Hvilke konsekvenser får bedringen af situationen i Irak for valgkampen i USA?

SEJR er et taknemligt ord. En mand som Michael Jalving kan råbe det ud over hustagene i sin glæde over, at det går bedre i Irak. Andre, som det konservative britiske ugeskrift The Economist, kan nøjes med at konstatere, at efter henholdsvis fire og seks års krig i Irak og Afghanistan ser det ud som om situationen ”er i bedring.” Jeg hælder til sidste vurdering. En kapitulations-cereomoni i Bagdad eller en sejrsparade på Broadway er ikke i kortene.

     Uanset hvilke ord der vælges, og uanset hvilken grad af skepsis, der indbygges i vurderingen af de to krige, tyder udviklingen dog på, at bedringen er i gang. I øjeblikket myrdes tyve civile dagligt i Irak, hvilket skal sammenlignes med en daglig mordrate på op mod 100 mennesker for et år siden. I Afghanistan står det værre til, men det er dog lykkedes Nato-koalitionen at komme igennem 2007 med skindet på næsen og håbet om, at afghanerne kan vindes over på regeringens side, lever.

     Udviklingen vil så godt som givet påvirke den amerikanske valgkamp. Spørgsmålet er hvordan?

DEN umiddelbart mest interessante person i den sammenhæng er den demokratiske topkandidat Hillary Clinton. Som senator i New York lagde hun for med at stemme for begge krige. Hun har siden skiftet holdning, og en længere artikel i Foreign Affairs redegjorde hun for nylig i detaljer for, hvorfor hun mente, at de amerikanske tropper skulle trækkes hjem.

     Går man hendes argumenter efter i sømmene efterlader hun imidlertid det indtryk, at omstændighederne kan få hende til at ændre holdning. Hendes primære modstander, senator Barack Obama, er betydelig klarere i sit ønske om at tilbagetrækning – men det gør ikke demokraternes situation bedre.

     Udviklingen åbner nemlig betydelige muligheder for republikanske kandidater som eksempelvis Rudy Guiliani. Ved at understrege (læs: overdrive) de muligvis midlertidige fremskridt i Irak og Afghanistan kan han håbe på at vinde de vælgere tilbage, som af hjertet ønsker sejr, men som har forladt republikanerne i frustration over fem års løgn, vildledning og fejltagelser.

      Det samme vil andre republikanske kandidater kunne gøre, ikke mindst den vennesæle Mike Huckabee, som i forvejen har større succes blandt vælgerne end mange ville have drømt om for bare et par måneder siden.

DER er en tredje mulighed, nemlig at krigene bare går lidt bedre, gradvist glider ud af dagsordnen, og at den hjemlige økonomi og især truslerne mod den, kommer til at dominere debatten.

     En tilsvarende situation sikrede i 1992, at Bill Clinton sejrede over sejrherren i Golfkrigen, George Herbert Walker Bush. So stay tuned: Primærvalgene begynder 3. januar.