MANGE år tilbage trak en sikkerhedsofficer i Tripoli mig til side i tolden, tvang mig ind i et rum uden vinduer, stak en finger op i røven på mig og truede mig med en kniv. Det var Afrikas farvel til mig efter en længere reportagerejse, og jeg ved den dag i dag ikke, hvad det helt præcist var, jeg havde gjort, som gav ham retten til at nedværdige og true mig. Jeg fornemmede, at det var noget, jeg havde skrevet.

       Mest af alt – og smerteligt – husker jeg den trang til at tale ham efter munden, som greb mig. Jeg har været i et par andre, lignende men ikke så grove situationer, og i sådanne situationer er menneskets eneste forsvarsmiddel dets intellekt. Jeg slap, fordi manden ikke havde skyggen af håndfaste beviser mod mig, og fordi jeg sagde det rigtige. Lidt af det var løgn, en del vildledende, resten bryder jeg mig ikke om at huske.

        Til gengæld husker jeg det rene, hvidglødende had, jeg den dag i dag nærer til manden. Ud over at benytte min ytringsfrihed havde jeg set selv gennem hans briller ikke gjort noget kriminelt. Alligevel krænkede han mig. Møder jeg ham nogensinde igen, slår jeg ham ned på stedet. Eller prøver på det, i hvert fald ;-)

EPISODEN sidder dybt i sindet. Derfor er jeg kompromisløs i min holdning til brugen af tortur, fysisk nedværdigende behandling, arrestation som forebyggende middel og alle de andre rædselsfulde brud på retsprincipperne i et demokratisk samfund, som vi i terrorforebyggelsens navn har indført. Det er en glidebane og hos dem, det går ud over, skaber det kun had.

DERFOR dette råd: Sæt dig grundigt ind i den amerikanske og den europæiske – inklusive den danske - antiterrorlovgivning. Læs de kritiske kommentarer til den fra liberale og konservative kritikere. Gennemgå de argumenter, som åbenlyse, stiltiende og tøvende tilhængere af tortur og brud på fundamentale retsprincipper fremfører i sager fra bødlernes fremfærd i Abu Graib fængslet i Bagdad til CIA’s torturflyvninger gennem dansk luftrum.  Se derpå filmen ”Afsløringen.”

NÅR du har gjort det, vil du vide, at selv det tilsyneladende mest uskyldige forsvar af brugen af tortur – strong or light – giver dig et medansvar for, at vor civilisation i den såkaldte krig mod international terror er forfaldet til at bruge vore modstanderes modbydelige, ineffektive og had-skabende metoder. I samme øjeblik du viser sympati, forståelse eller indtager, hvad mange vil kalde ”en realistisk holdning til problemet”, får du blod på hænderne.