Bred politisk støtte til Bush’s forslag om at pumpe godt 140 milliarder dollar ind i økonomien.

DA præsident George Bush i fredags gik på talerstolen i Det Hvide Hus var det for en gangs skyld ikke en general, en udenrigsminister eller en sikkerhedspolitisk rådgiver han var flankeret af. Bag ham stod vicepræsident Dick Cheney og finansminister Henry Poulson, og selv om han ikke var med på billedet, så kan vi godt tælle den nye chef for forbundsbanken Ben Bernanke med.

Det er økonomien, det handler om, og den er dårlig. Så dårlig, at de økonomiske guruer over en bred kam nu siger, at USA står randen af en økonomisk nedtur. MED et forslag om at pumpe et sted mellem 140 og 145 milliarder dollar ud i samfundsøkonomien i form af skattelettelser og erhvervsstøtte håber Bush at kunne rette op på udviklingen. Der er tale om skattelettelser for mellemindkomster på omkring 3.500 kroner om året, det dobbelte for husstande. Det kombineres med en stribe jobskabende foranstaltninger og gunstigere lånevilkår. De eksisterende skattelettelser fastholdes – indtil videre, i hvert fald. Der er tale om en her-og-nu foranstaltning, som Bush er så godt som sikker på at få vedtaget i kongressen.

 Alene det viser, at situationen er alvorlig. De politiske drøftelser er i gang og et godt bud er, at Bush kan have et indgreb klar til sin årlige tale til kongressen om Unionens Tilstand den 28. januar. USA er ramt af en usædvanlig kombination af problemer: Det første tegn på, at noget var galt, var da den mere usikre ende af boligmarkedet brød sammen, og folk pludselig ikke var i stand til at passe deres lån. Oveni kom en massiv stigning i olieprisen, efterfulgt af en serie fald på aktiemarkederne. Virksomhederne begyndte at stramme tøjlerne, og vi ser i dag et af de sædvanligvis klare tegn på at en nedtur er på vej, nemlig en pludseligt og markant stigning i arbejdsløsheden. Tallet er på et enkelt år steget fra 6.7 til 7.6 millioner mennesker. Det er en 13 procents stigning.

I EN global økonomi er en amerikansk nedtur noget, der vedrører os alle. Derfor har rige golf-stater og asiatiske lande i de seneste uger pumpe penge ind i Wall Street i et omfang, som ikke er set længe. Alene sidste uge smed regeringerne i Singapore, Kuwait og Sydkorea en redningskrans i form af 21 milliarder dollar ud til de hårdt ramte investeringsbanker Citigroup og Merrill Lynch. Det kommer oven i de 69 milliarder dollar som oliesheiker og velpolstrede tigerøkonomier har lånt verdens rigeste investeringsbanker siden sammenbruddet på det billige boliglånsmarked. Det store, ubesvarede spørgsmål er, hvad de vil bruge deres nyvundne indflydelse i Wall Street til, men det taler de kriseramte bankfolk helst ikke så meget om… HVORDAN vil de amerikanske problemer påvirke Europa? Noget tyder på, at EU-landene står bedre rustet til at imødegå effekten af en amerikansk nedtur. Blandt andet boligmarkederne er mere robuste. Den franske nationalbankdirektør Christian Noyer og andre medlemmer af den europæiske centralbanks bestyrelse har i hvert fald sagt, at de ikke venter de store chok