Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Dårlig deadline igen igen

5. oktober 2007 22:33
Visninger  [828 ]   Debat  [3 ]

Jeg har haft indlæg om dette emne før, men en gentagelse er åbenbart nødvendig, for det er aldrig lykkedes mig at få et ordentlig svar på, hvorfor de andre aviser kan gå i trykken senere end I kan og dermed bl.a. få en omtale af og et slutresultat på gårsdagens lange kamp i Parken mellem FCK og Lens.

Jeg kan sagtens leve med at læse en ellers udmærket avis uden lige at få nogen sene sportsresultater med, men i konkurrencens hellige navn, bør I da være de første til at være interesseret i at være så friske med jeres nyheder som muligt.

Jeg er også spændt på om I påtænker at ændre på avisen i anledning af jeres 1 års fødselsdag lørdag.

Jeg vil benytte lejligheden til at ønske jer rigtig hjertelig tillykke med det første år, som forhåbentlig ikke bliver det sidste, selvom rygterne jo løber deruda om store, store økonomiske problemer.

Del på Facebook
06.10-2007 | 06:13 af Danny Hedegaard
Her fra skal også lyde et tillykke med et års dagen - rygterne om de økonomiske vanskeligheder er der intet nyt i - de har fulgt Nyhedsavisen fra dag et - det overraskende er at avisen nåede at opleve sin et års fødselsdag - jeg er selv positivt overrasket - havde ikke ventet at avisen ville opleve denne milepæl.

Jeg er også blevet beroliget i det forløbne år - helt den trussel mod de tre vigtigste betalingsmedier - Jyllandsposten - Berlingske Tidende og Politiken som Nyhedsavisen kunne være blevet - som avisen naturligt ønsker at blive - helt den trussel udgør og kommer Nyhedsavisen næppe til at udgøre mod de to førende mediehuse - JP Politikens Hus og Det Berlingske Officin?

Det er efter min mening godt - til gengæld ser jeg langt mere positivt end tidligere på en fortsættende konkurrence fra Nyhedsavisen - faktum er at det er blevet mit foretrukne online medie - det er det primært fordi avisen har givet mig og os muligheder for at engagere os aktivt online - frit og uhindret - såvel via blogs som i direkte forlængelse af avisens egne artikler - som de første og i et omfang som ingen af de etablerede betalingsmedier på eget initiativ har gjort før Avisen.dk?

Det er tydeligt at den udvikling i samme retning der pågår på netudgaverne af de tre gamle betalingsaviser er en følge af den konkurrence de bydes fra Avisen.dk - og det selvom Avisen.dk ikke nær har samme position som de tre gamle aviser har på nettet?

Nyhedsavisen skuffer på nettet

Af POUL FUNDER LARSEN

Offentliggjort 05.10.07 kl. 14:33

http://epn.dk/kommunikation/medier_underholdning/article1118324.ece

På trods af denne overskrift opruster og udvikler konkurrenterne til Avisen.dk interaktionen online med deres læsere?

Det gør de næppe på grund af den nuværende udgave af Avisen.dk - det gør de formentlig på grund af den nye udgave af Avisen.dk som Nyhedsavisen selv -dens læsere og konkurrenter afventer lanceringen af?

Konkurrenterne til den nuværende udgave af Avisen.dk er stadig stærkere på formidling af nyheder i omfang og bredde end Avisen.dk - det er på interaktionen med læserne Avisen.dk står stærkest - formår Avisen.dk med den nye udgave når tiden kommer - formår Avisen.dk at komme på niveau med konkurrenterne som en avis på nettet kan Nyhedsavisen på nettet blive den virkelige konkurrent den ikke er pt med Avisen.dk - der er således grund til for alle med interesse at afvente relanceringen af Avisen.dk

Der hvor Nyhedsavisens konkurrenter for alvor har skuffet mig - det er det faktum at de har konkurreret med hver deres fortsættende tabsgivende gratisaviser - fortsat med samlede tab der er større end det havde været nødvendigt for at dæmme op for konkurrencen fra Nyhedsavisen - de har ikke formået at begrave deres historiske indbyrdes konkurrence i kampen mod den nye trussel som Nyhedsavisen udgør - begrave den til fordel for en eller to fællesudgivelser vendt mod deres fælles fjende Nyhedsavisen - en eller to udgivelser der kunne have begrænset begge mediehuses tab på at udgive egne gratisaviser.

Det er udtryk for en økonomisk uansvarlighed der påkalder sig en nødvendig politisk indgriben - politikerne må simpelthen ændre rammebetingelserne så det bliver mindre attraktivt såvel at udgive medier på print som at forbruge samme - hvadenten vi taler om betalings eller gratisaviser på print.

Det er på tide at der politisk skubbes på en acceleration af tranformationen fra print til nettet!

Det bør de gøre på tre punkter!

1. Forbyd den åbne distribution i den kollektive trafik- i toge - busser - på stationer - på perroner og i det offentlige byrum.

