Tidligere borgmester og landmand i Brædstrup Kommune Preben Andersen sender mig i et læserbrev i forrige uge på taberkurs. Der gør han med udgangspunkt i et læserbrev, jeg som folketingskandidat havde indsendt til Landbrugsavisen (se blogindlæg nedenfor), og som bar overskriften ”Landbrug på taberkurs”. Overskriften står jeg fuldt og helt ved, men må naturligvis afvise Preben Andersens forsøg på at sende mig ud, hvor det biodynamiske peber gror.

Preben Andersen starter ud med at forsøge at give mig en lektion i udbud og efterspørgsel. Det havde han nu ikke behøvet at gøre, for jeg kender så udmærket den liberalistiske økonomiteoris ideologiske værkstøjskasse. Tesen om, at udbuds- og efterspørgselsmekanismen usynligt kan styre markedet er jo velkendt liberalistisk tankegods. Nu er vi jo nogen der tror på, at det ikke udelukkende er klogt at overlade alt til markedet, men at der engang imellem er nogle hensyn, der står over markedet – at mennesket og vores overlevelsesmuligheder (rent drikkevand eksempelvis) er vigtigere, end at lade markedet råde uhæmmet. Det er det, jeg kalder socialisme – tanken om, at hensynet til det fælles bedste står over individets ret til ubegrænset berigelse på fællesskabets bekostning. Men sådan kan den politiske ideologi jo markere en forskellig tilgang til virkeligheden og på den måde respekterer jeg selvfølgelig Preben Andersens ret til at påberåbe sig den liberalistiske ideologi.

Som Preben Andersen dog selv er inde på, så er økologi selv på markedets vilkår en stor succes for indeværende – ja, det er vel p.t. en af dansk eksports største succeshistorier. Og det var sådan set det mit læserbrev i Landbrugsavisen gik på. Jeg tror simpelthen ikke – og det vel og mærke på markedsvilkår – at der eksisterer et dansk landbrug om 15-20 år, hvis ikke dansk landbrug sadler om og i langt højere grad begynder at satse på eksempelvis økologi og frilandsdrift. Det kan godt være, at landbruget – som Andersen skriver – ”altid [har] forstået at omstille sig”. Men min pointe er, at det i hvert fald i øjeblikket går for langsomt, og at der er en hel del landmænd, der hænger i bremsen ved at insistere på industrilandbrug og lempelige miljøregler som vejen ud af landbrugets nuværende krise. En hel generation af unge landmænd er blevet fanget i det industrielle landbrugs enorme kapacitetskrav og har forgældet sig udvejsløst i forsøget på at bygge større og større. Nu hvor jordprisernes kunstige himmelflugt er standset står de unge landmænd chanceløse tilbage, for den masseproducerede standardvare, de kan producere kan ikke sælges til en ordentlig pris på markedet, hvor østeuropæerne og snart sikkert også kineserne til en hver tid kan underbyde og levere større mængder til en billigere pris. Hvis unge danske landmænd skal overleve skal de i stedet satse på kvalitet, miljøhensyn, dyrevelfærd og forædling af råvarer. De skal satse økologisk.

Og nej, man kan ikke nødvendigvis smage forskel på konventionelle og økologiske gulerødder, men til gengæld kan vi altså redde dansk landbrug og samtidig sikre rent drikkevand og et sundt havmiljø – og det er jo heller ikke så ringe endda.