Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

AGFs EXIT skyldes uansvarlig og inkompetent ledelse

26. april 2010 13:18
Visninger  [5315 ]   Debat  [8 ]

Ledelsen i en professionel fodboldklub er organiseret på forskellige niveauer i specifikke funktioner. Den er oftest opbygget traditionelt som en enstrenget ledelseskultur med en hierarkisk ledelsesform. Det vil sige, at en eventuel fejlagtig beslutning begået af bestyrelsen, forplanter sig som en perlerække af negative konsekvenser i sektorerne direktion, sportslige ledelse, trænerstab og spillere.

Det betyder i sagens natur også, at bestyrelsen kompetencemæssigt både skal have forstand på kerneområdet (professionel fodbold) og det kommercielle område (økonomi). Denne kompleksitet er unik for sportsøkonomiske virksomheder og især fodboldbranchen. Vi kan med lethed resonere, at klubbens resultater er proportional med ledelsens indsigt på disse to områder.

Kan det mon siges klarere og er det så svært at finde kompetente løsninger? Ja, hvis man ikke ved hvad man leder efter, så finder man jo hvad som helst. Nej, det er bestemt ikke svært, hvis man har indsigt, netværk og erfaring.

Den manglende fodboldindsigt på et top professionelt marked betyder, at man i grunden leder en børsnoteret virksomhed med bind for øjnene. Før eller siden vil det dog gå galt. Det er for mig ansvarsløs ledelse med høj risikoprofil. Fodboldbranchen er seriøs og skal bruge kompetente og erfarne ledere. Fra bestyrelsesformand til træner. Der mangler konsistens og udvikling i nationens største klubber af netop den årsag.

AGFs bestyrelse ansætter pr. 1.9.2009 ny Adm. Direktør, som ikke er fodboldkyndig. Hvor vigtigt kan det mon være, har de nok tænkt i bestyrelsen. Man ansætter altså en mand der ikke kender til kerneområdet, som er helt og aldeles afgørende for forretningen. Imponerende mod, men klogt er det nok ikke. Med risiko for at lyde ironisk, så er Jan Christensens fodboldkarriere kulmineret i forbindelse med ungdomskampe for AGF. Altså en ren amatør.

Perlerækken af konsekvenser fortsætter og er utvivlsomt kernen i AGFs driftsmæssige problem og ligger til grund for den aktuelle krise. Jan C, Adm. Direktør er reelt uden for indflydelse i virksomhedens alt overskyggende kerneområde (fodbolden). Han er nemlig ikke kun nødt til at lytte til sin sportschef, men er også nødt til at gøre som han befaler og efterkomme hans forslag. Han har nemlig ikke selv, et kvalificeret bud på en løsning.

Perlerækken fortsætter med at den nuværende sportschef Brian Steen Nielsen, der har en vindermentalitet og brænder for sit job, ikke just har vist sig at være en højt kvalificeret leder. Det har måden han har handlet krisen på, vist i al sin tydelighed. Der mangler både udviklingsmæssige forudsigelighed, intelligente analyser og konsistente løsninger der gør en positiv forskel.  

Jan Christensen har ikke forstået, hvad det er for en verden, han nu er leder i. Hvad det er for nogle mennesker han har omgivet sig med og hvad konsekvenserne for den hæderkronede historiske klub kan blive ved en nedrykning.

Lad mig understrege, at en top elitær børsnoteret virksomhed SKAL præstere. Gør den ikke det, skal toplederen ikke beskytte nogen og slet ikke træneren på et fodboldhold. Her viser Jan C, at han ikke aner, hvad han har med at gøre. Fodboldpsykologi er som det er og det må man tage afsæt i, hvis man vil ændre adfærd og håbe på bedre præstationer. Fodboldspillerne i AGF opfatter hans kritik af spillerne og beskyttelse af træneren som en klar politisk manifestation, der har til formål, at vaske hænder og placere ansvaret hos spillerne. Udmeldingerne animerer på ingen måder til at præstere mere og er derfor uansvarlig og inkompetent i forhold til den situation klubben befinder sig i.  

Jeg skrev i min sidste blog, at spillerne i AGF kun vil og kan præstere, hvis de får den rette assistance og opbakning. Man har brug for mental styrkelse, anerkendelse og anvisninger til veje ud af krisen. Foreløbig har ledelsen moralsk detroniseret en cheftræner, hængt spillerne ud, vasket hænder og ansat en ”bulldozer” af en assistenttræner uden ledelsesmæssige fodboldfærdigheder overhoved.    

Kære AGF fans, kære aktionærer og kære Aarhus. Uanset hvem der måtte sige hvad, så er årsagen til, at man udnævner ledere i en virksomhed, at sikre klubbens interesser optimalt. Lederne får beslutningskompetencerne og mulighederne for at gøre som de finder bedst. Lykkes det ikke ledelsen at varetage interesserne godt nok, så er det ikke fansenes, spillernes, sponsorernes, avisernes eller boldens skyld. Det er alene de menneskers, der har påtaget sig ansvaret, skyld. De har i processen haft alle muligheder for at forberede, agere, udvikle og ændre driften, så resultaterne følger målene.

