De amerikanske og britiske ambassadører i Danmark er eksempler til efterfølgelse.

USA’s ambassadør James P. Cain brugte i sommer 30 dage på at cykle rundt i Danmark. Det fortæller han morsomt om, specielt når det gælder møderne mellem hans sikkerhedsvagter og ikke-helt-så-sikkerhedsbevidste jyder og fynboer. Mit smørrede grin forvandlede sig imidlertid til et stort smil, da jeg for nylig læste, at også den britiske ambassadør David Frost er blevet pedal atlet.  

      Ambassadøren lever og arbejder lige som Cain i København. Det er der hundreder af andre ambassadører og diplomater, der også gør. Af samme grund er deres store, dyre, chauffør-med-kasket udstyrede biler på blå plader et dagligt islæt i trafikken.

      Er der noget, som kan gøre os indre byrotter splitterravende tossede, så er det når vi ser diplomaters gigantiske benzinslugere ulovligt parkeret eller, endnu værre, når hele by afsnit pludselig afspærres, fordi de og en besøgende minister skal bugseres igennem trafikken uden at få så meget som færten af, at det går ud over andre mennesker.  

     Jeg kender alle de juridiske argumenter og internationale konventioner, som giver diplomaterne deres privillegier. De udspringer af en tænkning, som var fremherskende i forrige århundrede, og burde justeres. Det kommer til at tage tid og i mellemtiden kunne korpset med fordel tage hans excellence David Frosts eksempel op til efterfølgelse. 

FROST kører på cykel. Ikke bare på en sommertur, som Cain, nej, han gør det hele tiden. Det burde egentlig ikke komme som nogen større overraskelse. I Danmark er der tradition for, at folk i høje stillinger cykler på arbejde. Jeg kender indtil flere højtstående politikere og departementschefer, som gør det. Der er til gengæld næppe tvivl om, at ambassadøren har ret, når han fortæller, at når han dukker op på cykel, så kommer i den grad bag på hans værter, at de i bedste fald henviser ham til cykelskurene i baggården eller i værste beder ham forføje sig. Man venter jo fint besøg. ”Måske ser jeg for ung ud,” noterer han sarkastisk.

NEJ, hr. ambassadør. De gør det helt rigtige. De sætter et fortræffeligt eksempel for Deres land. Storbritannien har lagt sig i en føreposition i kampen mod den på langt sigt største trussel mod vor sikkerhed og velfærd, nemlig den globale opvarmning. I den kamp er sammenhængen mellem retorik og adfærd meget vigtig. Ambassadør Cain startede det; ambassadør Frost forstod og udnyttede cyklens symbolske betydning. Hvem ved, måske breder det sig. Hvem bliver den første ambassadør, der kommer til nytårskur på cykel?