Et netop afsluttet håndbold VM for mænd, hvor landsholdet dokumentere, at man både kan spille taktisk disciplineret, individuelt sprudlende og særdeles underholdende, uden at gå på kompromis med resultaterne, er på det sportslige område eksemplet på, hvordan man leder en moderne og resultatskabende virksomhed i oplevelsesøkonomien.  

Jeg håber, at det eksempel får mange taktiske koryfæer i dansk fodbold, til at tænke over deres analyser og holdninger til moderne sport og fodbold og valg af spilletyper.

DR2 genudsendte forleden dag en dokumentar, der handlede om den tid hvor Ulrik Wilbek overtog et fuldstændigt desillusioneret herrelandshold i februar 2005. Vi var som seere, blandt andet vidner til en målrettet og kompromisløs professionel ledelsesstil med begavet anvendelse af moderne ledelsesværktøjer og et talent for at udvikle yngre spillere, der kunne bidrage særdeles positivt til holdet.

Vi har nu set hvordan Wilbek har bygget et landshold og vinderkultur op og samtidigt fået talentmassen til at blomstre i dansk håndbold. Det har bragt nationen ind i den absolutte verdensklasse

Set ud fra en fodboldfans hensyn, er det stærkt misundelsesværdigt, at håndbolden har en så kompetent træner og leder. Jeg tilkendegiver gerne min største respekt.

Danskere er patriotiske og fodboldmæssigt stolte, det gør derfor rigtigt ondt at indrømme, at dansk landsholdsfodbold præsterer dårligere end i rigtigt mange år. Opbakningen har vel aldrig været mindre og fodboldmæssigt samt økonomisk ringere. Talentmassen er vanskelig at få øje på, selvom den genetiske masse i Danmarks efter mine oplysninger, ikke har ændret sig signifikant i de snart 10 år, hvor Morten Olsen har siddet på tronen og nationens fodboldfilosofi.

Tag nu den aktuelle sag om Anders Lindegaard. Han er i alle spillets facetter mindst på niveau som Thomas Sørensen. Det er bevist. En Lindegaard der nu er købt og anerkendt af verdens bedste manager Alex Ferguson i Manchester United, som i nyere tid har de stolteste målmandstraditioner i verden. 

Morten Olsen har meddelt, at Anders Lindegaard er bænket mod England i Parken. Han udtaler til pressen, at landsholdsmålmand Thomas Sørensen (nuværende reservekeeper i Stoke) naturligvis er førstevalg på målmandsposten.

Undskyld mig, men hvis man kan bruge udtrykket ’fodbold-tonedøv på ledelsesniveau’, så er det måden jeg vil udtrykke min mening om den beslutning og udtalelsen på.

Her er der uden risiko en oplagt mulighed for et glidende generationsskifte. Et skifte der i løbet af et års tid vil styrke holdet markant. Hvordan kan et fodboldhold blive bedre, hvis man ikke benytter sig af de muligheder der er, for at udvikle og styrke mandskabet.

Det er også  helt elementært, at landstrænerens bidrag til at opbygge spillere med top potentiale, vil komme tifoldigt tilbage i kraft af langt dygtigere spillere, som bidrager afgørende til landsholdet.

Jeg tror pokker, at vi mangler danske spillere i de europæiske topklubber og på landsholdet. Morten Olsen er en afgørende bidragsyder til den forædling, men det sker ikke.     

Der er ikke noget nyt i dette eksempel, der er masser af eksempler at tage af. Evnen til at se og forudse udviklingen er en leders fornemmeste egenskab. Det gør mig ondt på dansk fodbolds vegne, at se niveauet af beslutninger og dispositioner.

Jeg håber, at Anders Lindegaard på trods af Morten Olsen, opretholder selvtilliden og bliver udviklet til at bestride verdens mest krævende og attraktive målmandsposter i Manchester United.

Jeg håber også, at Morten Olsen så VM i håndbold og bemærkede at Danmarks to bedste spillere var blandt gruppen UNGE. Mikkel Hansen og målmand Niklas Landin. De løftede spillet på et niveau, som man kun vidste de havde potentiale til, men endnu ikke var dokumenteret.