Det er posivtivt, at Danmark i en tid med mangel på arbejdskraft, kan få arbejdere fra udlandet til Danmark.
Det er dog sørgeligt, de kun bliver til de selv har fået penge nok og så rejser hjem igen.
Hvis indvandrere ikke kan dække arbejdskraftens tomrum, så har vi jo den mulighed, at vi kan tage imod flere kvoteflygtninge fra FN. Men Dansk Folkeparti vil vel hellere have indvandrere, der selv finder hjem igen, end flygtninge, der bliver resten af livet i landet.
Men tænk, hvis vi var så venlige, at vi gav flygtninge mulighed for et nyt og sikkert liv i Danmark, hvor de næsten er sikret et arbejde med en god løn, på grund af manglende arbejdskraft.
Man kan også gøre som Dansk Folkeparti forslår: At flytte endnu mere produktion ud af landet, så vi undgår en masse indvandrere. Men det betyder altså også færre skatteindtægter til staten, da man betaler skat i det land, hvor man arbejder. Så det vil altså også give færre penge til at indføre al den ekstra velfærd, Dansk Folkeparti konstant taler om, men som sjældent bliver til noget.
Vi bør tage imod flere flygtninge, både for egen og andres skyld!