som alle religioner indeholder, man er interesseret i at trække frem, så er det en anden dagsorden man har og ikke religionskritik på et sagligt grundlag. Er religion for dig det samme som ideologi? Er kristendommen for dig kun en ideologi? Det er det ikke for mig, så derfor kan jeg slet ikke forholde mig til din 'jødetest', som i min optik ikke giver mening. "Men DU, Karin Bennedsen, havde selvfølgelig - i overensstemmelse med din ovenstående kommentar - langt hellere set Trille, Jesper Jensen og Jens Jørgen Thorsen dømt for blasfemi, formoder jeg?" Hvor ser du i noget af det, jeg har skrevet, at jeg taler for, at nogen skal dømmes for blasfemi? "For du er vel ikke selv en racist, der ønsker at gøre forskel på folk på baggrund af deres hudfarve, vel...!?" Du laver en stråmand, nemlig at jeg ønsker nogle, men ikke andre, dømt for blasfemi, og så bruger du dette ikke-argument til at skyde mig en mulig racisme i skoene. Sig mig, har du det rigtig godt?

Besvar (log ind)

 

Kommentar er blevet slettet.

Besvar (log ind)

 

24. marts 2009 10:49 | af Fr Clemensen (Fr.Clemensen) Jeg kunne godt tænke mig lidt dokumentation for, at Salman Rushdie og Ayaan Hirsi Ali har været med til at skabe mindre fundamentalisme og ekstremisme med deres kritik. Er det ikke sådan, at det aldrig har været fanatikerne, der har skabt de gode resultater, men derimod de mere moderate, som både kan lytte og kritisere på en nogenlunde fordomsfri måde?

Besvar (log ind)

 

Kommentar er blevet slettet.

Besvar (log ind)

 

"Er håndsafhuggelser og stening for dig lig med islam, eller er det delelementer, som langt fra kan siges at betegne verdensreligionen islam, der med alle sine mange forskellige fortolkninger og afskygninger, vel er lige så mangfoldig som kristendommen?" Ja. Det er, for mig, lig med islam i og med at det står i Koranen. Men det er IKKE lig med samtlige muslimer. Næstekærlighed og tilgivelse er, for mig, lig med kristendommen. Men det er IKKE lig med samtlige kristne. Jeg er fuldt bevidst om, at kritik af islam ofte er en skjult kritik af muslimer. Jeg vil bare ikke acceptere at få mundkurv på, fordi andre opfører sig dårligt/racistisk.

Besvar (log ind)

 

Det virkeligt interessante spørgsmål om religionskritik er, for mig at se, ikke hvad religion er, men hvad kritik er. Jeg forstår kritik som et positivt selvforhold. Det kommer af ønsket om dybere erkendelse og sammenhæng. Hvis Islam kritiseres, må formålet være, at få Islam til at hænge bedre sammen eller at forstå Islam bedre. Man kan ikke kritisere et system eller en religion man står helt udenfor. Den kan man højest benægte. Men benægtelsen indeholder ingen erkendelse. Danmark har da heller ikke ytret Islamkritik før muslimer begyndte at blive en del af vort samfund. Forhånelse er ikke kritik (det er heller ikke nødvendigvis racisme). Kritik kræver indsigt og derfor skyder muslimerne sig selv i fødderne, hvis de får held til at få vedtaget ensbetydningen af religionskritik og racisme. I sidste ende vil det, hvis det håndhæves konsekvent, føre til Islams visse død. Islam vil ikke være i stand til at forholde sig til stadige politiske og sociale udvikling og vil således fremstå mere og mere stiv og uvedkommende for muslimer verden over. Men Islam er faktisk (selv-)kritisk. De islamistiske bevægelser som vi hører alt for meget om i dagspressen, Hamas, Hizbollah, Al Quada, Det muslimeske broderskab, Hizb-ut-Tahrir etc. er jo alle udtryk for en kritik. Jeg bryder mig ikke om deres retning, men det er en anden sag. Det er imidlertid sigende at jeg uden videre kan opliste fire islamistiske terrororganisationer samt en chauvinistisk, men ikke kender navnet på én eneste moderat bevægelse. Min fejl eller pressens? Det ved jeg ikke. Henrik Ilskov-Jensens fremstiller et usympatisk Islam. Men er det hele historien? Er Islam som sådan krigerisk og politisk-ideologisk blot og bart. Man kan få en anden historie i bogen "hvad er Islam" af den danske islamforsker Jørgen Bæk Simonsen. Den giver heller ikke hele historien - men den giver flere aspekter. Men pointen er, at Ilskov-Jensens billede er kritisk i den forstand, at muslimer kan bruge det til at udvikle deres eget syn på deres religion. Det tror jeg bestemt også sker, for det er på den anden side heller ikke noget videre originalt perspektiv der fremlægges. Tænk på de muslimske unge der i disse år dimitterer fra vores gymnasieskoler. De har alle haft religion og islam er med den nye reform blevet en obligatoriske del af pensum. De kan ikke undgå at diskutere Islam i lyset af andre religioner. Her vil de nok føle sig i opposition til f.eks. Kristendommen, da de ligesom kæmper om de samme sjæle. Men de vil efter al sandsynghed kunne finde mere genklang i de filosofiske tanker som de to religioner har til fælles. Jeg tror bestemt ikke denne generation af unge danske muslimer ser på deres religion på samme måde som deres forældre. Se det er kritik.

Besvar (log ind)

 

Kommentar er blevet slettet.

Besvar (log ind)