Dødens købmænd har kronede dage under krigsmager regeringen og DF.

Krig er dyrt. Krig er faktisk meget dyrt.
Det betyder også at der er mange penge at hente i krig.
Desuden er krig en meget effektiv måde at stjæle fra andre på.

Det betyder at der ofte er nogle der vinder, på et personligt plan, noget ved at der er krig.
Enten fordi de tjener penge på krigen direkte, fx ved at levere krigsmateriel.
Eller fordi de er med til at dele krigsudbyttet.

Krigen i Irak er ingen undtagelse i den retning. Der er nogle der har tjent rigtig mange penge på den krig.
Ikke kun på selve krigen, men også i slagsmålet om at dele rovet efter Saddam Hussein.

Krigsherrerne smykker sig med flotte ord som sikkerhed, stabilitet og demokrati, mens deres venner er i fuld gang med at pumpe
irakernes olie op ad jorden.

Det lyder flot, men det er alt andet end smukt.

Krigen gik hårdt ud over befolkningen Det gør det når vi smider bomber i hovedet på en befolkning.
Intelligente bomber, med langt højere regnekraft end nogen computer befolkningen besad.

Da krigen startede forestillede jeg mig at man, med faldskærm, smed computere med trådløs Internet-opkobling ned til Iraks
undertrykte befolkning, i stedet for at fylde computerne med trotyl og napalm.

På den måde kunne verdensbefolkningen komme i direkte kontakt med irakerne, og dermed havde vi en chance for at fortælle
dem at de var misinformerede, undertrykte og at vi sammen havde  en fair chance for at overvinde deres undretrykker.

Der var en vis chance for at det kunne have virket. Det er en vis chance for at det ikke ville have virket.
Præcis ligesom den fremgangsmetode Amerikanerne valgte.

Måske tæver vi dem til at blive demokratiske, måske ender landet i borgerkrig ligeså snart vi trækker os ud.
Forskellen er, at hvis vi havde fyldt computerne med opkobling til internettet, i stedet for sprængstoffer, så havde vi i
det mindste ikke slået dem ihjel mens vi prøvede på at befriede dem.
Når vi nu alligevel smed så meget højteknologisk udstyr i hovedet på dem, så kunne vi lige så godt give dem noget de kunne bruge.

Men den slags forslag er der ingen der tjener penge på.
Den slags forslag er derfor totalt urealistiske.
I hvert fald lige så længe Den Økonomiske Virkelighed har magten over os.

Dansk våbeneksport boomer:

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/04/08/151501.htm?wbc_purpose=updatehttp%3ab.dk

.

Den danske krig i Irak kostede også danskerne:

http://www.berlingske.dk/article/20080319/verden/712020017/

Krigen mod terror avler terrorfinansierende kriminalitet:

http://www.information.dk/157038

Mærsk scorer kassen på USAs krige:

http://www.business.dk/article/20070614/transport/106151049/

Skatten er altid blevet brugt til krig.

Kongelige skatter, og hvordan de blev forsøgt inddrevet og forsøgt forøget.

Den engelske missionær Willibrord, der var i Danmark omkr. år 715, omtaler en Ongendus, eller Angantyr, som konge over danerne. Det er dog usikkert, hvor stor udstrækning hans rige havde. I de første år af 800-tallet herskede danernes kong Godfred over et meget stort område, der omfattede Vestfold i Norge, og samtidig var Godfred i stand til at kræve skatter af både de slaviske abodritter ved den sydvestlige Østersøkyst og af friserne.

Men det er naturligvis ikke første gang i historien, at der er blevet krævet ind i skatter i Danmark eller andre steder i verden. Fra de tidligste tider er skatten blevet pålagt dem, som måtte arbejde for føden, af  Konger,”Guder”, Herremænd og Kirke(kirken skal her forståes som alle religiøse fænomener og gejstlige klerikale), som en art ”beskyttelses penge”. ”Staten” udgjordes nemlig af en bande bevæbnede mænd.

43% af amerikanske skatteyderes penge til staten går til krig:

http://www.fcnl.org/issues/item.php?item_id=2336&issue_id=19

Heldigvis har nogen sørget for vores pensionsopsparing ikke bruges til våben:

http://www.danwatch.dk/