Fyringen af Adm. Direktør Dan Hammer i Parken Sport og Entertainment A/S, er en strategisk beslutning med fremadrettet perspektiv. Glem alt om at det har noget at gøre med DON Ø, som visse folk har været ude og sige. Der er ikke noget link mellem DON Ø og Dan Hammer, som PSE har behov for at eliminere. Det dokumenterer DON Øs karaktermord af Dan Hammer i medierne. Det har til gengæld noget at gøre med den fremtidige ledelseskultur i koncernen.
Stik imod Corporate Governance, er man i en overgangsperiode, hvor man er i gang med at redefinere ledelseskulturen i koncernen, nødt til at samle alle niveauer i koncernen for at fortsætte den positive udvikling FCK er inde i og for at løsrive sig fra den enevældekultur, som tidligere har været dominerende.
Normalt vis indkalder man en hord af ”erhvervsrådgivere” der skal reparere på tingene og udvikle den nye form. Det øverste niveau, bestyrelsen, er ofte interesserede beskuere i en sådan proces, men i FCKs tilfælde, har de valgt at påtage sig ansvaret for at implementere den nye kultur. Det er stærkt gået, ikke mindst, når man ser på de kapaciteter der sidder i bestyrelsen.
En aktuel og relevant advarsel er, at niveauerne tidligere har været blandet sammen i FCK. DON Ø overholdte ikke god skik på Corporate Governance. Hans utidige optræden på banen og i andre sportslige situationerne, skabte faktisk en psykologi i og omkring fodbolden, hvor DON Øs dominerende personlighed var den agerende part og trænere og spillere var den reagerende.
FCKs fodboldmæssige forløsning er derfor sket meget nøjagtig i samtid med DON Øs fratræden. Aldrig har de spillet så effektivt og underholdende fodbold og aldrig har spillere og trænere præsteret så meget.
FCKs sportlige udvalg skal finde det rette balancepunkt og være opmærksom på de nødvendige niveauforskelle i deres adfærd. Kan de ikke det, vil det gå den forkerte vej, kan de det, er det er enorm styrkelse og prioritering af FCK i koncernen.