Per H. (H står for Horn) har bragt et indlæg, som han kalder: ”Snakker med mig selv, snakker med mig selv”.

Just man ser overskriften tænker man: hva´nu det? er det sørgeligvis allerede kommet så vidt? er manden sluttelig kammet helt over? har han endelig nået sin svingende normalitets waterloo?

Samtidig konstaterer man: nå ja det måtte jo ske før eller siden, han har jo længe sagt højest forunderlige ting her på bloggen, ja, ofte kunnet ses opføre sig som en mand, der har fået et gok i nøden med en ordentlig forhammer, eller en der altid lige har fået den flyversjus for meget

 – Og, ja, rent faktisk forlyder det da også fra Per Horns nabo, mor ugle ude i hakke-bakke-skoven, hvor han bor, at han igennem længere tid har forstyrret alt og alle i skoven, idet han ved nattetide er begyndt at drage hærgende omkring, mens han danser polka og råber besynderlige halvfilosofiske ting som f.eks. ”sig mig har Pia og Krarup dog ej levet forgæves?” og ”giv DF hvad DFs er!”  Og det lidt mere jordnære: ”Hakkebakkeskoven og min blog for en trusse af Pia K.s” og ”Jesper har lange baller og fatter ikke en fjært”

Ja, noget galt er der og jeg skulle da være et skarn om jeg ikke, i al offentlighed, ville indrømme, at Per Horn har en nærmest elskovshed forsmag for mangel på al sund fornuft og logik.

Nå, men når man så giver sig til at læse hans indlæg, så forstår man, at det trods alt ikke står så galt til, som man først måtte frygte.

Indlægget handler nemlig om spamming. Per Horn er blevet spammet – eller rettere, som han selv kalder det: han er blevet ”tilspammet”. Et nyt ord der let leder tankerne hen på en underlødig, men dog også velkendt lekture.

Hvorvidt det er sådan lekture, der har inspireret Per Horn til nedfældelsen af  benævnte neologisme, skal jeg lade være usagt, men skønt irrelevant for sammenhængen her, så er det ikke usandsynligt. 

Dog håber jeg ikke, at der i en sådan eventuel relation, er tale om  ønsketænkning fra Per Horns side. Og da slet ikke, da den, der ifølge Per, har ”tilspammet” hans blog er undertegnede, altså mig: Forhammeren!!!

Nå men nu til sagen, der altså, ifølge Per Horn, drejer sig om, at jeg, Forhammeren, har, om jeg så må sige, spammet hans blog med forholdsvis enslydende kommentarer. 

Men Per må da have et horn i siden på mig, for hvad vil det egentlig sige at blive spammet?

Jo, kort sagt, vil det at blive spammet sige, at man uden mulighed for at sige fra eller til får tilsendt en masse uønsket shit.

Og derfor har jeg ikke ”tilspammet” Per Horns blog. For, årsagen til at jeg har sendt mine lange standardkommentarer til ham, er jo netop et forsøg på, at få ham til stoppe med at sende mig alle sine uønskede kommentarer.

Jeg har nemlig givet Per karantæne (se min blog). Alligevel er han frejdigt blevet ved at sende kommentarer til min blog. I et forsøg på at stoppe det, besluttede jeg så til sidst at sende ham en lang standardkommentar, for hver gang han sendte mig en af sine uønskede kommentarer.

Inden da gjorde jeg ham dog opmærksom på, at det ville ske, hvis han fortsatte. Hr Horn var altså advaret. Imidlertid - det hjalp ikke et hak. Tværtimod vil jeg næsten sige. Som et tykpandet næsehorn, der igen og igen render panden mod en mur, blev han bare ved at sende sine kommentarer. 

Dermed afslørede Per også sin førnævnte elskovshede attraktion til manglen på fornuft og logik. For, som det tydeligvis fremgår, så er det jo ingen anden end ham, der er spammeren!

Jeg kunne ikke fravælge Pers uønskede kommentarer, men han kunne fravælge mine – han skulle bare holde op med at sende sine. Såre simpelt skulle man mene. Bare ikke for en mand der danser med gumpetunge næsehorn omkring manglen på logik.

Således er det altså Per Horns mangel på sund fornuft og logik der er årsagen til, at han har fremsat noget så langt ude i hakke-bakke skoven, som at jeg har spammet hans blog. 

Forhammeren!