Margrethe Vestager

3F-boss Poul Erik Skov Christensen langer i et indlæg i Politiken 17.6. ud efter Radikale Venstres økonomiske politik for at være ukonkret og urealiserbar.

At vores politik ikke falder i Skov Christensens smag er sådan set fair nok. Men at kritisere os for at være ukonkrete, uden selv at komme med et eneste konkret bud i et ellers meget omfattende indlæg, er ikke imponerende.

 Til gengæld er afvisningerne af meget konkrete radikale bud på løsningsforslag mange. Rigtig mange endda. Desværre helt i tråd med den linje, resten af fagbevægelsen hidtil har lagt. Og så er vi tilbage ved kernen i det radikale krav til LO og fagbevægelsen for små to uger siden.

 Dengang bad vi LO og fagbevægelsen fortælle, hvordan de konkret har tænkt sig at få danskerne til at arbejde så meget mere, at det giver 15 milliarder kroner til statskassen. Det skylder de deres medlemmer, og det skylder de danskerne.

 Vi har stor respekt for, at LO og fagbevægelsen siger, de er klar til at finde 15 milliarder. Men hidtil, Poul Erik Skov Christensen, har I sagt nej, nej, nej. Og nej. Til en efterlønsreform, til en dagpengereform og til en 38-timers arbejdsuge.

 Derfor skylder I svar på, hvordan I vil finde 15 (!) milliarder. Og hvordan I mener, der kan skabes et troværdigt alternativ til den nedskæringspolitik, som VK-regeringen fører. Hvordan kan man både afvise regeringens besparelser og Radikale Venstres forslag om at ændre efterlønnen? Frem for at beklage sig over Radikale Venstres reformvillighed og afvise løsningsforslag, synes vi, at Poul Erik Skov Christensen skal gøre sit eget forslag mere konkret. For vi undrer os, når vi igen og igen hører, at fagbevægelsen sandelig ikke kan afsløre sine krav på nuværende tidspunkt, fordi man så ikke har noget at forhandle med, når forhandlingerne starter. Det er jo præcis det, vi ser år efter år op til overenskomstforhandlingerne, hvor det ikke skorter på viljen til at melde ud.

 Når vi har åbnet for den debat, som Poul Erik Skov Christensen gerne vil undgå, skyldes det dårlige erfaringer med tabuer i den økonomiske politik.

 Seneste eksempel så vi, da regeringen, med LO's eget udtryk, som en tyv om natten lavede meget vidtgående indgreb mod børnefamilierne, forskning, uddannelse og integration. Vi synes ikke, at en ny regering skal starte på samme måde, og derfor synes vi, at debatten skal begynde nu.

Konkret. Og helt åbent. Det har danskerne krav på.

 Derfor styrkede det også oppositionens troværdighed markant, da Helle Thorning-Schmidt for nylig erkendte det umulige i en efterlønsgaranti.

 For vi kommer ikke uden om en efterlønsreform, hvis vi for alvor skal have løst de enorme problemer med buldrende underskud og stor mangel på arbejdskraft, som en opgivende VK-regering er ved at efterlade sig.

 Radikale Venstre står fast på, at der skal ryddes op i økonomien, og at der skal være åbenhed om de reformforslag, som vælgerne skal kunne tage stilling til. Vi lægger vægt på, at der skal være penge til at kunne finansiere den fremtidige velfærd.

 Alle erfaringer viser, at det er de sårbare og udsatte grupper, der svigtes, når der skæres ned.

 Arbejdet venter, det er bare med at komme i gang, Poul Erik Skov Christensen. Fagbevægelsen skal være med til at sikre en troværdig økonomisk politik.

Indlægget er skrevet sammen med landsformand Klaus Frandsen og bragt i Politiken 23. juni 2010.