Ifølge en fortræffelig reportage i Nyhedsavisen mener tilrettelæggeren af "Det røde kapel" Mads Brügger, at det er fuldstændigt latterligt at hævde, at hans måde at komme ind i Nordkorea på var forkert og bringer andre i miskredit, måske fare. Det er jeg uenig i.
Sagen viser tværtimod, hvilke risici der er involveret, når en journalist tager løgnen i anvendelse for at komme ind i et land. Brügger har ret i, at reportere snakker myndigheder efter munden for at komme ind; jeg har selv gjort det masser af gange. Men du lyver ikke, og det er en vigtig forskel. Det er nemlig meget dumt, for så kan du ved afrejsen sættes fast på en anklage om, at du er spion for en fremmed magt.Du bruger med andre ord, den hjerne Vorherre har givet dig. Mads Brügger slap ud med sine optagelser og er nu persona non grata i Nordkorea. Tillykke med det.
Det er imidlertid ikke min hovedpointe. I dette tilfælde sørgede Brügger inden afrejsen for at få et brev fra DR s generaldirektør Kenneth Plummer, hvori Plummer udtrykte begejstring for samarbejdet mellem DR og styret i Nordkorea. Plummer skrev også, ifølge Nyhedsavisen, at der var tale om et kulturudvekslingsprogram. Behøver jeg at minde om, at kulturudveksling forudsætter gensidig respekt? Det er, indtil videre, uklart om Plummer vidste, hvad den egentlige hensigt med programmerne var.
Brügger kontaktede også en af vore førende kendere af Nordkorea, Geir Helgesen fra instituttet for asienstudier under Københavns Universitet og overtalte ham til at hjælpe med at forberede turen. Geir Helgesen brugte altså sine kontakter i Nordkorea til at hjælpe Mads Brügger. Helgesen har bygget en formidabel karriere op på at hjælpe os til at forstå, hvad der sker i Nordkorea, og er en utvetydig fortaler for den sydkoreanske sunshine-politik. Den indebærer, at man går i dialog med nordkoreanerne.
Brügger er ærlig nok til at indrømme, at det, han har gjort, kan få konsekvenser for de mennesker, som hjalp ham. Det må siges at være et understatement. Af de klip vi har set i Brüggers talentfulde forsøg på at promovere programmerne fremgår, med hans egne ord, at den nordkoreanske regering er et ganstervælde, der slår folk ihjæl. Han siger også at Nordkorea lyver i stor stil over for os. Nuvel. En ærlig journalist havde brugt sin tid i Nordkorea på at dokumentere disse påstande, ikke på at bilde styret ind at de var i landet for at fremme "kulturudvekslingen". Geir Helgesen har kaldt det totalt uetisk og her skal lyde en opfordring til nordkoreanerne om at tage hans bemærkninger ad notab. Geir Helgesen er blevet snydt.
Det er svært at forstå Nordkorea. En Mads Brügger skal være tilgivet for ikke at have større viden om nuclear logik og afspænding versus konfrontation som midler i det internationale diplomati. Han fvil underholde og fred være med ham. Men hans fremgangsmåde har gjort det betydeligt sværere for seriøse danske journalister og forskere at komme ind i, for slet ikke at tale om at komme på talefod med, regimet. Løgnen vil blive husket af nordkoreanerne og den dag Geir Helgesen, Plummer eller for den sags skyld, jeg eller en anden dansk reporter står i lufthavnen i Poyanang vil vi med bitterhed mindes manden, som løj sig til at gøre grin med det, han kalder Mordkorea.
.