Ja, det er jo ikke nogen nyhed, da man bare kan forvisse sig om den kendsgerning, ved at konstatere, at avisen glimrer med sit fravær i disse dage - i øvrigt fælles med én af konkurrenterne, 24 Timer.
Hvorfor nu det, kunne man spørge sig selv. Skrev man i lørdags-avisen, at vi først er tilbage tirsdag den 25. marts eller skal man automatisk tage det som en selvfølge, at hverdagene i ugen op til skærtorsdag lige så godt kan være Nyhedsavis-løse?
Onde tunger vil jo påstå, at Nyhedsavisen mister færrest penge når den ene udkommer, men så ond vil denne læser ikke være, for jeg mener tværtimod, at avisen er god og at den anden indeholder nogen historier, som er værd at læse.
Konkurrencemæssigt er det dog næppe en fordel, bare sådan at undlade med at udkomme.