President Obamas New Deal.

Det er vist nok gået op for enhver at neoliberalismens kasinoøkonomi har spillet fallit. Grådige plattenslagere har haft frit spil alt for længe og det ser vi resultaterne af nu.

Men det er faktisk positivt for ligesom i Roosevelts 30’ere, så leverer denne krise- og opbrudstid en chance for at lave om på samfundet og gøre store reformtanker til virkelighed.

New Deal: http://www.leksikon.org/art.php?n=1853

USA har store samfundsøkonomiske problemer.

1. For det første kniber det med amerikanernes optimisme. Der er nu bred enighed blandt eksperterne om, at USA og hele kloden står over for en alvorlig recession i 2009. I USA stiger ledigheden allerede og kan runde 7, måske 8 eller 9 procent i løbet af det kommende år.

Forbrugertilliden er den laveste i fire årtier, ligesom spændet mellem rig og fattig vokser. Antallet af fattige stiger. Mere end 37 millioner amerikanere levede i 2007 i fattigdom, hvorimod tallet var på 36.5 millioner i 2006. Det viser en ny rapport fra det statslige statistik-kontor Census Bureau.

46 procent af amerikanerne har ikke råd til en sundhedsforsikring, hvilket er en katastrofe i et land som USA med privatiseret sundhedssektor.

Fattigdom og sult i USA:

http://www.dr.dk/DR1/horisont/2006/05/16181827.htm

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-18173305.html?rss

2. En anden udfordring er USA’s enorme gældsbyrde, som i dag anslås at svare til op mod 75 procent af USA’s bruttonationalprodukt. Og intet tyder på, at gælden bliver mindre. Den amerikanske krigsmaskine koster op mod 12 milliarder dollar om måneden, og et stærkt stigende antal ældre vil i de kommende år lægge et katastrofalt pres på et amerikansk sundhedssystem, som ifølge begge politiske fløje allerede er for dyrt og for dårligt. Det vil kun udvide gælden på lige nu 10 billioner; en gæld, som for 25 procents vedkommende er finansieret af udlandet, især Japan og Kina.

Angående militæret:

Hjemløse veteraner I USA.

16 amerikanske Veteraner begår selvmord hver dag:

http://onlinejournal.com/artman/publish/article_3204.shtml

http://ivaw.org/

3. Endelig er der finanskrisen. Markederne i USA er historisk nervøse og ustabile, Bush-regeringen har de seneste måneder stået for den ene nationalisering og statsindgreb efter det andet – i en grad og udstrækning, som ingen havde troet mulig for bare få måneder siden. Et kollaps er bremset, men økonomien lider fortsat. Boligpriserne falder, forbrugerne spenderer færre dollars, og en bred vifte af industrivirksomheder er for længst begyndt at fyre i stor stil – fra amerikanske koryfæer som Chrysler og General Motors over elektronikvirksomheden Sony og til læskedrik-giganten Coca-Cola.

Kreditkrisen har altså på alle måder puffet til en i forvejen vakkelvorn amerikansk økonomi. Der er behov for en “New Deal”, som blandt andre økonomen Jeffrey Sachs fra Columbia University har efterlyst. Men spørgsmålet, som alverdens iagttagere spekulerer over i disse dage, er, om Obama – som sit forbillede Franklin D. Roosevelt – kan levere varen? Og ja, det er der meget, som tyder på.

Kun håbet og troen på at kunne udrette noget sammen kan bekæmpe kynismen og tvivlen, lød Obamas radikale budskab.

Obama har sagt at lønarbejdernes interesser skal gå forud for industriens. Markedet skal ikke længere være en brovtende og grådig herre, men en ydmyg tjener. Privatiseringsbølgen må standses. (Roosevelt : kapitalismen skal modificeres og humaniseres. Forbrugerne/arbejderne skal tillægges større vægt end producenterne. Samfundets behov skal tilgodeses frem for individualisternes.)

2,5 millioner arbejdspladser skal findes via regeringens investeringer i traditionelle offentlige byggerier og miljøindustrien. Der skal investeres i broer, motorveje og bæredygtig energi.

Obama har sagt at de rigeste skal tage større ansvar og bidrage mere til samfundet. (tax the rich) – De bredeste skuldre skal bære de største byrder. De allerhøjeste indkomster betaler en del af regningen - den lyder på op mod 700 mia. dollar ifølge politiske iagttagere - hvorimod de 95 procent andre amerikanere bliver begunstiget med skattelettelser.

Obama har sagt at alle skal have en sygeforsikring.

Obama har sagt at skolesystemet skal genopbygges.

Obama har sagt at der skal investeres massivt i vedvarende energi.

Obama har sagt at borgerrettighederne skal opstrammes så:

- Retten til adoption skal udvides.

- Par af samme køn har de samme rettigheder og privilegier som viede par af modsat køn.

- Den føderal jurisdiktion skal udvides til også at inkludere voldelige hate crimes begået på grund af race, farve, religion, national oprindelse, seksualitet, køns identitet eller fysisk handikap.

- Bekæmpe diskrimination på arbejdspladsen.

- Ophævelse af ”Don’t ask- don’t tell” (whistleblowing skal tillades også i militæret)

- Bedre seksualundervisning i skolerne samt distribuere relevant prævention gennem den offentlige sundhedssektor.

- Mere forebyggende AIDS arbejde.

.......Er det ikke Socialisme?

Venstreprogressive Obama:

Sloganet "Yes, we can" eller "Si, se puede" hidrører fra organisering af arbejdere i midten af det 20. århundrede. Det var den mexicansk-amerikanske fagforeningsleder Cesar Chavez, som først formulerede det i sine livslange bestræbelser på at organisere fattige og udbyttede landsarbejdere i Californien og andre sydlige landbrugsstater.

Altså et opgør med laissez-faire-filosofien – Og så er det jo morsomt at den magtfulde organisation U.S. Chambers of Commerce, som ellers taler for offentlig laissez-faire, roser Obamas valg af »et stærkt, erfarent økonomisk team« og ser frem til et samarbejde om jobskabelse og om »at genskabe nationens økonomiske sundhed.«

Vil Obama afskaffe lovene imod fagforeningerne? Vil han give amnesti til emigrantarbejderne og deres familier? – Det må tiden vise...

Chaplin tog tykt pis på borgerskabet.