Uanset præsidentens skæbne trænger Verdensbanken til en forårsrengøring.
VERDENSBANKEN har under den tidligere amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitzs ledelse været engageret i en aggressiv kampagne mod korruption. Nu viser det sig, at korrupt og uetisk adfærd ikke er begrænset til bankens kunder men også omfatter ham selv. Hvad er grunden? En kvinde, såmænd.
PAUL Wolfowitz opnåede tvivlsom berømmelse, da han som en af de få ansvarlige meddelte, at de allierede i den første Golfkrig skulle se stort på FN-mandatets begrænsninger og lade styrkerne rulle videre til Bagdad. Nej, sagde Bush senior.
Det nederlag glemte Wolfowitz ikke. Da chancen kom efter terrorangrebet den 11. september, var han sammen med vicepræsident Dick Cheney og daværende forsvarsminister Donald Rumsfeldt blandt de første, som anbefalede George Bush junior at angribe Irak og bygge en ny, strålende, demokratisk nation på de rygende rester af Saddam Husseins styre. Også i dette tilfælde mente Wolfowitz det rigtigt at se stort på FN og de mange advarsler fra fransk, tysk og russisk side.
Efter således at have bidraget til katastrofen i Mellemøsten fandt Bush det rimeligt at udnævne Wolfowitz til posten som præsident for FN-organisationen Verdensbanken. Det skete dog ikke efter en normal ansættelsesprocedure med stillingsopslag og de samtaler og prøver, som for den type stillinger skulle være minimumskrav. Nej, den slags moderne metoder gælder ikke i Verdensbanken, hvor USA har aktiemajoriteten. Bush placerede uden videre sin gamle krigskammerat på posten, og manden begyndte at hæve sin millionløn og administrere sit milliardbudget og bankens lånearrangementer i udviklingslandene.
Hans første ordre: ”Nu skal det være slut med korruptionen.”
DER var imidlertid et problem. Hans kæreste Shaha Ali Riza var ansat som informationsmedarbejder for Mellemøsten og Nordafrika og ville som sådan være kommet til at arbejde tæt sammen med præsidenten. Det forbyder bankens regler, men det var ikke noget problem for Wolfowitz. Han dikterede et brev, som sikrede Riza et job til godt én million kroner om året hos Dick Cheneys datter Elizabeth i det amerikanske udenrigsministerium – men på verdensbankvilkår, det vil sige skattefrit og med tilbagegangsstilling, pensionsordning og andre frynsegoder, der matcher alle de andre guldfasaner i FN-systemet.
UNDSKYLD, siger Paul Wolfowitz nu. Det var en fejl. Underforstået, at herefter kan livet i verdensbanken gå videre, som det hidtil har gået. Det kan det ikke. Enten går han af, hvilket ville være det korrekte, eller også hænger han fast i stillingen men totalt stækket og uden autoritet. Den institution trænger til en forårsrengøring.