Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt

BLOG:

Fynboen
NEJ til Pia Kjærsgaards tørklædehykleri...!
7. maj 2008 10:02
 [1363 ]    [17 ]   Anbefal

 

Jeg har lige læst (på Politikens Internetavis), at Pia Kjærsgaard kun ønsker at forbyde offentligt ansatte at bære muslimsk tørklæde, hvorimod det efter hendes mening stadig skal være tilladt at bære kristne korssmykker...!??

Dette er selvfølgelig noget FORBANDET HYKLERI, som jeg må tage den allerdybeste afstand fra!

I det hele taget har Dansk Folkeparti forvandlet det der burde være en saglig og principiel vigtig diskussion om religiøse symbolers betydning og deres plads i det offentlige rum, ISÆR i retssalene, til en uklædelig SMUDSkampagne udelukkende vendt imod muslimer.

Det er f.eks. meget usagligt - ja det overskrider grænsen til det DEMAGOGISKE - når DF i deres avisannoncer imod at tillade tørklædeklædte dommere viser billeder af BURKA-klædte dommere, når nu Dommerstyrelsen udtrykkeligt har UNDTAGET burka og niqab fra det, der efter styrelsens mening bør være tilladeligt for danske dommere at bære i fremtiden.

NU føjer Pia Kjærsgaard spot til skade ved at fremhæve, at det fremtidigt skal være tilladt at bære kristne korssmykker; men derimod ikke at bære muslimske tørklæder!?!

ALTSÅ skal muslimer ifølge Pia Kjærsgaards opfattelse degraderes til en slags "B-mennesker"...

Jeg kan kun betegne Pia Kjærsgaards seneste udmelding som FØLELSESLADET DEMAGOGI!!!

DESUDEN er jeg overhovedet heller ikke tilhænger af at forbyde sygeplejersker og hjemmehjælpere at bære muslimsk tørklæde - således som Pia Kjærsgaard også ønsker det - hvis blot de ikke tager sharias kønsadskillende regler så alvorligt, at de nægter at have noget med mandlige patienter eller klienter at gøre.

Jeg vil sluttelig benytte lejligheden til endnu engang at understrege, at jeg er, og altid har været, TILHÆNGER af at Asmaa Abdol Hamid SELVFØLGELIG skal have lov til at tale i Folketinget, iført sit tørklæde.......det manglede da bare andet:

HUN har jo netop fået sine stemmer fordi hun repræsenterer de holdninger som hun udtrykker i skrift, tale OG TØRKLÆDE.

Asmaa Abdol Hamid respræsenterer med andre ord SIG SELV og sine vælgere, og KUN vælgerne kan og skal være dommere over, om hun skal have adgang til Folketingets talerstol eller ej.

I modsætning hertil repræsenterer en dommer IKKE sig selv; men derimod det sekulære danske retssystem, når hun eller han sidder i dommersædet:

Derfor NEJ til religiøse symboler AF ENHVER SLAGS hos dommere og anklagere (statens repræsentanter) i vore retssale!

Henrik Ilskov-Jensen

Send til
Debat  17
Anbefal
For at kommentere et blogindlæg skal du være logget ind. Har du ikke en bruger kan du oprette en her.
07.05-2008 | 10:41 af traveler
Nu repræsenterer de kristne korssmykker netop sekularitet, hvorfor de symboliserer, at personen ikke vil tillade religiøse love og regler i politik og i offentlig forvaltning. Med korssmykket skilter man således med at respektere samfundets basale principper om alles lige værdighed.

Men herregud, hvis folk ikke forstår dette og dets historiske betydning for vores samfund, som det er indrettet i dag, så kan det ikke nytte noget.
07.05-2008 | 10:43 af Bruce1
Vorherrebevares, hykleriet synes jeg kommer fra dig min herre, dette er primært et kristent land altså har kors naturligvis fortrinsret. har man sagt A må man også sige B, det er hykleri kun at ville have ingen tørklæder bestemte steder, mens andre dele af offenligheden går fri. Det har ingen plads på en lærer eller sygeplejeske. Vi har også flere kirker end moskeer, og ingen i deres vildeste fantasi ønsker skrigende moskeer, alle ved islam skal holdes i tæt snor ellers tager det hele armen en dag, dermed skal selvfølgelig også tørklædet holdes væk fra offenlige pladser.
 
07.05-2008 | 11:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
07.05-2008 | 11:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
07.05-2008 | 11:37 af Kristian Mortensen
Tørklædet i sig selv er for mig faktisk mindre provokerende end et kors, jeg er selv medlem af den danske folkekirke, men hvis jeg sad overfor en som skulle bestemme over mig og vedkommende havde et kæmpe kors på halsen og snakkede som Krarup eller Langballe, ja så ville jeg blive meget irriteret og ønske mig meget meget langt væk.

Problemet med tørklædet er jo at nogle muslimske kvinder VIL have det på, ikke fordi de selv ønsker det, men der står jo noget om tildækning i koranen. Hvis man ikke vil eller er i stand til at skelne mellem noget religiøst tvunget og hvad der er det omkringliggende samfunds holdninger, ja så ser jeg en risiko for at man som myndighedsperson kan handle og dømme udfra ens tro, snarere end det omkringliggende samfunds love. Ex har SF s kvindelige muslimske MF er jo ikke tørklæde på. Men selvfølgelig skal offentligt ansatte der ikke er i overordnede stillinger eller myndighedspersoner have lov til at gå med tørklæde, kors eller kalot el lign
 
07.05-2008 | 11:39 af Bruce1
Vi har snart så mange muslimer i landet, at deres evindelige krav er steget os over hovedet, hvis vi ikke skal ende som en shariastat må alle religiøse symboler forsvinde fra det offenlige rum.
 
07.05-2008 | 12:05 af Fynboen
Glæder mig at jeg er enig med Den Lille Blaa Burka...!

Af nysgerrighed blot et enkelt spørgsmål til dig, Lille Blaa Burka: Jeg har længe været klar over, at du ikke er muslim. Men hvorfor har du så valgt debatnavnet "Lille Blaa Burka"...!?

Kender du nogen, der går i blå burka?

Eller har du været i et muslimsk land, hvor kvinderne gik i blå burkaer...?

Eller er du måske en forhenværende muslim, der er konverteret til kristendommen...?

Dit debatnavn giver grund til en smule undren...

Venlig hilsen Henrik Ilskov-Jensen
07.05-2008 | 13:01 af Kristian Mortensen
Nej jeg kender ikke nogen der går i blaa burka, og jeg har aldrig været i et muslimsk land. Jeg er pæredansk og har altid været medlem af folkekirken.

Navnet "Den Lille Blaa Burka" opstod lidt ved et tilfælde, der var en blogdebat her på NA for et år siden om, ja netop tørklæder. Det var en blog startet af "Frikadellens flugt", ja det er nogle underlige navne der optræder her på NA. Og i den skrev jeg først under navnet "den lille rødhætte", i et forsøg på at gøre lidt grin med denne evige tørklæde-debat, men "Frikadellen" nævnte så noget "Ayatollah Claus Hjort Frederiksen" og så kunne jeg ikke dy mig, og skiftede fluks navn til "Den Lille Blaa Burka". Det er egentlig mest ment lidt i en blanding af gråd og grin over at Dk i dag diskuterer tørklæder, mens andre som jeg ser det, så langt vigtigere spørgsmål desværre bliver sjoflet, ting som miljøproblemer, velfærdsstatens afvikling og den generelle mangel på filantropi som desværre er blevet afløst af xenofobi og misantropi
 
07.05-2008 | 13:16 af Bruce1
Tørklæder betyder ensretning, det er jo derfor de bæres i muslimske lande så der er styr på tropperne, det er den mentalitet der forsøges videreført i Danmark af troende muslimer. Men den kulturimport passer ikke inde her.
 
07.05-2008 | 14:08 af Søren Svendsen
I store træk enig Henrik Ilskov-Jensen. Og jeg mener også at vi burde have denne diskussion:

"en saglig og principiel vigtig diskussion om religiøse symbolers betydning og deres plads i det offentlige rum, ISÆR i retssalene"

Og DF er i sin retorik i denne sag ikke gavnende for det.
 
07.05-2008 | 14:29 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
07.05-2008 | 14:44 af Ove Nielsen
@ Henrik Ilskov-Jensen

jeg er gennemgående enig i dine betragtninger i dette indlæg

Søren Svendsen - Citat :

"DF er i sin retorik i denne sag ikke gavnende for det"

Nej det er de bestemt ikke - tværtimod

jeg mener ligeledes at vi bør have denne debat - Citat :

"en saglig og principiel vigtig diskussion om religiøse symbolers betydning og deres plads i det offentlige rum, ISÆR i retssalene"

mvh  Confucius
 
07.05-2008 | 14:47 af traveler
Ved en rationel diskussion af religiøse symbolers betydning kan man inddrage essentielle forskelle, der bl.a. indebærer, at det er tvivlsomt, at korssmykket og tørklædet sådan bare kan sammenlignes med det ædle formål at udvise relativistisk retfærdighed og tolerance.

