Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Faglige i front mod nazivold

21. marts 2008 10:37
Visninger  [734 ]   Debat  [13 ]
re store faglige sammenslutninger i Århus, LO, FTF og Den Kommunale Fællesrepræsentation, gør nu fælles front mod den stigende højreekstremistiske vold, som plager byen.

I en fælles udtalelse tager formændene for de tre organisationer skarpt afstand fra den nazistiske vold og hærværk som en trussel mod forsamlingsfriheden, ytringsfriheden og organisationsfriheden .

- Vi har med stigende bekymring set, hvordan angrebene er eskaleret ved julefrokoster, møder og omkring Café Oskar, forklarer Henning Truelsegaard, formand for Den Kommunale Fællesrepræsentation.

I udtalelsen bliver fagforeninger, partier og alle demokratiske kræfter opfordret til at sige fra overfor udviklingen.

- Det er ekstremt vigtigt at synliggøre problemet, både på arbejdspladser, i skolen eller sportsklubben og blandt vores egne medlemmer, siger Henning Truelsegaard.



Byen skal samles

Byrådsmedlem for Enhedslisten i Århus, Keld Hvalsø Nedergaard, kalder initiativet meget positivt .

- Fagforeningerne kan om nogen samle byen mod højreekstremisternes vold og trusler, siger han.

Han håber, den brede front kan modvirke det billede af, at volden drejer sig om et opgør mellem to ekstremistiske grupper, som blandt andet flere medier og borgerlige netsider har forsøgt at skabe.

- Forhåbentlig kan det være med til at slå fast, at det her drejer sig om udemokratiske kræfters helt uacceptable angreb på demokratiske, påpeger Keld Hvalsø Nedergaard.



Modstand nødvendig

Hjælpen fra de faglige organisationer falder på et tørt sted. Venstrefløjen i Århus har i flere år haft problemer med højreekstremisternes trusler, hærværk og voldelige overgreb, og med at få politiet til at efterforske chikanerne.

Det er især gået ud over den kommunistiske bogcafé Café Oskar og Enhedslistens partilokaler. Siden nytår er glasruderne hos Enhedslisten blevet knust fire gange.

Midt i sidste måned blev to af partiets medlemmer angrebet bagfra af to forbipasserende, der havde opført sig truende tæt på lokalerne. Overgrebet blev straks anmeldt, og Enhedslisten har efterfølgende rykket for en reaktion fra politiet.

- Vi har ikke fået hverken svar eller reaktion på noget af det. Det er heller ikke lykkedes politiet at få fat på dem, der har smadret vores ruder, selvom det efterhånden er sket ret mange gange, beklager Keld Hvalsø Nedergaard.

De faglige organisationer opfordrer i deres erklæring politiet til at leve op til byrådets tillid og opprioritere indsatsen mod de voldelige højreekstremister i Århus.

- Vi kan konstatere, at problemet ser ud til at blive værre og værre, og det må jo betyde, at der er behov for en større indsats, understreger Henning Truelsegaard.

De faglige organisationer og en række partier har nu aftalt at mødes og diskutere, hvordan et fremtidigt samarbejde mod den nazistiske vold kan udbygges.
Del på Facebook
21.03-2008 | 11:06 af Carllor
Hvorfor tror man det er nazi vold?
 
21.03-2008 | 11:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.03-2008 | 11:33 af Lars Nunnegaard
Vold er vold uanset , hvem der udøver den.
 
 
21.03-2008 | 11:46 af Erik Willumsgaard
Godt, at se arbejderbevægelsen i aktion. Og det er selvfølgelig den politiske vold, der må være deres fokus.
 
 
21.03-2008 | 12:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.03-2008 | 12:31 af Torben Petersen
Venstrefløjens voldsorgastiske udfoldelser kalder man aktivisme og det er jo så pludseligt nærmest helt i orden, synes alt for mange...For så ligger det ligesom i kortene, at man vitterlæigt er urimeligt forfulgte af samfundet og så må man da helt naturligt reagere, med kubeformet og hætteklædt bornholmsk granit...gravet op af det forkætrede samfunds gader. De burde sigtes for tyveri af offentlig ejendom, når de kaster brosten...

Højrefløjen synes ikke nær så dygtige til at sælge - at markedsføre - deres reaktioner...De synes egentlig langt mindre organiserede, eller?
 
 
21.03-2008 | 12:49 af gasten
Torben, du bør erhverve dig en nudansk ordbog.

 Vold og hærværk er ikke det samme. Du virker uendeligt uvidende når du undskylder højreekstremisters overfald og vold med venstreekstremisters hærværk. Det er Fritidhjem-retorik det der!
 
21.03-2008 | 13:20 af gasten
det var da utroligt så mange der åbentlyst forsøger at bagatellisere politisk vold.

  Fremtidige kommentarer der forsøger at undskylde nazivold vil blive slettet!
 
21.03-2008 | 13:39 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.03-2008 | 13:45 af Thomas Proctor
Nazismen har en gang for alle historisk bevist sin kriminelle karakter.

