Som lokalpolitiker og folketingskandidat synes jeg det er vigtigt at forholde sig til virkelighedens verden. Derfor var jeg meget glad, da jeg for nylig fik en invitation fra 3F til at følge en helt almindelig dag i 3F’s lokale a-kasse. Lediges vilkår i dagens Danmark og vilkårene for dem, der prøver at hjælpe dem på vej til et nyt arbejde, er ikke just det, der fylder mest i mediernes billede af virkeligheden. At ledigheden er et stort samfundsøkonomisk problem fylder rigtignok en del, men hvilken virkelighed, der egentlig møder den ledige – ja, det hører vi ikke så meget om. Ganske vist, så har jeg selv prøvet at stå som ledig, men som jeg fik lejlighed til at se, så havde tingene ændret sig siden da. Desværre ikke til den positive side. 

Lærerigt blev det bestemt at følge arbejdet i 3F’s a-kasse, sådan en helt almindelig mandag i maj, hvor jeg fik lejlighed til at tage en snak med både a-kassens medarbejdere og en lang række ledige medlemmer af a-kassen. Fælles for både medarbejdere og ledige var en klar fornemmelse af, at der i dag bruges alt for mange ressourcer på udsigtsløse aktiveringstilbud og en stadig mere omsiggribende bureaukratisk kontrol af den enkelte ledige. Der var også en klar fornemmelse af, at den halvering af dagpengeperioden som regeringen har gennemført vil få meget dramatiske konsekvenser for en lang række ledige indenfor den allernærmeste fremtid. Fornemmelsen var klart, at halveringen vil føre til social eksklusion og personlige nedture for rigtig mange, og fornemmelsen var også klart, at halveringen ikke vil få flere i arbejde, men blot skabe yderligere fattigdom og skævvridning. Der var også en klar opfattelse af, at vi satser alt for lidt på uddannelse og opkvalificering af den ledige. I stedet på at bruge vores begrænsede midler på kontrol og papirarbejde, eksterne aktører eller udsigtsløs aktivering, så burde vi satse meget mere af butikken på at give uddannelse og opkvalificering. Den siddende regering, lød det, har gjort det modsatte. De har skåret på uddannelsesmulighederne og skruet op for aktiveringen. Desværre også på en måde, så der bliver nedlagt ordinære jobs, der herefter besættes med en ledig i aktivering. En rigtig uheldig udvikling 

Som jeg sagde til dem, jeg mødte i løbet af dagen, så vil en kommende rød regering satse på et skarpt opgør med den nuværende beskæftigelsesindsats. Vi vil først og fremmest via offensive offentlige investeringer satse på at få gang i beskæftigelsen igen. At skabe flere jobs, vækst og udvikling er jo i virkeligheden det, det hele drejer sig om. For de, der stadig måtte gå ledige, vil vi flytte fokus fra kontrol, meningsløs eller konkurrenceforvridende aktivering til uddannelse og opkvalificering. Beskæftigelsesindsatsen handler om med udgangspunkt i den lediges individuelle ressourcer at gøre den ledige bedre rustet til og attraktiv for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen må aldrig komme til at handle om kontrol, straf eller anden nedværdigende behandling, der kun skaber negativitet og stress for den ledige. Hvad angår dagpengeperioden, så mener jeg personligt, at den bør sættes op igen, men vi vil i SF lade det være op til en forhandling med arbejdsmarkedets parter at fastsætte dagpengeperioden. Der er dog efter min opfattelse ingen tvivl om, at den lange dagpengeperiode er en af hjørnestenene i den såkaldte danske model, som jo også er til stor gavn for arbejdsgiverne.

Jeg var glad for en dag i virkelighedens verden, og jeg er sikker på mange andre politikere – nok især fra den borgerlige lejr – kunne have stor glæde af at teste deres arbejdsmarkedspolitiske tiltag på virkeligheden, så ville de nemlig finde ud af, at de som oftest er helt galt afmarcherede.  

Også bragt som læserbrev i Horsens Folkeblad, 25/5.