2. Afskaf portostøtten og momsfritagelsen.

3. Flyt alt offentlig indkøb af annoncering fra printmedier til netmedier.

Det Berlingske Officins sololøb med "Dato" - deres tab på 196 millioner kroner var dråben der fik bægeret til at flyde over - de fortsættende blødende tab under aviskrigen må høre op!

Hvilken interesse har JP Politikens hus i at fortsætte med at tabe mere end en million kroner om dagen på krigen mod Nyhedsavisen når de tilsyneladende kortsigtet ikke er istand til at få Nyhedsavisen til at bløde ihjel?

Modsat - hvilken interesse har islændingene i at fortsætte med at lide endnu større daglige tab i længere tid end forudsat - det i en situation hvor de langt fra har nået deres egne økonomiske mål på nuværende tidspunkt - de hverken har opnået de læsere eller de annonceindtægter de havde regnet med at have nået på nuværende tidspunkt!

Uanset - begge parter har forregnet sig!

Måske JP Politikens Hus og Det Berlingske Officin skulle erkende at Nyhedsavisen muligvis er kommet for at blive - måske Nyhedsavisen skulle erkende at de ikke er istand til at blive den eneste nødvendige avis for danskerne?

Konsekvenserne af en uforandret krigsførelse er og bør være politisk uacceptabel - vil de krigende aktører ikke selv forstå det - må politikerne træde til og skabe nogle rammebetingelser der bringer dette daglige vanvid til ophør.

Det jeg nok selv har haft det sværest med  - det er at Nyhedsavisen ikke har en konsistent grundholdning - at avisen insisterer på at kunne mene hvad som helst når som helst - for mig er det det samme som en holdningsløs avis - men avisen er ingen dårlig avis - den har i modsætning til i sin tid metroXpress entre som gratisavis - der har Nyhedsavisen udgjort en positiv nyskabelse i markedet.

Men en avis med en inkonsistent grundholdning kan og bør der også være plads til - når bare den oprindelige målsætning om at slå de tre toneangivende gamle holdningsaviser ihjel ikke lykkes - det havde været en ulykke om vi som samfund havde stået tilbage uden de tre gamle grundpiller i den samfundsdemokratiske udviklingsproces.

Alt i alt tillykke til Nyhedsavisen med 1 års fødselsdagen - kun venter os primære netmedie forbrugere i spænding på den nye udgave af Avisen.dk:-)

Venlig hilsen

Danny Hedegaard
 
 
06.10-2007 | 06:49 af Jesper Helmer
@ Frank Rasmussen

Du har ikke ret i din kritik. Jeg sidder netop og bladrer i Politiken fra fredag og de har ikke resultatet med i den udgave jeg fik ind ad brevsprækken. Faktisk har de heller ikke resultatet af OB s kamp med. Det har vi.

De betalte Morgenaviser trykkes i forskellige versioner og måske hører du bare til de heldige få, der får den seneste. Det gør jeg ikke. Hvis en sportsbegivenhed er sluttet meget senere end klokken 21, er den så godt som aldrig omtalt i den Politiken, jeg modtager. Jeg er rimelig sikker på, at det samme gør sig gældende for JP og Berlingske. B.T. og Ekstra Bladet har langt senere deadline, men de er også først i butikkerne langt senere og kun en lille del af deres oplag (og her er resultaterne faktisk ofte ikke med) skal deles ud med bude og derfor være klar tidligt.

Metro og Urbans deadline kender jeg ikke, men den er sikkert lidt senere end mange andres. Modsat de tre store betalte morgenaviser og den endnu større Nyhedsavisen skal de jo heller ikke deles ud med bud. De skal bare smides på stationerne ved 5-6-tiden. Hvis det var vores mission, ville vi også uden problemer kunne skubbe deadline.

I Frederiksborg Amts Avis, som er den avis jeg abbonerer på (Man får Politiken kastet gratis i nakken når man tegner abbonement på Amtsavisen) er resultaterne for de sene kampe altid med - selv når Champions League går i forlænget spilletid. Og her ligger en anden del af forklaringen - oplag. Frederiksborg Amts Avis har et langt mindre oplag end Politiken. Derfor tager det ikke så lang tid at trykke avisen og derfor har amtsavisen faktisk først deadline på de sidste sider (ofte sport og forside) henunder midnat. På samme måde er Nyhedsavisens oplag større end Politikens og spørgsmålet burde snarere være, hvorfor Politiken med deres efterhånden ret begrænsede oplag ikke kan nå at få resultaterne med, end hvorfor Nyhedsavisen ikke kan.

I øvrigt er Nyhedsavisens muligheder for sen deadline ikke dårligere end at vi havde udførlige kampreferater med videre med i avisen efter hver af FCK s kampe i Champions League sidste år og de kampe sluttede først ved 22.30-23-tiden.

Jeg håber ovenstående besvarer dit spørgsmål.

Med venlig hilsen

Jesper Helmer, nyhedsredaktør
 
 
06.10-2007 | 10:36 af Frank Rasmussen
Tak for kommentarerne.

Til orientering: Jeg henter altid Nyhedsavisen på en togstation kl. 9 om formiddagen.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Indlæg | 45 | 53.782 | 155
Siden | 23. oktober 2006 20:11
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites