Det var en splittet og to-delt bestyrelse, der var årsagen til den 5 årige krise.
Nu er det reelle problem i Brøndby omsider identificeret, et problem der er så tungtvejende, at det med sikkerhed har styrke og substans til at skabe uro i 5 år.
En bestyrelse der med visse udskiftninger de sidste år og indtil i onsdags har udvist harmoni og forenelighed, eksploderede overraskende for os alle, efter onsdagens bestyrelsesmøde i Brøndby. Det viste sig, at der var to fraktioner. En erhvervs- og investeringsgruppe der i de sidste par år har været anført af Ole Staxen og Niels Roth og flankere af Kurt Larsen og en fodboldgruppe bestående af de ’gamle’ brøndbyfolk, anført af Per Bjerregaard.
I blandt andet erhvervsjournalistikken og i den biografiske litteratur, både i relation til danske og udenlandske virksomheder, er der utallige eksempler og dokumentation på, at en splittet bestyrelse skaber en splittet organisation. Utryghed om den øverste ledelses magtforhold, hensigter og strategier, vil få organisationen til at agere som egoister i en krigszone. De vil hver især være tvunget til at vælge gruppering og agere på en måde, der sikrer egen position, identitet og status.
Beviset:
Ole Palmå, ham der lige har opsagt sit job som adm. dir. i klubben, begrundede sin opsigelse på følgende vis. ’Jeg har på baggrund af de fratrædelser, der er sket i bestyrelsen, valgt at opsige mit job i klubben’. Altså: han tilkendegiver, at han har haft direkte relation og præference til den gruppering i bestyrelsen.
Han fortsætter ’ jeg opsiger mit job, fordi at der er uoverensstemmelser omkring de strategiske forhold og ledelsesstil. Altså; han er imod Per Bjerregaard som person og denne fraktions strategiske tanker for fremtiden.
Han uddyber; jeg har siden min tiltrædelse arbejdet på en strategiplan for klubben og jeg kan nu se, at den ikke bliver til noget’. Altså; han har i stedet for at assistere formanden loyalt med at udarbejde en strategi, i al hemmelighed og sammen med erhvervsgruppen i bestyrelsen udarbejdet en alternativ strategi.
Den alternative strategi fra Ole Palmå og erhvervsfraktionen
Via medierne er det oplyst, at den strategi Ole Palmå bakkede op og som især Niels Roth og Ole Staxen var fader til, byggede på følgende præmisser:
- A: en ukendt kapitalpartner ville indskyde 200 mio. i klubben.
- B: for det indskud, skulle ejerne (hovedaktionærerne, klubben) afgive magten og indflydelsen og fratræde på de indflydelsesrige poster i klubben. Altså; man skulle afhænde sin virksomhed og fremadrettet stå uden for indflydelse.
Med al respekt for den plan, må jeg på baggrund af min 20 årige erfaring i erhvervslivet konstatere, at det er en helt ekstrem og urimelig konsekvens, af et identificeret økonomisk problem i virksomheden, der handler om en alvorlig og dog kortsigtet likviditetsudfordring. De eskalerer løsningen til også at indeholde et afgørende element af ejerskab af virksomheden.
Hvis min ansatte direktør, sammen med visse bestyrelsesmedlemmer i min virksomhed, fremlagde en sådan plan på en sådan udfordring, ville jeg bede dem om at forlade virksomheden med øjeblikkelig virkning. Der findes utvivlsom andre løsninger, som ikke har et så skæbnesvangert udfald for ejerne, fans, aktionærer og medarbejdere og som bygger på sund fornuft med respekt for kultur og værdier.
Sygdommen er identificeret og nu kan man komme videre
I 5 år har man søgt kilden til uroen. I 5 år har man ført krig på de interne linjer. I 5 år har de fleste peget på Per B som kilden til al balladen. Nu viser det sig, at 3 direktører alle har haft relation til erhvervsfraktionen i klubben. Helt naturligt, da de selv er erhvervsfolk. De har alle tre arbejdet på de anvisninger og indikationer denne fraktion har givet. Tilsyneladende uden at tage hensyn til, hvem der egentlig er formand og hvem der sidder på magten og er hovedaktionærer i virksomheden. Det er logisk, at de tre direktører har følt sig splittet, men helt grotesk, at de ikke har evnet at læse det politiske spil i denne sammenhæng. Det er derfor også fuldstændigt naturligt, at de har set Per B, som deres fjende og ham der ikke vil klubben (altså dem selv) det bedste.
For at eksemplificere og personificere min analyse på et politisk niveau, vil jeg tage to meget debatterede eksempler. Anders Bjerregaard har i sagens natur tilhørt fodboldgrupperingen i bestyrelsen. Det kommer derfor ikke bag på nogen, at både Herman Haraldsson, Frank Buch og Ole Palmå, alle så ham som en trussel for deres virke og alle sagde, at de ikke ville have ham i driften. Det kostede dem jobbet. KasiJespers indtræden har alene forstærket konflikten, da han som kapitalist og potentiel investor har haft sympati og forståelse for erhvervsfraktionen. Og upåagtet at mange af hans strategiske antagelser lå tættere på Per Bs. Ja, sådan kan jeg blive ved med nu at identificere alle problemerne ned i en kontekst der giver mening i forhold til denne analyse. Det bekræfter analysens substans.
