Kære venner,

Første maj er en kampdag. En kampdag for fagbevægelsen og en kampdag for venstrefløjen. Sådan har det været siden slutningen af 1800-tallet (1. maj, 1890), hvor kampen stod om at få gennemført en 8 timers arbejdsdag og så til i dag, hvor der stadigvæk skal kæmpes. Om ikke for en 8 timers arbejdsdag, så for at opretholde de mange rettigheder og goder – ja, hele den højt besungne danske velfærdsmodel – som det ved fælles indsats er lykkedes fagbevægelse og venstrefløj at bibringe danskerne gennem årtiers faglig og politisk kamp.

Jeg synes det glædeligt at konstatere, at fagbevægelsen og venstrefløjen efter en del år på lidt gensidig afstand af hinanden igen har fundet fælles fodslag. Der er stor sandhed i den gamle parole om, at vi sammen står stærkere. Især i en situation, hvor vi efter snart 10 års borgerlig skævvridning af Danmark i den grad har brug for at genrejse nationen.

Når jeg ser på Danmark i dag, så ser jeg langt hen af vejen et land, et samfund, en nation i dyb ubalance.

Jeg ser en offentlig sektor ramt af ”nulvækst” og besparelser. Jeg ser et fælles sundhedsvæsen, der lider en langsom død, mens privathospitalerne er blevet forgyldt. Jeg ser et uddannelsessystem, der hvert år rammes af nye nedskæringer og forringelser til trods for, at vi alle ved, at mere og bedre uddannelse er det, vi skal leve af i fremtiden.

Jeg ser desværre også en samfundsøkonomi, hvor erhvervsudvikling og vækst er sat fuldstændig i stå. Hvor en grøn frontvirksomhed som Vestas lukker deres aktiviteter ned i Danmark på grund af en nølende regering, der ikke tør investere i fremtiden. Men jeg ser også en samfundsøkonomi, der har bygget sig selv op på luftige spekulationer og fiktive friværdier, og hvor den reelle værdiskabelse desværre er blevet forsømt.

Jeg ser et samfund, hvor de fattige er blevet markant fattigere og de allerrigeste er blevet endnu rigere. Et samfund, hvor de svageste grupper bliver presset til det yderste, for at de mest privilegerede kan få endnu en skattelettelse til en købe sig glade. Jeg ser et samfund præget af stor ulighed. Jeg ser et skævt Danmark.

Selv Lars Løkke Rasmussen har fundet ud af, at vi ikke kan købe hele verden. Men at vi tværtimod – ikke mindst på grund af de skiftende borgerlige regeringers økonomiske uansvarlighed – står overfor en kæmpemæssig økonomisk og beskæftigelsesmæssig udfordring. Lars Løkke Rasmussens vej ud af krisen og stilstanden – genoprejsningsplanen og 2020-planen – gør det dog stadig mere klart, at der er to vidt forskellige veje i dansk politik, når det gælder de økonomiske udfordringer, som vi vitterligt står overfor. En defensiv vej og en offensiv vej.

Den ene vej – Venstres og regeringens defensive vej – går ud på bid for bid at skære i samfundskagen. Halvering af dagpengeperioden, nulvækstplaner for kommuner og regioner, besparelser i uddannelsessystemet og afskaffelse af efterlønnen (jeg kunne blive ved!). En model, som, hvis den overhovedet giver dansk økonomi fornyet råderum, iflg. vennerne i Konservative og Liberal Alliance skal bruges til nye massive skattelettelser, som måske i bedste fald kan give lidt øget privatforbrug (som regel af udenlandske varer), men som også bare risikerer at ende som opsparing eller som en mulighed for at arbejde mindre. Intet af dette ændrer på den beskæftigelses- og produktivitetsdagsorden, som er den helt væsentlige, hvis dansk økonomi skal blomstre igen.

Den anden vej – den offensive vej – står alternativet for. Socialdemokraterne og SF har i deres to udspil Fair Forandring og Fair Løsning anvist hvordan vil skal investere og producere os ud af krisen. Vi skal gøre samfundskagen større, så vi også i fremtiden har råd til en ordentlig velfærd.

SF har som det første parti i Danmark præsenteret et vækstudspil – ”Ny vækst, nye jobs” – som viser, hvor det er vi skal satse på at gøre kagen større. Vi skal nemlig satse på at levere nytænkning og kvalitet indenfor de områder som OECD allerede har udpeget som fremtidens vækstsektorer – energi, miljø og sundhed. Ny vækst og nye jobs vil gøre dansk økonomi bæredygtig og gøre det muligt at fastholde og udvikle det velfærdssamfund som i virkeligheden er et af vore helt store fortrin i et globalt perspektiv.

SF er et socialistisk parti. Vi tror på, at staten og det offentlige skal spille en aktiv rolle i forhold til samfundsøkonomien. I SF tror vi på, at vi skal styre udviklingen derhen, hvor vi gerne vil have den. Vi tror ikke som liberalisterne i Venstre og omegn at vi passivt skal lade udviklingen styre os videre mod den økonomiske og samfundsmæssige afgrund.

Derfor ønsker vi at fremrykke offentlige investeringer for 10 milliarder kroner, men vi vil også stimulere private investeringer ved at give de private virksomheder mulighed for straks at afskrive alle investeringer i maskiner indtil udgangen af 2012. Desuden ønsker vi i SF, at den offentlige indkøbspolitik langt mere offensivt bliver brugt til at stimulere innovation og produktudvikling i danske virksomheder. Særligt indenfor de potentielt fremtidige vækstindustrier, som OECD som nævnt har udpeget.

Danmark skal genrejses og det er venstrefløjen der har de gode bud på, hvordan denne genrejsning skal finde sted. Derfor bliver det kommende folketingsvalg uhyre vigtigt. Det er derfor også bydende nødvendigt, at alle jer, der sidder her i dag, når dagen her er omme og den sidste bajer er kylet ned går hjem og taler med familie, venner, bekendte og kollegaer og forklarer dem, hvad det er, der står på spil:

En genrejsning af nationen, der sikrer vækst, beskæftigelse og fremtidssikrer velfærden. Eller fire år mere med skævvridende sparerunder og nulvækst.

Lad os her på arbejdernes internationale kampdag aftale, at vi vil kæmpe for det første og i mod det sidste. Fortsat god kampdag!

(Før vi slutter helt – en lille kampsang)

Melodi: Katinka, Katinka

Lars Løkke, Lars Løkke – kom gi’ os nu valg!

Vi kan ikke klare mere.

Du skærer og skærer - og si’r det bli’r godt!

I stedet går Danmark rabundus.

Vi ska’ genrejst nationen igen.

Gi’ plads til de røde – så får vi det gjort!

Lars Løkke, Lars Løkke – kom gi’ os nu valg.

Din tid er jo ganske omme!