Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Danmark har fået nok Morten Olsen!

25. juni 2010 10:12
Visninger  [3219 ]   Debat  [26 ]

På nær de første par år i Mortens Olsens landstræner karriere, hvor brødrene Laudrup løftede det danske landshold, har Danmark levet med, at Morten Olsen har ændret dansk fodboldkultur fra en teknisk, begavet og talentfuld spillestil, der vel og mærke skabte gode resultater for nationen, til en spillestil som vel bedst kan karakteriseres som en nervøs overkontrolleret gang germansk kontrafodhold i en mixture med svensk primitivt losseri.

Denne fodboldstil har sparket dansk fodbolds udvikling adskillige år tilbage, da den både har skabt elendige resultater og bratlagt talentmassen i Danmark. Vi husker jo, at vi ikke kvalificerede os til sidste VM og vi ville nok helst være foruden denne gang. I Danmark har vi som konsekvens af denne filosofi, historisk lav talentmasse. På kort bane kan vi ane et par stykker som i bedste fald, når det internationale niveau. Vi er ramt af en generation af teknisk udygtige systemspillere, der tydeligt vis ikke er tidssvarende på den internationale arena.

For at gøre ondt værre, er denne fodboldstil hensynsløs grim og uinspirerende at være tilskuer til. Det giver om noget dårligt omdømme i hele verden. Det forårsager image skader på dansk fodbold og dermed også dårlig økonomi for dansk klubfodbold og DBU.

VM fiaskoen er ikke forårsaget af selvmål eller frisparksmål. Det er alt for simplificeret og uvidende at resonere sådan. Det handler om noget helt grundlæggende. Det er fundamentet i vores spillefilosofi der vakler under os, det har vi jo været vidner til gang på gang. Når fundamentet vakler, så falder tingene fra hinanden.

Vi har ganske enkelt en utidssvarende og primitiv fodboldstil, hvor man fordummer spillerne i en alt for simpel systemtænkning der minimerer deres muligheder for at præstere. Spillere der indfinder sig i at spille sådan og kvalificerer sig til denne spillestil hos Morten Olsen har for de flestes vedkommende vist sig at være typer med absolut begrænset talent. Dem sendte vi til VM mod verdens bedste fodboldspillere. Måske derfor fandt vi det pinligt.  

Læs min blog, som jeg skrev indens VM. Den beskriver i detaljen hvor ringe ledelsen af landsholdet har været og hvilke uoprettelige fejl Morten Olsen begik op til slutrunden. http://www.avisen.dk/edit/blogentry/26529.aspx

Jeg beklager, men jeg melder mig ikke i koret af nøjsomme emotionelle danskere, der begejstres af en japansk Honda.

 -----------------------------------------

 

Her er bloggen fra før VM.

Hvis vi kynisk og analytisk skal vurdere Danmark i denne VM ud fra kyniske fakta og analyser, så vil vi få et katastrofe VM. Der er begået uoprettelige fejl i processen. Men, heldet kan stadig tilsmile os og visse spillere kan pludselig vise takter som aldrig før. Forhåbentligt har Morten O. noget i ærmet, som kun han kender til for nuværende. Vi er en nation af håbefulde fodboldentusiaster med en god portion naivitet, der giver os troen på endnu et fodboldmirakel.

VM 2010

Fra det moment man konstaterer, at man har kvalificeret sig til VM i fodbold, påbegynder forberedelsen i tre faser. Faserne er tæt forbundet med hinanden og forudsætningen for at få succes er, at man får afrundet hver fase med høj kvalitet, så man undgår at skulle gå tilbage i udviklingen. Konkurrencen er så hård, at man alene skal fokusere på den fase man er i. Det kræver derfor stor menneskelig forståelse, fodboldindsigt, erfaring og en perlerække af uafbrudte rigtige beslutninger, at føre et hold succesfuldt gennem et VM.

Fase 1.

Fase et er niveauet hvor man gør sig tankeeksperimenter og drømmer. Her drøfter landstrænere, rådgivere og eksperter scenarier for hvilke type spillere, der kan gøre en forskel for nationen og holdet. Man analyserer konkrete spillere og måler sig med de tendenser og fodboldkulturer, der hersker inden for fodbolden på verdensplan. Det er en ganske uforpligtende fase, men inspirerende og afgørende for, at man kommer helt ud i krogene og får samlet samtlige kvalificerede muligheder op. 

Fase 2.

Fase to omhandler i særdeleshed udtagelse af den bedste trup og de bedste spillere, med udgangspunkt i fase et. De afgørende parametre er:

1. hvilke spillere er skadefri

2. hvilke spillere er i topform

3. hvilke spillere har international klasse

4. hvilke spillere har potentiale til at overraske og løfte holdet

5. og hvilke spillere passer ind i helheden og i det taktiske system

Med i overvejelserne er også kemi og hierarki i truppen. De spillere der sætter den hierarkiske overlægger sætter samtidigt det sportslige niveau. Tro mig, sådan er det med autoritet. I Danmarks tilfælde har Morten O. via sine adfærd og beslutninger valgt at lade Jon Dahl og Christian Poulsen være de autoritære personligheder, som ingen må/kan overgå. Det i sig selv er en udfordring for landsholdet.

Fase 3.

Fase tre handler om at gøre hver enkelt spiller mentalt afklaret med hensyn til sin position og gøre startopstillingen klar til kamp. Får Morten O. en startelver til at fungere, vil truppen finde harmoni og et naturligt hierarki, der bygger på kompetencer og ikke alder eller navn. Aksen på holdet vil være dannet og skaber det konceptuelle omdrejningspunkt for rokader og indskiftninger. Det vil skabe tryghed og glæde og derfor gode præstationer fra hver enkelt.

Denne fase handler også om detaljeopbygning, indlæring af facetter og automatikker i spillet. En startelver skal i min terminologi fungere optimalt som hold og have råderum for individualister.

Forventede resultater

Morten O. er kommet fint gennem fase et. Der er blevet diskuteret og analyseret mange spillere og truppen rummer et spænd fra en 18 årig til en 35 årig.

En kold og kynisk analyse viser, at fase to ikke er gået lige så godt. Min karakter til Morten O. på 12 skalaen er 8. Det er en karakter der i sig selv er faretruende. Lad mig straks understrege, at Danmark for tiden ikke har overflod af internationale top spillere. Dog har Morten O. udtaget en trup, der på papiret virker kyndigt, erfarent og homogent, men i praksis virker ukampdygtig, nedslidt og har for længst toppet.

Her starter en dårlig spiral for Morten O. og landsholdet.

Lederen Morten O. respekterer ikke grundreglen om, at medarbejdere der er placeret højt i hierarkiet, men ikke længere leverer resultaterne, er en trussel for firmaets resultater og derfor bør erstattes eller omskoles. Denne type medarbejdere bliver i enhver virksomhed stopklodser for dynamik og udvikling og er unødvendige forhindringer for, at andre kan indtage positionerne og skabe nye resultater. I Danmarks tilfælde tænker jeg i særdeleshed på Jon Dahl, Daniel J., Lars J. og Martin J. De har alle i længere tid på klubhold og landshold vist, at de ikke har niveauet længere. Flere af dem har skader og er langt fra kamptræning. Hvordan nogen tror, at man kan møde verdens bedste fodboldhold med spillere af den karakter, er logisk set en gåde, men det sidste mirakel er selvfølgelig ikke set endnu og i fodbold kan alt ske.  

Morten Olsens beslutninger i forbindelse med de sidste 3 testkampe forekommer mig helt og aldeles hovedløse. En konstant og formålsløs rotation og manglende konsistens på de fleste pladser, har domineret forberedelserne. Et meget tydeligt symptom på den aktuelle situation er, at Morten O. i den sidste testkamp til VM tager en spiller ud efter 35 minutters spil. Se det gør man ikke, med mindre man som træner erkender, at man har begået en alvorlig fejl, eller spilleren har været så ringe, at han er berettiget til en flybillet hjem. Desværre forplanter en sådan usikkerhed sig helt ind i hjertekulen hos den enkelte spiller og koster selvtillid og tro på holdet og træneren.

Alle har ret til at have en holdning om landsholdet, det er jo vores hold. Det er dog Morten O. der stiller holdet. Ud fra et ledelsesmæssigt synspunkt, skulle han for 3-4 kampe siden have valgt sin startopstilling og spillet dem klar til VM. Det har han ikke gjort.

Danmark kan i bedste fald præstere som et godt hold og ikke som individualister. Derfor er der brug for at holdet er sammentømret. En landstræner med masser af individualister kan sætte en anden konkurrence-psykologi op i truppen og dermed få den enkelte til at overperforme, men en sådan trup har Danmark ikke.  

For mig at se er forberedelserne til VM helt mislykket. Testkampene har ikke vist at være opbyggende og Morten O. har ikke fået spillet et hold sammen. Faktisk er han ikke tæt på.

