Adgang til rent drikkevand direkte fra hanen. En naturlig ting som man ikke tænker meget over i det daglige som dansker. Men det er en mangelvare på globalt plan. Én milliard mennesker mangler rent vand, fordi den offentlige sektor ikke er udbygget, fordi vandet er forurenet eller på grund af klimatiske ændringer.

Den nyliberale politik har allerede haft meget alvorlige konsekvenser i en verden, hvor de sociale forskelle øges i hastigt tempo, og nationale beskyttelsesforanstaltninger tromles ned af monopolkapitalens umættelige jagt på nye områder hvor der kan tjenes profit.

Hver dag dør 5000 børn af sygdomme, de har fået via forurenet drikkevand. Rent drikkevand til alle kunne sikres for en brøkdel af de midler, der bruges til krigen i Irak. Men det sker ikke, fordi disse menneskers liv intet betyder for bundlinjen i de multinationale koncerner.

Alle mennesker har brug for vand hver eneste dag, det er afgørende for at opretholde livet. Derfor bliver adgangen til rent drikkevand uundgåeligt et mål for glubske koncerners globale hærgen. I bund og grund er det lige så absurd som monopolers forsøg på at patentere menneskets arvemasse.

Beskyttelsen af vandressourcerne undermineres af kapitalens voksende pres for at skalte og valte med naturens rigdomme. I Tyrkiet har mineejere på jagt efter guld fået lov til at at åbne nye miner i sårbare naturområder. Det er sker ikke kun i udviklingslandene. Også i EU-lande som Sverige, Italien, Holland og Frankrig mærkes konsekvenserne af en stigende privatisering af vandforsyningen.

Når vandforsyningen kommer på private hænder ændres grundlaget for levering af vand. Den skal ikke længere opfylde menneskets behov for rent drikkevand, men sikre at multinationale koncerner tjener penge på behovet. Konsekvenserne er alvorlige. Vedligeholdelse og udbygning af rørnettet sker kun, hvis det er profitabelt. Fænomenet er kendt fra mange andre sektorer, som er ramt af privatiseringer.

Et af de værste eksempler er fra Filippinerne, hvor det franske monopol Suez overtog vandforsyningen i Manilla. Det førte til en dødelig koleraepidemi. Erfaringerne fra flere lande viser desuden, at privatisering af vandforsyningen medfører fyringer, fordi færre ansatte betyder hurtig profit. Også stigende forbrugerpriser har været en uundgåelig konsekvens af de private vandmonopolers vækst. Det har fået katastrofale følger i mange udviklingslande.

Med den nye EU- traktat vil presset på privatisering af den offentlige sektor blive forstærket. Sporene fra flere kontinenter skræmmer. Sikringen af rent drikkevand er en samfundsmæssig opgave.