Resoneret ud fra kampen mod Tyskland, må vi konstatere, at Morten Olsen vægter loyaliteten over for gamle etablerede spillere tungere end både resultater på banen og udvikling af dansk fodbold. 

Til at underbygge den antagelse bemærkede jeg, at på spørgsmålet om, hvad der var Martin Jørgensen og Jesper Grønkjærs største oplevelser på landsholdet, i de ti år hvor de havde spillet, svarede de, at det var sammenholdet. Det er jo en interessant uprofessionel og antielitær udmelding.

Det var ikke resultaterne, ambitionerne, udviklingen, den personlige udvikling, men sammenholdet. Ud fra en kommunikativ analyse, er det en indirekte tak til vennerne på holdet og træneren for den overdreven loyalitet man gensidigt har vist.

I en tid, hvor dansk fodbold på centrale områder har det særdeles vanskeligt. Er det jo bekymrende, at man ikke har en top professionel og elitær kultur på vores landshold.

Hvis et landshold i 2010 ikke har til formål at samle de til enhver tid bedste spillere og udvikle unge talentfulde klubspillere til at blive internationale spillere klubberne kan sælge for formuer, så har landsholdet spillet fallit. Det giver simpelthen ikke mening at have et landshold der ledes som et klubhold.

Denne situation har stået på i mange år og er bestemt en af faktorerne til at dansk klubfodbold sælger stadigt færre dyre spillere til udlandet. Det er om noget en økonomisk trussel for klubberne.

Kampen mod Tyskland underbygger og forstærker antagelsen. Den dokumenterede mange kritikeres påstand om, at dansk fodbold har unge spillere på et absolut højt teknisk niveau, talentmasse og et fysiologisk stærkt tyngdepunkt, der gør dem i stand til at gøre sig på den internationale scene, hvis de får det sidste udviklingstrin af landstræneren og bliver set i det store udstillingsvindue.

Olsens sportslige ledelse

Morten Olsen har kvaliteter som landstræner. Det har han vist i mange situationer. Min analyse viser dog også, at han i bund og grund er selvgenererende af problemer og løsninger. Han har sin helt egen cyklus. En bemærkelsesværdi ledelsesmæssig adfærd, som typisk er kendetegnende i erhvervslivet, hos inkompetente ledere, der ikke formår at præstere ud fra de aktuelle markedsvilkår.

Lad mig nævne nogle få blandt mange konkrete eksempler. A: Morten Olsen udtog til VM en række hierarkisk tunge spillere, der både var skadede og i dårlig træning. B: I den sidste træningskamp inden VM stiller han op med spillere i startelveren, som han efterfølgende ikke udtager til truppen. C: Han undlader at tage unge indlysende dygtige spillere med, for at gøre plads til gamle velkendte nedslidte navne. D: Han fastholder et taktisk system, selvom han har svært ved at generere spillere, der er egnet til systemet.           Det er jo om noget problemgenererende faktorer.

Når man så kigger på hans løsningsadfærd, så finder man ud af, at det netop er i disse selvforskyldte pressede situationer, at han er stærkest. Han forstår nemlig problemet, da han selv har skabt det. Dermed dannes ringen om hans cyklus.

Jeg vil blot henlede opmærksomheden på, at hans egen fodboldkarriere toppede i en ekstremt sen alder. At han i bund og grund er et indadvendt menneske. At hans værdier bygger på loyalitet, sammenhold og kammerateri. At hans fodboldopdragelse er tysk af den gamle disciplinære skole.

Med de persontræk in mente, er det måske ikke så sært, at han ikke har vist evne til at opbygge og udvikle moderne fodboldspillere og hold.

Den kommercielle værdi

Når man kigger på landsholdets kommercielle værdi som oplevelsesøkonomisk brand, så handler det i bund og grund om at gøre landsholdet populært i hele befolkningen, så stadion fyldes, sponsorer tiltrækkes, merchandise sælges og TV indtægterne topper. Det vil skæppe i kassen hos DBU og dryppe tiltrængt i divisionsklubberne.

Måden man gør det på, er ved at spille seværdig positiv fodbold, udklække ’stjerner’ folk vil identificere sig med og har lyst til at følge og sidst men ikke mindst, at formå at formidle og sælge sine ideer til de interessenter, der skal give landsholdet værdi. Det er blandt flere befolkningen, sponsorer, spillere, presse.

Hvis nogen vil påstå, at Morten Olsen i signifikant grad, er lykkedes med de tre faktorer, så skal de have entrebilletterne refunderet.

Nogen vil så spørge om resultaterne ikke betyder noget. Det gør de selvfølgelig. Men de kan ikke stå alene, med mindre at vi vinder en EM eller VM slutrunde. Faktisk kan middelmådige resultater gøre os så tilfredse og figurere som det fjerde væsentligste i vores bedømmelse af et oplevelsesøkonomisk brand. Det væsentligste er, at vi får oplevelser og kan identificere os med brandet.

Situationen gør mig vred. Det er ikke acceptabelt, at han som den mest indflydelsesrige fodboldperson i nationen ikke bidrager bedre til det sportslige og kommercielle niveau. Han har stået i spidsen af dansk fodbold i et årti, hvor det i de sidste år, kun er gået den forkerte vej både fodboldmæssigt, resultatmæssigt og økonomisk.

Ud fra mine antagelser og analyse skal vi have en stærk profil og tidssvarende landstræner, der kan modernisere dansk fodbold, definere visioner og få os på verdenskortet igen.