AGF, I er på den. For mig at se, skal man løfte niveauet på alle ledelsesposter. Start med at fyre træneren og sportschefen, det vil dekonstruere de negative tanker og forhåbentligt rekonstruere positive tanker, ansvar og følelser hos spillerne. Det er det bedste I kan gøre i den aktuelle situation. I er spillet skak mat og har kun at håbe på en chokeffekt der får spillerne til at præsterere på søndag. Men stop ikke der. Kig også på direktionen. Jan Christensen har ikke fundet nogen som helst løsninger på krisen. Tvært i mod. I er nu havnet i en situation, hvor I vil havne igen, med den samme bemanding.

Profil af Jan Christensen.

Pr. 1. maj 2009 tiltræder Jan Christensen som ny administrerende direktør i Århus Elite A/S. Jan Christensen, der er 45 år, kommer fra en stilling som adm. direktør i Dan-Corn A/S og har tidligere bestridt lederjobs i bl.a. Radiometer A/S, Oticon A/S og Sonion Horsens A/S.

Del på Facebook
27.04-2010 | 07:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.04-2010 | 15:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
28.04-2010 | 01:00 af kim hansen
Ja det er ihvertfald IKKE fordi de ikke kan spille fodbold at de er på vej ud. . .

Jeg mistænker lidt deres maskot for at bære en stor del af skylden, hvis den bliver udskiftet og der kommer én kvinde i bestyrelsen skal de nok være klar til top-plan igen. .
 
 
16.05-2010 | 17:30 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.05-2010 | 17:52 af Fernando Olsen
Hej Tom

Du har ret. Hvert led i en organisation har sit ansvar. AGFs sportlige præstationer i indeværende sæson har været ringe. Grundlæggende strategiske analyser viser i al sin tydelighed, at det er et kompetenceproblem. Den sportslige ledelse har ganske ikke haft evner til at gøre det bedre og ingen er forpligtet over sine evner. Direktionen i AGF har ikke fodboldindsigt nok, så de finder først ud af problemet i takt med mediernes fokus og de manglende point. Bestyrelsen har øjensynligt heller ikke den fodboldfaglilge kompetence der gør dem istand til at vurdere de forelagte løsninger på et højt niveau med relevant kritisk sans.
Jeg vil anbefale at man fokuserer på to ting:
1. Træner Erik Rasmussens præstationer gennem næsten hele sæsonen, har på alle ledelsesmæssige områder været stærkt kritisable
2. Direktørens manglende fodboldmæssige indsigt, har gjort det vanskeligt for bestyrelsen at reagere, uden at omstrukturere hele virksomheden. Det gør en bestyrelse kun, hvis de har en bedre løsning og det har de øjensynligt ikke haft.

Jeg må igen gøre opmærksom på, at det kræver professionel fodboldindsigt på ALLE ledelsesniveauer, at drive en fodboldklub, ellers kommer man til at opleve netop det AGF gør lige nu.

Tak for dit indlæg.
 
 
17.05-2010 | 01:20 af Ulrik Nordam
Jeg ved ikke om mit indlæg her er passende, og jeg griber derfor en mulighed for at kommentere på den aktuelle situation omkring AGF. For nogle år siden skiftede jeg bolig og flyttede til Århus. Et deligt kvarter hvor der var mange børn. Som ny i området var jeg og min datter en dag ude foran vores nye hus for at fornemme stemningen. Min datter var på det tidspunkt 5 år og møder en jævnaldrende dreng i fuld AGF udrustning incl. bold. De har aldrig mødt hinanden og da min datter er meget nysgerrig går hun hen til drengen og spørger om hans navn. Svaret fra drengen er et højt råb "GF" og en fodbold lige i ansigtet af min datter. Hun løber grædende tilbage til mig, og jeg prøver at forklare hende så godt jeg kan at drengen kun er ude på at få kontakt. Jeg ved godt fra mit lange fodboldliv at det ikke er den hele sandhed. Forsættelse følger måske ?
 
26.06-2010 | 13:53 af Anna Østergaard
Mere irrelevant indlæg skal man dog lede længe efter. Prøv at udøse dit hjerte på www.farmorboern.dk.
 
23.09-2010 | 14:23 af Jakob Terp
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl
Fernando Olsen

Fernando Olsen var Danmarks første hjemmelige fuldtidsprofessionelle fodboldspiller og spillede bl.a. for Brønshøj, KB og Fremad Amager. Et enkelt år som seniortræner blev det til, inden han valgte en forretningsmæssig karriere.

I mere end tyve år har han været rådgiver for virksomheder og topledere i både den private og offentlige sektor. Han har startet adskillige virksomheder og ejer idag en portefølje af virksomheder inden for hans kerneområder. Herunder er Sylvester Hvid & Co A/S som er Danmarks ældste konsulentvirksomhed med speciale i strategisk rådgivning og kommunikation.

Fernando Olsen, tidligere professionel fodboldspiller og nuværende reklame- og kommunikationsdirektør, blogger også på Avisen.dk. Læs 'Insight', der hudfletter sportens verden, hvor politik, magt, penge og egoisme hersker i kulisserne og har afgørende betydning for kampen på banen.

Indlæg | 91 | 175.936 | 31
Siden | 29. oktober 2009 15:49
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites