Det konstante, vedvarende og nedladende pres på de offentlige institutioner lykkes i forbavsende grad. CEPOS har vind i sejlene. Liberalismen sejre. Det går godt.

Bertel Harders Folkeskole er snart en realitet. Lærerne forlader folkeskolen straks de kan gå på efterløn. Seminarierne står gabende tomme. Bertels tanker om at privatisere skolen lykkes.

Den gamle seminarielektor fra Aalborg Seminaruium, er blottet for evnen til at lytte og forstå.

Forsvarminister Søren Gade har også succes. I fodsporet på den gamle politimester Svend Åge Jensby, er det lykkedes for den tidligere reserveofficer, at ændre hæren fra at være til forsvar for Danmark - til at gennemføre en aggressiv ørkenkrig i Afganistan. På 6 år er materiellet nedslidt. De bedst uddannede officerere og menige  smider trøjen – Det er ikke længere muligt at rekruttere nye Jenser. Vi vinder.

Størst succes havde Rikke Hvilshøj. Hun gjorde med sikkerhed, hvad PiaKrarupLangballe ønskede. Den unge charmerende søde akademiker, viste sig at være en sand Jeanne d'Arc. Hun flygtede, men hun efterlod et totalt lukket ministerium og en skingerende sindsyg Styrelse, som for alvor dyrker parolen ”Danmark – et Lukket Land”. Det lykkes også, at udelukke vore danske statsborgere. Måske genvinder vi nu Skåne, Halland og Blekinge, hvor de afviste danskere nu igen må opholde sig. Rikke Hvilshøj tænkte nye tanker sammen med Dansk Folkeparti – og som under forrige krig, må danskerne flygte til Sverrig.

Størst succes har dog Claus Hjort Frederiksen. På trods af, at også flygtende ministre og folketingsmedlemmer må skrive 4 jobanøgninger om ugen. På trods af, at han har nedlagt Arbejdsformidlingen og jobkonsulenterne. På trods af, at den tidligere fuldmægtige fra Landbrugsministeriet, delvis har afskaffet kontanthjælpen og sygedagpengesystemet, strømmer de nedslidte og desillusionerede danske borgere bort fra arbejdsmarkedet og ind i førtidspensionssystemet.

Joe, den borgerlige regering har sejret ad helvede til. Ikke én eneste minister formår at undre sig

Meeen, gad dog vide, hvordan vi kunne have haft det i en periode - hvor alle samhandelsfordele, alle europiske og globale konturer, helt af sig selv – trods af regeringens udeelighed, har rullet ind over vore grænser, hvor statsministeren blot har skullet sikre os en fornuftig fordeling af samfundets velfærdspotentiale?

Kan du mon forestille dig det? Tænk, hvis vi havde haft en kompetent, begavet, landsfaderlig statsminister som f.eks. Poul Hartlig, Anker Jørgensen eller Poul Schlytter, eller i det mindste en statsminister, der kunne vinde befolkningens tillid. En voksen statsminister, som ikke alene ønskede sig, at udleve sine personlige landbydrengedrømme. Kan du mon forestille dig det?

Hav fortsat en god dag – eller ferie - også landbytosserne.

Nemesis.