I en artikel i Weekendavisen den 15. februar under overskriften "DANSK FOLKEPARTI BLIVER STØRST" erkender SOCIALDEMOKRATEN Martin E. O. Gunz, at Dansk Folkeparti er det parti, der har den mest markante politiske profil, og som også har størst appel til vælgergrupper i ALLE samfundslag - ikke mindst blandt sofavælgerne, som førhen i overvejende grad satte deres kryds ved S; men som i dag for det meste stemmer DF - fordi Dansk Folkeparti tør give udtryk for den modvilje, som store dele af den danske befolkning nærer over for globalisering, EU, masseindvandring og muslimers og islamisters stadigt stigende krav om speciel hensynstagen, særrettigheder og udenomsparlamentarisk indflydelse på hvordan vort samfund skal indrettes.
Hvor Dansk Folkeparti på alle de ovennævnte politikområder giver udtryk for klare og umisforståelige holdninger, som deles af mange af de vælgere, der "af vane og veneration" stemmer på enten S, V eller K, således som de altid har gjort, er de tre gamle partier S, V og K så rådvilde, og så angste for at støde midtervælgerne fra sig, at - som Martin Gunz skriver - "man skal være politisk junkie for at se forskellene" på S-V-K-partierne, som "ikke kan finde deres egne ben", og derfor stagnerer (som de Konservative) eller oplever konstant tilbagegang ved valgene (som Socialdemokraterne og Venstre).
I modsætning hertil har dansk Folkeparti HOLDNINGER og POLITIK at byde på. Man kan så være enig eller uenig i DF´s politik; men der ER nogle holdninger og en politik, som umiskendeligt er DF-politik, og derfor er DF dagsordenssættende.
Som Martin Gunz indleder sin artikel med at konstatere: "Dansk Folkeparti har potentiale til at blive Danmarks største parti. DF er allerede det centrum, hvorom dansk politik drejer, fordi partiet har formået at hverve vælgere fra alle samfundslag. Det gør DF fortsat, og det er ved at være sidste udkald, hvis ikke Danmarks hidtil kulturbærende partier - Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative - vil forvise sig selv til historiebøgerne".
Martin Gunz slutter sin tankevækkende artikel i Weekendavisen af med denne opsang til sine socialdemokratiske partifæller:
"DFs folkelige succes står i skærende kontrast til den mangel på respekt, der er for partiet i det politiske miljø. Her er morskaben stor, når talen falder på de (økonomisk set ubetydelige) krav, som DF møder op med, f.eks. etableringen af et koldkrigscenter. Øjnene ruller, når Søren Krarup og Jesper Langballes undtagelser fra rygeloven nævnes.
For de gamle partiers garde virker DFs ageren som elendig amatørisme, en hængen sig i ligegyldige detaljer. Og ganske rigtigt, Dansk Folkeparti opfører sig ikke som de gamle partier. Men det gør noget helt andet – det sætter ord og ansigt på Folketingets arbejde. Det viser vælgerne, at det gør en forskel. At lovgivningen uden DF ville være anderledes. DF agerer i sager, der optager vælgerne mest muligt. Det er nemt at affeje som populisme og useriøsitet, men befolkningen ser det som nærværende og udtryk for, at partiet bekymrer sig om deres hverdag. DFs stærke folkelige forankring ses tydeligt af, at deres folketingsgruppe er Christiansborgs mest mangfoldige både hvad angår alder, uddannelse og erhvervsbaggrund. Præcis dette forhold er måske det stærkeste vidnesbyrd om, at de gamle kulturbærende partier er ved at begå kollektivt selvmord med sin negligering af danskernes bekymringer.
Fortsætter denne politiske ligegyldighed over for hverdagen, vil Dansk Folkeparti i løbet af to eller tre valg blive Danmarks største parti. Herudover vil der være en række mindre partier: Socialdemokratiet, SF, Venstre, De Konservative og De Radikale, som må skiftes til at danne flertal med DF. Dansk Folkeparti vil blive til folkestyrets selvfølgelige centrum, hvorom mindre partier kredser som planeter om en sol."
Henrik Ilskov-Jensen (Glad DF-vælger).