Ja! lige meget om man er ateist, tvivlende, eller troende, så er man opvokset, eller bosat i et troende samfund, hvor man følger landets love og regler, som afspejler hvad trosretning landet styres efter. Her i landet, brugte vi, f. eks det gamle testamente, da vi brændte hekse i det 1700 århundrede, ja helt op til år 1892 var der dødsstraf, for eksempelvis, ildspåsættelse, eller overfald. Gud ske lov, lever vi ikke efter det gamle testamente mere, men efter det nye. En rest fra det gamle testamente er dog de 10 bud, som afspejles lidt i vores retssystem, dog med mere human afstraffelse.  

Vi ser selv med afsky, på de lande, der ikke er nået længere, til det der svarer til vores gamle testamente, og hvor staten accepterer, at befolkningen, både er dommer og bøddel, hvis noget ikke følger landets religion og love.

At man vælger her i landet, at vores børn, skal døbes, er jo at man vil opdrage det i den kristne tro, at man så skal tage stilling til, på barnets vegne, om det vil tro på en gud, er knap så væsentlig, da det selv kan tage stilling til det, hen af vejen.

Guder har jo altid eksisteret, enten i form af krigeriske ( Thor ), frugtbarhedens ( Freja ) Lysets (Balder) osv. osv. og det er der intet mærkeligt ved, efter datidens opfattelse af det uforklarlige. Nu har vi bare fået en anden, men så længe der er ting der er uforklarlige, så længe vil der være guder til.

At man skal argumenterer, hvorfor man tror eller ej, er uvæsentlig, bare man accepterer at nogen kan finde trøst og ro ved at have en gud, andre uden.