Jeg læste, nej slugte, en rigtig god historie i dagens udgave af Politiken. Den handlede om et mystisk par, der for tiden dukker op til foredrag og ferniseringer på kunstgallerier i København - og opfører sig temmelig skørt. De råber og skriger, savler, blotter sig, onanerer og fremviser tis og lort.

Artiklen var skrevet af Camilla Stockmann (som har en høj stjerne i min bog), der havde researchet sig frem til at den dramatiske duo er et russisk/østrigsk makkerpar af kunst-terrorister ved navn Alexander Brener og Barbara Schurz. De har sammen skrevet bogen "Anti Technologies Of Resistance" der er et angreb på al etableret kunst.

Dét jeg kom til at tænke på omkring de to, er at de jo egentlig opfører sig forholdsvis normalt - det er bare konteksten, der er helt forkert. Til punk-koncerter f.eks. er det helt legitimt at råbe, skrige og skubbe - og i en pornobiograf er det (vistnok?) acceptabelt at onanere. Hvor det så lige er i orden at udstille sit tis og lort i en kunstnerisk sammenhæng, er jeg lidt usikker på, men forslag modtages gerne.

Jeg har desværre ikke selv set det grænseoverskridende par endnu, men da jeg f.eks. sad på Blågårds Bibliotek i formiddags og så småbørns-teaterforestilling med min 3-årige datter, må jeg indrømme at et besøg fra Brener og Schurz ville have været en interessant for ikke at sige kærkommen afveksling...