Det kan godt være, den får dig til at se grim ud, og at den i sidste ende førte til Nyrup-regeringens fald.
Men danskerne er alligevel glade for cykelhjelmen. Faktisk er de så begejstrede, at et lille flertal på 54 procent ifølge en Epinion-måling i Urban mener, at den burde være lovpligtig.
Men dem som endnu undgår cykelhjelmen, behøves nu ikke at være bekymrede. Så travlt har nemlig hverken Dansk Cyklist Forbund eller Rådet for Større Færdselssikkerhed.
- Det er positivt, at hjelmene har så meget medvind efter en periode, hvor det virkelig har været op ad bakke, men vi frygter, at en lov kan have den modsatte konsekvens. At folk enten holder op med at cykle, eller at cykelhjelmen igen bliver upopulær, siger dokumentationschef fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, Jesper Sølund til Urban.
Da man i Australien indførte et lovkrav om cykelhjelm, oplevede man i stedet, at 30 procent i gennemsnit lod cyklen stå. Og så nytter et hjelmpåpud jo ikke noget.