Så har en journalist fra Nyhedsavisen endnu engang begået en artikel udi genren: ”der-er-ikke-fugls-føde-på-historien”.
Det handler om Anne Pihl Rasmussens: ”Indvandrere vil døbes for at få danske venner”.
Men da artiklen bl.a. handler om muslimer og overskriften – utilsigtet eller ej – er skåret over den fortærskede pladderhumanistiske fordom: ”vi-danskere-er-intolerante-mennesker-som-tvinger-mindretal-her-til-lands-til-at-være-som-os-før-vi-vil-give-dem-en-chance”, så kompenseres for det manglende indhold ved at emnet ”muslimer” forventeligt giver mange læsere og kommentarer til avisen.dk.
Debatten omkring artiklen bekræfter til fulde dette. Ligesom artiklen er blevet opfattet med udgangspunkt i ovennævnte fordom. Således kan man se, at avisen.dk’s sædvanlige islamforfægtere og -forvrøvlere straks har kastet sig udi deres yndlingsgeschäft: den ubegavede og masochistiske nedgørelse af egen kultur. Det hedder f.eks. hos en af dem:
”Det er vel nissen der har haft travlt med og ydmyge mennesker ved og få dem til og skifte religion...ulækkert men sådan er religion og tilbedelse af nissen..”
Vender vi atter blikket til artiklens bombastiske overskrift/påstand, så må vi forvente, at denne bygger på et relevant grundlag, dvs. at der er tale om et relevant antal mennesker målt ud fra den gruppe, de repræsenterer,
Imidlertid - dette er under ingen omstændigheder tilfældet.
Da gruppen af mennesker i DK med anden religiøs baggrund er på ca. 300.000, svarer de 735 konvertitter således kun til ca. 2,5 PROMILLE.
Skønt journalisten forsøger at peppe de ”skaldede” 735 konverterede henover perioden på 4 år op med, at der dermed konverteres til kristendommen ”i gennemsnit omtrent hver anden dag”, så er dette antal altså så lille, at det ikke kan bære en overskrift om at ”Indvandrere vil”.
Derimod er det egentlig relevante påstandens modsætning, nemlig at ca. 300.000 indvandrere altså IKKE ”vil døbes for at få danske venner”.
Derfor den polemiske overskrift til dette indlæg.
Forhammeren!