Hvis Per B skal beskyldes for at være problemet i klubben, så er det fordi man anklager ham for ikke at have styr på sine bestyrelsesmedlemmer og forretningsmodellen. Og ikke for at være diktatorisk og egoistisk. Fraktionen i sig selv har været problemet. Per B har været symptomet på problemet, som de fleste med begrænset forståelse for organisationskulturer, har fundet logisk at pege på, hver gang han stoppede de erhvervsfolk, der i bund og grund ville noget helt andet med klubben.
Hadet til Per B forstærkes i signifikant grad af den debatform, der er i samfundet og medierne i dag. Alt hvad der er nuanceret er ikke brugbart. Det kræver for meget af den enkelte og ikke særligt dramatisk. Debatpræmissen bygger på, at det skal være sort eller hvidt og når man først stempler en person, så vil man have ret. Derfor følger man faktisk ikke udviklingen og står bare fast på sit synspunkt, selvom det virker helt urimeligt og til dels tåbeligt.
Hvad skal der nu ske i BIF
Dansk fodbold er fra 1876, hvor KB blev stiftet. På godt 130 år, er der kun to personer, ud af tusinder, der er lykkedes med at opbygge en storklub med national opbakning og international styrke. Det er Flemming Østergaard og Per B. De har gjort det på to forskellige måder og dermed anvist hvordan det kan lade sig gøre. Don Ø har gjort det ved at agere erhvervsmand med fokus på investeringer og opkøb. Denne model er enorm risikabel. Det kan vi se i blandt andet AAB, FCK og FCM. Modellen bygger på samme filosofi som erhvervsfraktionen i BIFs bestyrelse har.
BIFs oprindelige model bygger på en forretningsmodel for en oplevelsesøkonomisk virksomhed. Det er uden tvivl den bedste måde at drive en fodboldklub på. Man skal fokusere på kerneforretningen fodbold og være bedst til det. FCK bekræfter i disse måneder, at denne filosofi holder hele vejen. Deres indtægter på Champions Leage vil overstige 200 mio og deres opjustering af spillertruppens værdi er yderligere 300 mio.
BIF skal fastholde deres filosofi. De har i alt for lang tid givet køb på deres og givet erhvervsfolk mulighed for at ændre klubben. Det skal de prompte stoppe med.
Ekstraordinær generalforsamling
En ny bestyrelse skal konstitueres. De har brug for en enstrenget bestyrelseskultur. En kultur der bygger på super dygtige fodboldfolk med erhvervserfaring og ikke erhvervsfolk med fodboldinteresse. De har brug for at ny adm. dir. der har fodboldforstand og kender kulturen og automatikkerne i fodboldverden. Og sidst men ikke mindst, har de brug for en finansieringsplan, der kan skabe ro om likviditeten.
Desværre har klubben i alt for lang tid ligget i krigszonen, så alt haster. Tid er pludselig blevet en afgørende faktor. Desværre har mange tabt tilliden til klubben og ikke mindst Per B, derfor er kommunikation og åbenhed en afgørende faktor.
Brøndby opfandt ’fodboldforretningsmodellen’. De skal formulere denne model og fastholde den, uanset hvilke erhvervsfolk, der kommer forbi. Netop på det område har Per B fejlet helt ekstremt. Hans baggrund som læge og manglende erhvervserfaring fra andre miljøer på driftsniveau, har gjort at han har åbnet op for andre forretningsmodeller og profiler i Brøndby. Det har været en eklatant fejl, som har skubbet klubben ud i eksistentiel krise gennem 5 år.
Brøndby har mere end 30 år på bagen som topklub i dansk fodbold. De sidste 5 år har de ikke været det bedste hold, men immervæk holdt sig i toppen af ligaen. Jeg kender ikke til virksomheder i erhvervslivet, som gennem 37 år har præsteret perfekte resultater. Dette perspektiv er vigtigt, når man vurderer ledelse og forretningen.
Jeg vil opfordre alle, der har en mening om Brøndby, om at tænke sig om en ekstra gang. Sæt Jer ind i det politiske spil og bedøm situationen der fra. Pas på med at dømme på grundlag af for simple analyser og slet ikke banale symptomer.
For mig handler det ikke om et valg mellem erhvervsfolk og fodboldfolk, men både og. Historien viser dog, at man aldrig må lade erhvervsfolk lede en fodboldklub, så går det galt. Man skal bruge erhvervsfolk til at analysere de kommercielle muligheder og optimere kommercialiseringen i forhold til de tiltag man tager. De har ofte gode ideer og et brugbart netværk. Det er også vigtigt, at man som børsnoteret fodboldklub signalerer og dokumenterer, at man har erhvervsfolk omkring klubbens ledelse.