Affødt af et par artikler i Information omkring handicappedes rettigheder til et sexliv, kører der nu flere steder diskussionen, om man har ret til sex og selvfølgelig den evigt tilbagevendende debat om forbud af prostitution. Tænk sig, at der er plejere, pædagoger, mfl. der formaster sig til at formidle kontakter til prostituerede, for de mennesker som de tager sig af. Normalt er det Ekstra Bladet der tager dette emne op, for det kan få oplaget op i nogle uger midt i agurkesæsonen.
Jeg sikrer ordentlige vilkår — både for den handicappede og den prostituerede
Ringer du lige til en pro for mig?
Københavnsk forbud har ikke betydet mindre købesex til handicappede
Spørgsmålet om sex er en menneskeret, burde være simpelt at besvare. Men moral og ideologi forplumrer enhver debat om det.
Det er flere år siden at den danske menneskerettigheds organisation var ude med budskabet om, at et forbud imod prostitution ville stride mod menneskerettighederne. Da man udtalte sig fra menneskerettighedsorganisationen i Danmark, at det var en del af menneskerettighederne, at man kunne råde over sin krop og dermed også kunne bruge den som man ville. Skrev jeg til dem og bad om forklaring på, hvordan man var kommet frem til det, fordi jeg ikke umiddelbart kunne læse menneskerettighederne på den måde. Men jeg fik aldrig noget svar, men de har heller ikke trukket deres udmelding tilbage, hvorfor jeg antager, at den stadig er dækkende.
Men kan det reelt være en menneskeret at få sex, efter min mening ja. Seksualiteten er en del af den person man er og for at leve livet helt, så må den del også være omfattet af menneskerettighederne. Hvis det er en del menneskerettighederne at vælge at sælge sex, så må det indlysende nok også være en menneskeret, at kunne købe sig til sex, uanset ens køn.
Men fordi at det er en menneskeret at være prostitueret, så får vi ikke et forbud imod prostitution i sig selv, hvilket ellers er det indlysende at gøre, hvis man ved lov vil ”frelse” disse kvinder. Det må være den der sælger en ulovlig vare, som samfundet ikke vil acceptere, der skal straffes. Om varen er sex eller narko kommer vel ud på et, et forbud er der vel for at beskytte befolkningen? Ved at straffe sælgeren, så får man jo disse kvinder væk fra erhvervet og man får muligheden for at give dem lange fængselsstraffe, ligesom narkohandlere og muligheden for resocialisering, til et normalt og politisk påskønnet liv.
Nej i stedet for, så vil man gerne kriminalisere kunderne, for kunderne er mænd og mænd er krænkere og prostitution er ydmygende. Men det er ikke helt sandt, for kunderne er ikke kun mænd. Der er faktisk også kvinder der køber sex og ud fra, hvad jeg har kunnet læse mig til, så er de langt mere krævende end mænd. For de kvindelige kunder føler, at de også har ret til kærlighed og ikke kun sex, hvilket gør overgrebet væsentligt større, når de forventer en emotionel ydelse ved siden af den seksuelle ydelse. Det er der næppe nogen der kan sælge, selv om kunden efterspørger varen?
Det fremtrædende argument der kører nu er, at man ikke kan have en ret til sex, fordi man ikke kan pålægge nogen en pligt til at tilfredsstille denne ret. Men det er en bagvendt argumentation, de samme regler der giver retten til at prostituere sig selv, giver selvfølgelig også den ensomme eller handicappede retten til at købe sig til en forløsning og så er der ingen der er blevet pålagt noget.
Skal man så forpligte dem der arbejder med handicappede til at hjælpe den handicappede med at skabe kontakten? Efter min mening nej, men man skal heller ikke forbyde det, man skal lade det være op til den enkeltes moral. Lad os bare være ærlige, det er ikke en ny problemstilling, vi har siden slutningen af 70’erne kunne læse om plejehjem, åbne og lukkede institutioner, der havde aftaler med ”uartige damer” og som arrangerede kørsel i den ene eller den anden retning. Men vi har aldrig gjort noget for at stoppe denne praksis, så hvorfor gøre det nu? Det har været kendt lige så længe, at nogle af de ”uartige damer” ligefrem specialiserede sig i ældre og handicappede, men ud over forargede læserbreve når den slags kommer på forsiden, så har vi overordnet set trukket på skuldrene af det. Så hvorfor så stor forargelse nu?
Hvorfor taler vi om prostituerede som om de kom fra en fremmed planet. De er faktisk ganske almindelige mennesker og hvis man gad ulejlige sig til at tale med dem så ville man også opdage det. Men det behøver oplyste mennesker ikke, det er nok at vide og at mene. Og forskningen siger…. ingen ting, for der forskes stort set ikke i prostitution og når der gør, så er det ikke ud fra personlige kontakter i miljøet, men ud fra forskningsresultater i andre lande. Tænk hvis man skulle gå ud i miljøerne og tale med dem der i miljøet og med kunderne, for at få noget at vide om virkeligheden. Uhada nej fyfy, man kunne jo blive smittet og det ville forvrænge forskningen, så ville det ikke længere være objektivt. Joh jeg kender godt argumenterne, men de bliver ikke bedre af at blive gentaget i uendelighed, men det er nu engang dem der har skoene på, der ved hvor de klemmer.
Lad mig lige samtidig skyde en tyk pind igennem det opsøgende arbejde hos socialarbejdere. Det består i at man køber et nummer af ekstrabladet og så ringer man systematisk til samtlige numre under massage og tilbyder bistand til at komme ud af det forfærdelige liv man lever. Hvis personen i den anden ende ikke ønsker denne hjælp, så er tonen meget lidt forsonende, for staklen skal jo indse sit brøde og sin fejlslagne livsopfattelse.
Nar man har været gennem alle telefon numrene. Så sætter man sig til at lave fine firefarvede brochurer der kan stå rundt omkring i kommunerne og på bibliotekerne, hvor alle kan se dem. To gange om året udarbejder man en rapport om sit eget arbejde, ikke en videnskabelig en, men en der viser at man har passet sit arbejde. Hvilket sikrer næste års bevillinger så man kan fortsætte sit arbejde. De eneste der reelt kommer i miljøet er politiet og told og skat og de kommer der udelukkende for at finde ud af, om der foregår noget ulovligt og hvis de finder noget tvivlsomt, så falder hammeren øjeblikkeligt.
Det er altså ikke socialarbejderne der udfører det opsøgende arbejde. I Århus har de har de en "Task Force" der lejlighedsvist besøgte massageklinikker og der er en åben rådgivning, hvor man kan henvende sig hvis man ville ud af miljøet. I København er der ”Reden” ,der hvis jeg ikke husker forkert, er drevet af KFUK men med kommunalt tilskud. Men det reelt opsøgende arbejde er stort set ikke eksisterende.
Stort set alle forsøg på at lave en interesseorganisation mellem de prostituerede selv er endt i rod og fnidder. Der eksisterer stadig en enkelt gruppe der er aktiv, ud fra hvad jeg har kunnet læse mig til, men området trænger til et løft.
Hvad er min tilgang til området? Jeg har dels i mit foreningsliv beskæftiget mig med seksuelle minoriteters rettigheder, faktisk ret omfattende og som far til en mentalt handicappet, så har jeg også haft min gang på institutioner og har set hvordan de håndterede seksualiteten der.
De første elleve år jeg var gift, boede vi i en gammel ejendom op til halmtorvet, så når jeg gik til hovedbanen så mødte jeg disse "stakler" og som de fleste andre tænkte jeg, der bør gøres noget. Efter tre år fik vi en hund og den skulle luftes og hundehvalpe er nysgerrige. så den ville gerne tale med "staklerne", hvilket tvang føreren til at tale med "staklerne". Tænk jeg oplevede,. at de var dybt ansvarlige mennesker der passede hinandens børn, når flisen skulle passes og at man gerne tog ekstra dage på flisen, så Børge kunne få en knallert i konfirmationsgave eller når der var et sølvbryllup i familien. Lad mig sige det på denne måde det gjorde mig ydmyg, de gav alt hvad de havde og lidt til, for at give deres børn de bedste betingelser og muligheder. Hvor mange af dem der vil forbyde prostitution kan sige, at de gør en tilsvarende indsats og vil være villige til at gå lige så langt?
Jeg har været så privilegeret at få lov til at undervise disse kvinder i sikker BDSM på alle niveauer af flere omgange via mit foreningsarbejde. Jeg kan sige med sikkerhed, at hovedparten af dem som jeg har mødt, har været damer med ben i næsen. Men jeg har også mødt nogen, der ikke burde være i branchen overhovedet, men det gælder vist for alle brancher.
Hvad der ville chokere mange socialarbejdere og politikere, hvis de gad sætte sig ordentlig ind i tingene er, at uddannelsesniveauet er en hel del højere hos en del af damerne end man forventer. Jurister, økonomer og dataloger er ikke lige hvad man forventer at møde, blandt disse frygteligt undertrykte kvinder, men de er der altså og de har ingen problemer med politiet, eller told og skat så længe de afregner korrekt og til tiden.
En uartig dame med momsnummer kan i øvrigt på fuld tid holde en årsløn på mellem 500.000 og 1 million før skat, så det er måske ikke så lavstatus som de fleste forestiller sig.
Og en lille historie fra det virkelige liv, min kone og jeg havde for omkring 18 år siden en veninde der sagde sit sekretærjob på direktionsniveau i en international virksomhed op, for at arbejde på deltid på en massageklinik, men til en bedre løn og med eget momsnummer.
Hvis man vil gøre noget for de prostituerede, så kunne man starte med opsøgende arbejde i øjenhøjde.
• Man kunne give dem ret til medlemskab af en a-kasse for selvstændige.
• Man kunne sikre dem ret til sygedagpenge.
• Man kunne sikre dem retten til at forsikre deres forretning.
• Man kunne sikre dem retten til politibeskyttelse, mod rockere der opkræver beskyttelse penge.
• Man kunne sikre dem retten til fradrag for drift og investeringer.
• Man kunne stoppe handlen med kvinder, hvilket ville have stor betydning for hele branchen.
• Man kunne ændre rufferilovgivningen således, at massageklinikker med flere piger eller i lejede lokaler ikke er et lukket land, men et kooperativ.
Disse rettigheder har alle andre selvstændige, men ikke prostituerede.
Hvis man kan pille, jeg er mig selv nok ud af den almindelige dansker og få dem til at se andres problemer som en del af virkeligheden, så ville meget være nået. Det er ikke et spørgsmål om at være rød eller blå eller om at være opfyldt med troen på et bedre samfund.
Det er et spørgsmål om, at se sine medmennesker i øjnene og virkelig se dem og deres virkelighed. Så behøvede vi ikke at høre om Carina eller handlede kvinder eller hjemløse, så ville vi handle i stedet og skabe de forandringer der skal til. Men man skaber ikke forandringer via forbud, trusler og pression.
Man skaber forandringer ved at anerkende mennesker og respektere deres virkelighed og ved at lytte til dem og det lære man ikke på universitet, det lærer man ude i virkeligheden, hvor mennesker lever og sommetider dør, fordi ingen så dem og lyttede til dem.
Giv os anstændigheden tilbage for alle borgere.
http://etsygtsamfund.dk/index.php/lovgivning/er-sex-en-menneskeret/