Den bliver alligevel genoplivet og kan udnytte den manglende statslige indsats mod den og nyder tilmed en vis beskyttelse fra respektable partier.

Politi og efterretningstjeneste har travlt med at bekæmpe muslimsk ekstremisme og den traditionelle fjende: de venstreorienterede og revolutionære.

I klimaet fra krigen mod terror under den sorte Fogh-regering med Dansk Folkeparti som makker vejrer nazisterne morgenluft – og naziradioen i Greve spiller videre for fuld musik og offentlige midler. Og regeringen og Dansk Folkeparti støtter åbentlyst holocaustfornægtere økonomisk.

Det er baggrunden for den nazistiske voldsoptrapning.

Det er ikke bøllestreger – men netop en bevidst optrapning.

Vi – og det er hele anti-nazi-Danmark – må gå i aktion mod nazi og nazivold. Kampen mod nazisme og fascisme er en del af den bredere kamp mod hele den reaktionære offensiv, som udspilles på alle samfundslivets områder.

Aldrig Mere Nazipest!!

MVH og God Påske!

ESP
 
 
21.03-2008 | 14:08 af gasten
@ Reutzau

du nævner episoden omkring Cafe Oscar, Ved at linke til en utilstrækkelig artikkel fra http://politiken.dk/indland/article372238.ece

Politiet kalder overfald for gadeuorden

Politiets påstand om, at gæsterne i Cafe Oskar kastede først mod nazisterne i weekenden, holder ikke vand. Politiet ved ikke, hvem der kastede hvad og hvornår

Østjyllands Politi har indtil nu ikke ville efterforske overfaldet på Cafe Oskar i weekenden. Sagen blev klassificeret som gadeuorden. Nu har Cafe Oskar anmeldt overfaldet og politiet vil sætte en efterforskning igang.

Politiinspektør i Østjyllands Politi, Morten Anker Jensen, oplyser, at politiet har navne på flere af dem, der var til stede udenfor Cafe Oskar lørdag aften. De er endnu ikke blevet afhørt, men nu, hvor episoden er blever anmeldt, vil politiet gå igang med afhøringer.

- Vi ved nogenlunde, hvem der var til stede, men vi har ikke styr på, hvem der har kastet hvad, og vi kan ikke dokumentere noget, forklarer Morten Anker Jensen.

Per Nielsen fra Kommunistisk Parti i Århus er skeptisk overfor politiets indstilling.

- Det med, at de ikke ved, hvem der har gjort hvad, er en forklaring, politiet dækker sig ind under, for at undgå at rejse tiltale mod nogen. Det samme skete i 2005, da Cafe Oskar blev overfaldet to gange. Selvom politiet fik en tilståelse fra en af dem, der var med begge gange, rejste de ikke sigtelse imod ham, siger han.

I mandags var Østjyllands Politi ude og gengive White Prides forklaring om, at de kun angreb Cafe Oskar, fordi festdeltagerne inde i cafeen tidligere på aftenen havde kastet flasker efter dem. Politiet trækker nu i land og erkender, at de ikke kan udtale sig om, hvem der kastede hvad og hvornår.

Janus fra Rød Ungdom Århus, der deltog i festen i Cafe Oskar, afviser også White Prides forklaring.

- Vi var nogle stykker, der gik ud for at se, hvad der foregik, men der blev ikke kastet med flasker, siger han.

Den samme gruppe fra White Pride havde tidligere lørdag huseret i Viborg, hvor AGF spillede fodboldkamp. Her blev de mandsopdækket af politiet.

På vej hjem i toget fra Viborg til Århus chikanerede nazisterne en 14-årig dansk dreng af irakiske oprindelse. Denne episode er ifølge Jyllandsposten blevet meldt til politiet af drengens mor

På Århus banegård vakte højreekstremisterne også opsigt med deres opførsel, hvor de blandt andet sparkede på nogle skilte, fortæller Per Nielsen. Det fik dog ikke Østjyllands Politi til at holde øje med gruppen og forhindre dem i at angribe Cafe Oskar senere på aftenen.

de problemer der eksistere i specielt den by må og skal tages aldeles seriøst og at få de faglige organisationer tilbage i kampen mod nazipesten er en stor fordel.

http://www.arbejderen.dk/index.aspx?S_ID=37
 
21.03-2008 | 14:11 af Thomas Proctor
Jeg tror nazien vil benytte den historiske situation til terror og give islamisterne skylden:

http://www.expo.se/2008/48_2220.html

http://avisen.dk/stort-vaabenlager-hos-nazister-110308.aspx

Nazimord i Sverige:

http://avisen.dk/blogs/esp22/nazi-mord-sverige-hoejreextremistisk-vold-eu-101207.aspx

MVH

ESP
 
 
21.03-2008 | 15:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Indlæg | 24 | 17.583 | 291
Siden | 15. januar 2007 10:19
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites