Som rapporteret i dagens Berlingske Tidende:
Tyrkiet vedtager ny lov om ytringsfrihed
Det er ikke sandt, på to punkter: For det første er der ikke vedtaget en ny lov, der er tale om en revision af en gammel. For det andet handler loven ikke om ytringsfrihed, den handler om at straffe folk for at fornærme den tyrkiske stat. Det er vel ikke sværere end at en Ritzau-journalist kan gøre det rigtigt?
Det
tyrkiske parlament har tirsdag vedtaget en reform af landets lov om
ytringsfrihed. EU har tidligere kritiseret Tyrkiet for at begrænse
ytringsfriheden.
Her får vi den en gang til, så usandheden slås fast. Det er ikke en lov om ytringsfrihed, det er en lov om straf for fornærmelse af den tyrkiske stat , der er tale om. Og reform er et mærkværdigt stort ord for de ændringer, der konkret er tale om.
At EU har kritiseret Tyrkiet for at begrænse ytringsfriheden er vist ugens underdrivelse. EU har hamret løs på Tyrkiet for at gøre noget ved det problem, der står som en betonklods på motorvejen i forhold til EU s forhandlinger med landet. Tyrkiet har lovet, tøvet, diskuteret og udsat noget, der burde være en selvfølge, altimens hundrede af forfattere er hevet i retten under denne lov. Det er ikke bare EU, der tidligere har kritiseret . Og det får vi heldigvis rettet op på i næste afsnit, så rigeligt endda:
Hundredvis er blevet dømt for at have "fornærmet den tyrkiske nation",
men det kan være fortid. Tyrkiet har i går vedtaget en reform af sin
lovgivning om ytringsfrihed.
Men det er også forkert... Hundreder har været *anklaget* under den berygtede paragraf 301, kun få er dømt. Det er svært at finde præcise tal, og Ritzau angiver ingen kilder. Freedom House (her på EuropeNews) angiver tallet til - 6. Paragraffen bruges som chikane fra nationalister og administrationen for at knægte den frie presse, men ved at undlade domfældelser får Tyrkiet statistikken til at se pæn ud. Desværre virker trusler også.
At det skulle være dømt for at have "fornærmet den tyrkiske nation" er .. også forkert. De har været anklaget for "fornærmelse mod tyrkiskhed". Ritzau citerer af uransagelige grunde formuleringen fra den nye lov som om det var den gamle. En forbier. Men situationen er slem nok uden de nævnte domme, for truslen hænger over forfattere, journalister og redaktører, der skræmmes til ikke at skrive ærligt om kurderne, Cypern, hærens rolle, det armenske folkedrab og andre vigtige emner.
Og, som Ritzau ikke skriver (de vil hellere gentage fejlen om, at det drejer sig om en lov om ytringsfrihed ), kan anklagerne sagtens fortsætte under den nye formulering af loven, eller under de andre paragraffer, der kan bruges mod den frie presse.
Tyrkiet har i længere tid været kraftigt kritiseret af blandt andet EU for at begrænse ytringsfriheden.
Det var bedre. Det er faktisk ikke kun EU, der kritiserer. Her er den nye rapport fra Freedom House, der placerer Tyrkiet på en delt 106 plads for pressefrihed:
Press Freedom 2007
Loven
har blandt andet betydet, at den tyrkiske forfatter og
nobelprismodtager Orhan Pamuk er blevet dømt for at fornærme det
tyrkiske nation, da han kritiserede landets rolle i det armenske
folkemord, som fandt sted i 1915.
Nej... Man kan i det mindste ikke mistænke Ritzau for at være ensidigt pro-tyrkiske i sin dækning, for det her er forkert - til den anden side. Anklagerne blev frafaldet, her fra Wikipedia:
On December 29, 2005,
Turkish state prosecutors dropped the charge that Pamuk insulted
Turkey s armed forces, although the charge of "insulting Turkishness"
remained.
Bemærk anklagen om at fornærme de væbnede styrker. Det er en anden paragraf end 301.
Brøden bestod i, at Orhan Pamuk havde vovet at tale om det armenske folkemord. Det er som bekendt et stort tabu i Tyrkiet, og udløser retssager med det samme, hvis nogen skulle vove at gøre det.
Politikere i Tyrkiet henviser til, at det er en sag, der skal "afgøres af historikere". Besynderligt nok gør vores egen udenrigsminister Per Stig Møller det samme, og han kan ikke formodes at have noget i klemme hvad angår "fornærmelse af tyrkiskhed" eller "fornærmelse af de tyrkiske væbnede styrker".
Nu er sagen om folkedrabet godt dokumenteret, og dokumentationen er udgivet, endda i Tyrkiet. Taner Akcam har i sin bog A Shameful Act samlet detaljerne, og der er ingen tvivl: Det _var_ et systematisk folkedrab, i ordets værste betydning. Men det er forbudt at sige i Tyrkiet, også under den reviderede lov.
Videre med Ritzau:
Den tyrkiske regering siger til
det tyrkiske nyhedsbureau Anatolien News, at den nye lov vil styrke
landets mulighed for at blive medlem af EU.
Det synspunkt står den ret alene med. Andre har sagt at reformen er dybt utilstrækkelig, blandt andet kurdere i Tyrkiet, der også lider under den. Her fra EUobserver:
It would be "illusive" to believe this amendment
designed to please the EU would change anything substantial with
regards to free speech, Ms Kurtulan added.
Efter mordet på Hrant Dink, som havde været igennem møllen med paragraf 301 flere gange, forventede og krævede alle, at der skulle gøres noget alvorligt ved den paragraf, ideelt at den bare skulle fjernes. Dagens ændring er det maksimale, vi kan forvente, og den er, kort og godt, ikke nær god nok.
Det betyder, at Tyrkiet stædigt nægter at gennemføre de nødvendige reformer med den oprigtighed, udvidelseskommisær Olli Rehn havde lovet for år tilbage. Her lovede han, at optagelsesprocessen ville blive snævert koblet med reformtempoet. Da reformerne, selv under maksimalt pres, sker i sneglefart, må vi forvente at Olli Rehn nu suspenderer optagelseforhandlingerne med Tyrkiet.
Alternativt må vi drage Olli Rehn til ansvar for forsømmelser i embedet.
Og jeg håber stadig, Ritzau vil blive bedre til deres arbejde.