Morten O. er en dygtig landstræner med masser af erfaring og gode fodboldanalytiske evner. Som type agerer han intuitivt og ræsonnerer på tidligere erfaringer. Automatpiloten er slået til. Udfordringen er dog, at situationen kræver nye løsninger, der passer til de konkrete udfordringer. Det ved Morten O., men har han værktøjerne til at gøre noget ved det? 

Kristian Mortensen, Lars Nunnegaard og Martin André har anbefalet dette indlæg.
Del på Facebook
25.06-2010 | 10:54 af Kristian Mortensen
Nåå var det en VM-fodboldkamp jeg så i går aftes?
Jo de blå var gode til frispark, men jeg troede ellers det var live fra Danmarksserien, altså ex en kamp mellem Sdr Bavelse og Store Fjertinge
Godt nok så de blå lidt "eksotiske" ud, men det er jo ikke så usædvanligt med firmafodbold når der er indtaget en del spriiit
 
 
25.06-2010 | 11:29 af Kristian Mortensen
Anbefalet
 
 
25.06-2010 | 11:15 af Lars Nunnegaard
Jeg troede , jeg var til en lokalkamp i Tommerup. Nåh nej, de har mere talent i Fynsserien end Morten Olsens hold.
anbefalet analyse.
 
 
25.06-2010 | 11:26 af Martin André
Anbefalet.

Det er efterhånden et stykke tid siden, at landsholdet har skuffet mig så meget.

Jeg må da indrømme at frisparksmålene var flotte, da jeg kan ikke huske hvornår vores egne spillere har placeret en bold på samme måde over en mur. Men Thomas Sørensen burde med hans erfaring, tage begge bolde. At han misser den første er én ting, nr. 2 er straks værre. Men som du skriver Fernando, var det ikke frisparksmålene der afgjorde det, det var det usædvanlige dårlige spil og tøven der afgjorde det.

Og så tror jeg at det er sidste gang Jon Dahl tager et straffe, nok var han heldig at den japanske målmand ikke greb første gang, men det var et elendigt skud på mål, noget man ikke burde se, på et landsholdsspil.
 
 
25.06-2010 | 11:30 af Martin André
Og så kostede kampen mig også 180 kr i oddset ! Alle andre var gået ind, det flot !

Gad vide om man tør sætte flere penge ind. Det jo ikke kun Danmark der skuffer, Italiens exit skal man også lige sluge.
 
 
25.06-2010 | 11:35 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.06-2010 | 11:41 af Kristian Mortensen
Klimaet?
Hvis man kigger på DMI om temperaturen i Sydafrika ligenu så minder det om september i DK og me dden beliggenhed på ca 30 gr syd må dagslys længden også svare til september i DK.
Jo måske har det mindet dem for meget om det snarlige efterår i DK, men alligevel så spiller de jo også turneringsfodbold i efteråret
 
 
25.06-2010 | 11:50 af Martin André
Men det er nu engang Morten Olsen der sidder med ansvaret, det kommer med jobbet som træner. jeg vil heller ikke beskylde ham alene, men noget er der da gået galt, med den præstation de havde igår ! At klimaet er anderledes, er ingen undskyldning. Det nytter jo ikke noget at VM SKAL afvikles i Europa, for at vores spillere skal føle sig tilpasse.

At Morten Olsen ikke havde de rigtige folk med, viser en dårlig bedømmelse fra hans side som træner. Vi var ikke med i VM sidste gang, ej heller EM 2008 ! - Ergo mener jeg godt, at man skal kigge på Morten Olsen det næste stykke tid.
 
 
25.06-2010 | 11:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.06-2010 | 11:58 af Kristian Mortensen
 
 
25.06-2010 | 12:01 af Martin André
Jeg tror nu at spillerne var fløjtende ligeglade med, om "muslimerne" holdte med Japan. Deres religiøse identitet har intet med sporten at gøre, og hvor mange muslimer sad der egentlig på stadionet, og råbte buuh ?
 
 
25.06-2010 | 11:59 af Kristian Mortensen
 
 
25.06-2010 | 12:01 af Kristian Mortensen
Marker hele web - adressen og sæt den ind i Adresse linien så dukker der noget støjende op!
 
 
25.06-2010 | 12:17 af Fernando Olsen
Herligt engagement og gode antagelser I har her på bloggen. Jeg har to yderligere kommentarer I kan tænke over.
1. Den Italienske træner Marcello Lippi dumpede også i fase 2 = udtagelse af spillertrup. Han troede ligesom Morten Olsen, at han kunne gå til VM med samme stamme af spillere som spillede for 4 år siden. Fatal fejl. Det er vist dokumenteret.
2. Som træner har man vetoret over hvem man udtager og hvem man sætter på banen. Derfor er det indlysende, at ansvaret ligger suverænt hos ham. Hvis nogen blandede sig i Morten Olsens dispositioner, ville han være den første til at pisse territorie af.
At hjælpetræner og spillere m.m. har et medansvar er der ingen tvivl om, men jeg vil gerne se den spiller der takker nej tak til at spille en VM kamp, fordi han selv synes at han ikke er dygtig nok.
Fernando
 
 
25.06-2010 | 12:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.06-2010 | 13:56 af Martin André
Ja klima er også vind og vejr samt luftfugtigheden, men som landsholdsspiller, skal man kunne være en bevægelig spiller, på hele kloden. Og hvis klimaet i Sydafrika virkelig har været en balast for holdet, er det Morten Olsen der sidder på fejlkilden, for ikke at trække det med i træningsprogrammet.

Men jeg tror nu ikke at klimaet har haft nogen betydning, Slovakernes klima er ikke meget anderledes end vores, og de kunne godt sætte bolden i kassen 3 gange mod Italiernerne.
 
 
25.06-2010 | 13:59 af Lars Nunnegaard
Bjergegnene i Transwaal er nok ikke sagen.
 
 
25.06-2010 | 14:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.06-2010 | 14:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.06-2010 | 14:06 af Lars Nunnegaard
Oul Det har Transwaal også!
 
 
25.06-2010 | 14:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.06-2010 | 14:09 af Lars Nunnegaard
Poul S
Godt spørgsmål. Vi har jo kystklima. Rustenborg ligger ved en mindre bjergkæde, hvilket måske giver mindre ilt pr l. end hvs det lå længre ned mod havoverfaden.
 
 
25.06-2010 | 14:15 af Martin André
Læs hvad jeg skriver, den er ikke meget anderledes end vores. Begge klimaer er tempereret, de har fastlandsklima, vi har kyst. De nyder bare en varmere sommer end os, og generalt en koldere vinter, men det lader så til, at vi bare skal sende landsholdet til træning i Slovakiet, hvis deres fastlandsklima er sagen ifølge dig.

Men så tag dog England og Tyskland, der også har præsteret langt bedre end danskerne trods de "klima mæssige forskelle" -Lad os nu bare slå fast, at klima ikke er en undskyldning for den elendige VM præstation.
 
 
25.06-2010 | 14:18 af Martin André
Storfornuften!

"ja men hvad har deres indlandsklima med vores landshold og gøre...
- jeg er lidt forvirret... " - det er dig der bringer kllima på banen !
 
 
25.06-2010 | 14:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.06-2010 | 14:50 af Martin André
Det bare lidt uroligt når vores naboer ikke lider under de samme store forskelle. Ja der er skam forskel, siger jeg ikke der heller ikke er, men som jeg nævner før, er klima ikke en undskyldning vi må bruge. Landsholdet skal kunne præstere over hele kloden, og Morten Olsen skulle have mere fokus på klimaforskellen, hvis altså denne var en faktor.

Australien ligger faktisk på den samme klimazone som Sydafrika hvor begge både repræsentere den tropiske og subtrobiske klima, men alligevel fik de et mega nederlag mod Tyskland. Altså tager vi klima forudsætningerne, skulle Australien præstere langt bedre end de gjorde. Så det handler ikke om klima, det handler om vores spillerer der skuffede både dig og mig, og som jeg er enig i debatten i, at man skal stille spørgsmålstegn til Morten Olsen og hans træning.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Fernando Olsen

Fernando Olsen var Danmarks første hjemmelige fuldtidsprofessionelle fodboldspiller og spillede bl.a. for Brønshøj, KB og Fremad Amager. Et enkelt år som seniortræner blev det til, inden han valgte en forretningsmæssig karriere.

I mere end tyve år har han været rådgiver for virksomheder og topledere i både den private og offentlige sektor. Han har startet adskillige virksomheder og ejer idag en portefølje af virksomheder inden for hans kerneområder. Herunder er Sylvester Hvid & Co A/S som er Danmarks ældste konsulentvirksomhed med speciale i strategisk rådgivning og kommunikation.

Fernando Olsen, tidligere professionel fodboldspiller og nuværende reklame- og kommunikationsdirektør, blogger også på Avisen.dk. Læs 'Insight', der hudfletter sportens verden, hvor politik, magt, penge og egoisme hersker i kulisserne og har afgørende betydning for kampen på banen.

Indlæg | 91 | 175.941 | 31
Siden | 29. oktober 2009 15:49
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites