En stærk fransk præsident kan spille en konstruktiv rolle i fremtidens EU
FØRST et NB: Så sørgede Venstremanden Anders Fogh Rasmussen for, at han kan få laurbærrene, hvis klimatopmødet i København i 2009 bliver en succes. Aldrig så snart havde USA’s præsident Bush skiftet kurs på G8-mødet, før statsministeren meddelte dagbladet Politiken, at han nu står i spidsen for arbejdet ”fra Kyoto til København”.
Jeg forudså udviklingen for et par uger siden, men det skete en kende mere brutalt, end jeg havde regnet med. Gad vide, hvorfor de konservative finder sig i, at det langt mere vidende og erfarne team, som Connie Hedegaard og udenrigsminister Per Stig Møller kunne have udgjort på klimafronten, placeres i andet geled? Nå, men vi er jo vant til det. Det skal ikke undre mig, om det også lykkes statsministeren at få det til at se ud som om det er ham, Venstre og ikke Bendt Bendtsen, der har været den drivende kraft, når lettelserne i den samfundslammende topskat kommer.
DEN egentlige sejrherre i den forgangne uges international klimapolitik og Europapolitik, var i øvrigt hverken Bush, Angela Merkel eller Fogh Rasmussen men den nye franske præsident Nicolas Sarkozy. Ifølge en rapport, som en af de otte regeringslederes chefforhandlere har lækket til en tysk avis, endte Sarkozy i debatterne om klimapolitikken med at sætte Bush stolen for døren: Enten gik USA med til bindende målsætninger for reduktion af CO2 udslippet, eller også ville Sarkozy tage hjem før tiden.
En interessant og opmuntrende episode. For det første så vi her en selvsikker, yngre fransk leder, som var villig til at løbe en kalkuleret risiko til støtte for et enigt EU generelt og en specifik støtte til den tyske forbundskansler Angela Merkel som ville være blevet svækket politisk, hvis topmødet var brudt sammen.
For det andet så vi en George Bush som for øjnene af de øvrige verdensledere demonstrerede, at han ligger på linje med de moderate, pragmatiske og realistiske kræfter i den amerikanske administration, som vi pt. ser udfolde sig. Underteksten var klar: George Bush er ikke længere styret af Dick Cheney. Sarkozys sejr var på den baggrund en sejr for den sunde fornuft og dermed for os alle i den transatlantiske familie. Endnu mere tiltalende virker den generøsitet, hvormed alle de øvrige deltagere, inklusive Bush og Sarkozy, har ladet værten Angela Merkel få æren.
I WEREKENDEN kom belønningen til Sarkozy: en jordskredsejr i første runde af det franske parlamentsvalg. Med et sted mellem 380 og 440 pladser ud af de 577 pladser i Nationalforsamlingen vil præsidentens magt næste søndag være konsolideret. Vi venter nu med spænding på den bølge af lovforslag, som i de næste 100 dage skal sætte gang i det stagnerende franske samfund. Begyndelsen har været god.