DANMARKS Radio er på vej til at få et nyt bestyrelsesmedlem, som mener at Tv-dokumentaren ”Den hemmelige krig” er ”ekstremt tendentiøs.” Hun hedder Katrine Winkel Holm og er udpeget af kulturminister Brian Mikkelsen.
Ifølge et interview i Berlingske Tidende gør hun samtidig filmen til kernepunkt i en påstand om, at DR har haft et dårligt efterår, at der er slået skår i troværdigheden - og at hun vil bekæmpe noget, hun kalder ”BBC-tilstande” i DR.
”BBC har gjort det til et adelsmærke at være tendentiøse,” siger hun.
UDNÆVNELSEN og dermed Katrine Winkel Holms meninger om DR’s programvirksomhed har sendt de radikales medieordfører Simon Emil Ammitzbøll ”i chok”. Katrine Winkel Holm er ”et af de mest højreorienterede mennesker, der findes i dette land,” siger Ammitzbøll og tilføjer, at ”kulturministeren hermed har bragt kulturkampen ind i DR’s bestyrelse.”
Hvorvidt det er rigtigt eller forkert ved jeg ikke; jeg har ikke fulgt Katrine Winkel Holms synspunkter så nøje og kender ikke kulturministerens sande motiver. På mig virker de specifikke udtalelserne bare uhensigtsmæssige og urimelige.
MED stemplingen af et enkelt DR-program som ”ekstremt tendentiøst” overskrider Katrine Winkel Holm for det første sine beføjelser. Ved at fokusere på netop ”Den hemmelige krig” gør hun sig for det andet til talskvinde for det omfattende forsøg på kollektiv hjernevask, som de politikere, der førte os ind i den tragiske, fejlslagne og potentielt katastrofale krig i Irak, har haft kørende siden vinteren 2001-2.
Opinionsundersøgelserne fortæller, at massive flertal i befolkninger i Danmark og USA i dag deler dette synspunkt. De fortjener og værdsætter i stigende grad de eksempler på kritisk, opsøgende og undersøgende journalistik om emnet, som ”Den hemmelige krig” repræsenterer. BBC, den amerikanske Public Servicestation PBS og andre har i de sidste par år forsøgt at blotlægge, hvad der gik for sig og hvilke konsekvenser for vore demokratiske samfunds retssikkerhed og retsopfattelse fortielserne og fejlene har haft. DR har med Christopher Guldbrandsens film bidraget til denne indsats. De kuede soldater og skræmte tolke taler også med her, hvilket man skulle tro, at en teolog kunne forstå.
AT Katrine Winkel Holm som kommende DR-bestyrelsesmedlem og på netop den baggrund har stemplet filmen som ”ekstrem tendentiøs” er, for nu at bruge et stærkt ord, uhensigtsmæssigt i forhold til programvirksomheden. At hun i samme åndedrag siger, at BBCs ”adelsmærke” er at være tendentiøs er en tilsvining af en brillant og modig søsterorganisation, som et kommende DR-bestyrelsesmedlem ikke kan være bekendt.