Fra dagens Berlingske, der citerer Ritzau:
Endnu 17 mennesker meldes dræbt under kampe mellem israelere og palæstinensere.
Et israelsk luftangreb har dræbt mindst ni palæstinensere i Gazastriben, siger palæstinensiske lægekilder.
Så langt, så grumt. Israel har angrebet palæstinensere, ni er dræbt.
Angrebet var rettet imod en flygtningelejr. 17 mennesker blev såret, og
to af de dræbte er børn, siger kilderne til det franske nyhedsbureau
AFP.
Vent nu lidt. Hvorfor skulle Israel dog angribe en flygtningelejr ? Nu er udtrykket flygtningelejr associeret med stakkels folk i telte, ikke med de slumbyer, Gaza egentlig består af, men det er blevet en tradition at bruge dette misvisende udtryk. At Israel skulle angribe flygtningelejre stiller dem naturligvis i dårligt lys. Og vi har endnu ikke hørt om baggrunden for angrebet. Men vi får understreget at to af de dræbte er børn.
Hvad med de andre?
En talsmand for Israels hær bekræfter, at luftvåbnet gennemførte et angreb. "Der var et luftangreb på al-Bureij imod væbnede mænd, og vi identificerede og ramte målet, siger han."
Her kommer så lidt om baggrunden. Angrebet var naturligvis ikke rettet mod lejren som sådan - som det ellers var formuleret ovenfor - men mod bevæbnede mænd (Hamas, må man tro), der - ikke overraskende - opholder sig i civile områder, trods risikoen for at Israel angriber dem.
Angrebet kom sidst på eftermiddagen, efter at der tidligere på dagen
havde været en voldsom skudkamp imellem israelske soldater og væbnede
militsfolk fra det islamisk-fundamentalistiske Hamas.
Aha. Der har været nogle kampe forud. Israelske soldater nævnes først, som om de havde taget initiativ til kampene. Vi vil se senere, at det ikke var tilfældet.
Tre israelske soldater og fem militante blev dræbt under kampene ved en grænseovergang imellem Israel og Gazastriben.
Faktuelt, men dog ikke specielt informativt. Hvorfor blev der kæmpet? Hvem tog initiativ i kampene? Hvem er aggressor, hvem forsvarede sig?
Vi får det ikke at vide. Ritzau stopper rapporteringen her. Men så er det godt at vi har det store Internet. Et hurtigt opslag på BBC s hjemmeside giver denne artikel:
Israel strikes after Hamas raid
Det er en ordentlig overskrift. Den giver sagen i en nøddeskal, at Israel har reageret på et overfald fra Hamas. Blot ved at læse BBCs overskrift har vi fået en bedre sammenhæng end hele Ritzau-telegrammet...
An Israeli air strike on the Gaza Strip has reportedly killed nine
Palestinians after a Hamas attack which left three soldiers dead.
Her får vi det væsentlige præsenteret med flere detaljer.
Two children are among those killed by the strike near Bureij refugee
camp, doctors say, and a separate blast killed a Reuters cameraman.
At børn er dræbt, hører med til historien. Det er ikke godt. Ritzaus fremstilling kunne dog forlede læseren til at tro, at det var det vigtigste i historien.
Confirming the Bureij strike, which brought the day s death toll to 19, Israel said it had targeted gunmen.
Ritzaus påstand om at angrebet var rettet mod en flygtningelejr er ikke sand. Angrebet var rettet mod militærfolk, der opholdt sig i denne lejr .
Historien fortsætter gennem nogle afsnit. Blandt andet har en anden eksplosion dræbt en kameramand, men Israel siger, at de ikke har lavet noget angreb der. Udmærkede detaljer, og BBC holder sig fra at gætte om denne eksplosion.
Så kommer dette:
Hamas ambush
Earlier on Wednesday, three Israeli soldiers were killed and three
wounded when Hamas gunmen approached the security fence near the Nahal
Oz crossing, the army said.
Hamas said it had mounted a "sophisticated ambush".
Hamas praler af, at de har udført et sofistikeret overfald på israelske soldater - der bare bevogtede en grænseovergang!
Hvorfor har Ritzau dog ikke medtaget denne temmelig vigtige oplysning? Hamas lægger ud med at angribe en grænseovergang (som om de er imod at grænseovergange findes..?), dræber tre soldater og sårer yderligere tre. Senere reagerer Israels hær ved at angribe bevæbnede palæstinensere (formodentlig fra Hamas), med ialt fire missiler. Dette udgør så, hvad Ritzau i sin overskrift kalder en Voldsom optrapning .
Det er godt, vi har Internet. Skulle vi bare basere vores viden på Ritzaus tendentiøse dækning, ville Israel hurtigt fremstå som den store Satan i området.
Opdatering:
FrontPage Magazine har detaljer om hele forløbet. Blandt andet ser vi:
And as became clear in Gaza on Saturday, not all of those older APCs had been eliminated. Early in the morning one of them rammed through a fence between southern Gaza and Israel near the Kerem Shalom border crossing, and was quickly followed by two jeeps—disguised as Israel Defense Forces jeeps—carrying explosives that blew up an IDF watchtower and wounded 13 IDF soldiers.
Hvilket bekræfter at Hamas går til ret ekstreme strategier - falsk flag operationer - for at angribe de grænseovergange, palæstinenserne klager over lukningen af. Det tror da pokker at Israel lukker dem, når de bliver angrebet på den måde.
Om årsagen til dette underlige angreb:
More likely, though, than an attempt by Hamas and its comrades to force Israel to end the blockade is an attempt to force Israel to make it total, in the hope of causing a true humanitarian crisis in Gaza resulting in greater international sympathy for Hamas and possible international intervention.
Kort sagt: Hamas spekulerer i at udløse en humanitær krise blandt egne borgere for at vække international vrede mod Israel. Det er et gæt, men hvorfor skulle de ellers angribe grænseovergange, der leverer vitale forsyninger til Gaza? Inklusive naturligvis den kunstgødning, der bruges til at fremstille sprængstof til den slags overfald.