Forudsætningen for en vellykket indkapsling af Hamas og Gaza er international støtte til Fatah.
SIDEN 1950 er befolkningstallet i Gaza steget fra 240.000 til de knapt 1.5 millioner, som i dag frister tilværelsen i den støvede stribe land ved Middelhavet. Havde Danmark været udsat for samme eksplosion i fødselstallet, ville vi i dag tælle hen ved 30 millioner. Forskellen er, at Gaza aldrig har haft en økonomi, som er værd at tale om. Til gengæld bor der nogle hundredetusinde unge, stærke mænd, som ikke har andet at tage sig til end at slås for en fremtid. Med Israel og med hinanden.
Det er den korte forklaring på borgerkrigen mellem de to store palæstinensiske organisationer Fatah og Hamas, som foreløbig er endt med, at Fatah er drevet ud af Gaza. Den strategiske konsekvens er indlysende: Fra at være i flertal er jøderne kommet i mindretal, specielt hvad angår de unge generationer, som skal udkæmpe fremtidens krige. I 2005 var der 640.000 jødiske drenge mellem 0 og 15 i Israel; der var l.l million i den arabiske sektor. Jo mere militante de er, jo værre er udsigterne.
DETTE grundvilkår gør en politisk løsning uafvendelig. Vi har været vant til at tro, at Israel er militært uovervindelig, men deraf følger ikke, at palæstinenserne kan udslettes. Tværtimod. Efter Hamas’ løsrivelse fra det palæstinensiske selvstyre og dannelsen af udbryderregeringen i Gaza må alle kræfter derfor sættes ind på at styrke Fatah og de sekulære kræfter blandt palæstinenserne på Vestbredden og indkapsle Hamas og de islamistiske kræfter i Gaza.
Hamas er allieret med Iran og Syrien. Dets ledere er tilhænger af den sharia-orienterede samfundsopfattelse. I Gaza har vi allerede set deres lejede bødler smadre forretninger, som sælger jeans og badedragter til kvinder og true med at halshugge kvindelige tv-værter, der ikke optræder tilsløret på skærmen. Det er del af slaget om palæstinensernes hjerne og hjerter. Så længe Fatah ikke er i stand til at udgøre et overlegent moralsk alternativ og et styre, som kan levere politiske og økonomiske resultater, vil det fortsætte. De moderate Fatah-ledere har således selv et ansvar. De må rydde op i korruption og magtmisbrug, og de må gøre det nu. Ellers giver de magten til Hamas og ayatollaherne.
USA, EU, Rusland, Norge, Ægypten og Saudierne må i mellemtiden øge den politiske og diplomatiske støtte til præsident Abbas og ministerpræsident Fayads nye Fatah-kabinet - og den økonomiske hjælp til det palæstinensiske folk. Skal det have nogen virkning kræver det, at Israel bidrager konstruktivt med forslag til den løsning vi alle ved er nødvendig: To stater, et Palæstina og et Israel, som gensidigt anerkender hinandens eksistens. Vi må, kort sagt, satse på et stærkt og fornyet Fatah.