- Hvis en kristen kvinde begynder at bære kors tvangsmæssigt døgnet rundt og tillægger korset en magisk betydning såsom, at det hindrer fremmede mænd i bestemte tanker og adfærd, så vil man almindeligvis i vores kultur anse kvinden for at være plaget af tvangstanker. Man ville heller ikke i almindelighed føle sig tryg ved, at en sådan måske tvangsneurotiker skulle beklæde et job som dommer.

- Den kristne kvinde kan selvfølgelig vælge at være nonne, men netop gennem det valg vælger hun at stille sig uden for samfundets normale funktioner og afskriver bevidst forskellige offentlige jobs.

- For den tvangsmæssige tørklædebærende, muslimske kvinde er det imidlertid et spørgsmål om trosfrihed og diskriminerende, at hendes religiøse tvangsadfærd ikke godkendes som fuldstændigt normalt. Her har symbolet en helt anden betydning.

- Endelig gives der selvfølgelig kvinder med muslimsk baggrund, som kun bærer tørklæde ved bestemte højtider, men de accepterer fuld ud, at tørklædet efterlades i hjemme, når de skal bestride offentlige tillidshverv eller lign.
07.05-2008 | 14:53 af Ove Nielsen
07. maj 2008 11:37 af   Den_lille_blaa_burka  

Jeg er ligeledes gennemgående enig i din komm

Jeg vil i den anledning sige at du skriver med eftertænksomhed og omtanke - jeg finder en stor medmenneskelighed i dine skriverier

og læser med interesse dit skrevne

mvh  Confucius
 
07.05-2008 | 17:47 af Jørgen Larsen
Et godt Indlæg Ilskov, og jeg er enig med dig, Dfs angreb er usaglige og misrettede, det har taget retning af ren propaganda, om det så er i  desperation over måske at miste indflydelse, skal jeg ikke kunne sige, men tanken er nærliggende nu når Fogh tydeligvis er på vej ud af dansk politik.
07.05-2008 | 20:51 af Fynboen
Kort Kommentar:

Formentlig regner tilhængerne af dommeres "ret" til at bære islamisk tørklæde i retssalen med, at problemet med en jødisk dommer med jødekalot og slangekrøller bag ørene aldrig vil opstå, "for vi har jo haft så mange jødiske jurister her til lands, og ingen af dem har da følt trang til åbenlyst at skilte med deres jødiskhed...".

KORREKT; men "tryk avler modtryk", som man siger: Hvis om føje år MUSLIMSKE jurister demonstrativt vælger (samt tillades) at udstille deres ISLAM gennem deres klædedragt - og samfundet i det hele taget bliver mere og mere præget af fundamentalistiske religiøse strømninger - så kan den dag sagtens komme, hvor også jødiske og kristne jurister vil skilte med deres religiøse tilhørsforhold i retslokalerne!

Tro mig: De religiøse lidenskaber er en OND ÅND, som så afgjort IKKE hører hjemme inden for rammerne af en domstol, hvor både dommere og anklagede tilhører mange forskellige trosretninger - samt agnostikere og ateister!

Har vi først lukket de religiøse lidenskabers ånd ind i vore retsbygninger, så vil den være meget svær at uddrive igen...

DOG har jeg på fornemmelsen, at alt denne tørklædeballade er "stort ståhej for ingenting": Der tegner sig et stort flertal i Folketinget for et forbud mod religiøse tegn og symboler i Retten, og så burde alle jo kunne være glade...

Jeg og mine meningsfæller fordi vi får vor vilje, da vi udgør fletrtallet (sådan fungerer et demokrati nu engang).

Og alle mine "tørklædeliberale" debatmodstandere  fordi der jo - efter hvad de fleste af dem selv siger - slet ikke i de første mange år fremover, og måske aldrig nogensinde, vil være nogen tørklædeklædte muslimske dommerkandidater herhjemme, så hvorfor egentlig al den sniksnak, som desværre - omend forudsigeligt - kun har udartet til en generel hetz mod muslimer...!?

Henrik Ilskov-Jensen
11.05-2008 | 14:29 af David Hansen
"Tørklædet kan forbydes, hvor man vil, sammen med andre religiøse symboler.

Så er der ikke tale om diskrimination."

Næh nej, du - for det at forbyde tørklædet gælder jo i givet fald alle - altså ingen diskrimination, da ikke-muslimere heller ikke må iføre sig tørklæde.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl