Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Om Jesus liv

13. februar 2008 17:29
Visninger  [1944 ]   Debat  [13 ]

Dette er et uddrag af et kanaliseret kapitel fra bogen ”Illuminations for a New Era” skrevet af mediet Suzanne Ward og handler om hendes samtale med Gud, hvor hun beder om at få noget at vide omkring Jesus liv. Kapitlet er udformet som spørgsmål og svar fra Gud.

Suzy: God morgen Gud. Du har sagt, at du ville fortælle mig om Jesus liv – kan du gøre det nu?

GUD: God morgen Suzy, selvfølgeligt kan jeg det. Der har virkeligt været en mand ved navn Emmanuel (o.a. navnet betyder ”Gud inden i os”), som I kaldte Jesus, og derfor vil jeg gøre det samme her, som blev født for at være en af mine største budbringere til Jorden. Men historien om ham, som den bliver beskrevet i Biblen, er ikke den samme, som hans liv virkeligt var.

Hans liv var med en før-fødselsaftale (o.a. samme som sjælekontrakt; en aftale på sjælsniveau indgået inden inkarnationen af alle de primære sjæle, som deltager i en fælles levetid), ligesom dit er, Matthew’s var og alle sjæles liv er, der jo inkarnerer med det samme formål – nemlig at huske, hvem jeg er og hvem hver enkelt af jer er. Derfor havde hans liv samme vigtighed som alle andres har, men med denne store forskel: Jesus var helt bevidst omkring hans mission, og han levede mere i overensstemmelse med hans aftale, end så godt som alle andre sjæle, der nogensinde er blevet født på Jorden, har gjort. Heri ligger den stor forskel på denne min søn og alle mine andre børn. Og det er lige at se bort fra de få andre sjæle, hvis aftale ligeledes har haft deres oprindelse i Kristus-riget og indeholdt den samme mission, som Jesus havde, nemlig at bære mit budskab til Jorden.

Jesus blev født på samme måde, som alle andre menneskebørn bliver, nemlig ved foreningen af hans mor og far. Dette er en god fremgangsmåde, så hvorfor ikke? Som værende mit barn krævede hans guddommelighed ikke en stjerne i øst for at forkynde hans fødsel. Og ej hellere krævede hans liv den overnaturlige hengivenhed, som der er forkyndt om i bogen, der bliver holdt i ære af så mange, nemlig Biblen. De fleste af de forunderlige hændelser som denne bog tillægger Jesus, fx den mest udsædvanlige måde for hans undfangelse, og endda hans mors fødested ved en krybbe og ikke at forglemme hans ”opstandelse”, har ikke været sådanne. Denne historie blev opfundet af kirkelederne med det formål, at distancere Jesus til at være langt oven over alle andre sjæle på Jorden, og med vilje distancerede dette også mig fra mine børn. Bedragerierne og korruptionen var dengang ikke meget anderledes end i dag – grådighed og ønsket om at kontrollere andre synes ikke at have nogen ende!

Aldrig ville jeg sætte bare et af mine børn over et af mine andre, og det gjorde Jesus heller ikke, fordi han var bevidst omkring Enheden i alt! Som Matthew har fortalt dig og andre ligeledes har, så er det i forbindelse med den distancerede sjæl, hvoraf de fleste vildfarelser udspringer.

For flere år siden hørte du fra en af dine høje kilder, at det ikke var meningen, at Jesus skulle dø på korset, og at han i virkeligheden heller ikke gjorde det. Det var noget af en rystende information for dig. Du ville ikke inkludere dette i bogen, og du gjorde det kun med stor modvillighed, fordi du blev ved med at modtage disse informationer fra en kilde, som du identificerede som ”The Council” (o.a. ”Rådet”). Men det var mig, som puffede til dig i dette.

Faktisk blev Jesus aldrig hængt på et kors overhovedet. Han blev på ordre af SanHedrin (o.a. øverste jødiske råd i Jerusalem i Jesu tid) pisket og fordrevet fra landet. I øjnene på dem, som forordnede dette, så ville det at gøre ham til martyr bevirke, at hans budskab fik en større virkning, hvorimod det at blive fri for hans tilstedeværelse, ville eliminere hans indflydelse på befolkningen. Sådan troede de i det mindste. Men hans indflydelse blev ved med at gøre sig gældende, så de gik i gang med at fordreje hans budskaber og at opfinde andre, hvor igennem de ville opnå deres egne mål. Og henover tid så blev disse usandheder kristendommens optegnede fortælling om Jesus.

Hvad der virkeligt skete er, at Jesus sammen med hans kone Maria (o.a. der må være tale om Maria Magdalena) forlod området og tog tilbage til Østen, hvor han følte, at han kunne være i sikkerhed med hans familie. Han levede et meget mere jordisk liv, end jeres version af Biblen beskriver. Hvorfor skulle han ikke have giftet sig med den kvinde, som han elskede? Hvorfor skulle han ikke have nydt en seksuel forbindelse med hende og fået børn, som han elskede, og som han opdragede? Hvorfor skulle han ikke igennem hans lange levetid være flyttet hen, hvor han ville og have studeret, hvad han ville? Ingen af disse naturlige menneskelige ønsker formindskede vigtigheden af hans budskab blot en tøddel!

Hans lære blev agtet af nogen enkelte, ignoreret af mange og foragtet af dem, hvis kontrol han fik til at smuldre ved hans åbenbaringer. Disse sande åbenbaringer blev ”indhyllet i mystik” for at sige det mere pænt, end de bevidste usandheder de i virkeligheden var. Hans sande budskab var klart, simpelt og ligefremt udtrykt. Og ydermere blev det også klart forstået.

Hans budskab blev givet ham af mig, men det nåede ikke frem til jer, som det havde været min intention. Biblen eliminerer mange dele af hans lære og forvrænger andre, og dette er sket ved at selveste Vatikanet, som værende hovedmanden bag og primus motor for forandringerne og falskhederne, for lang tid siden udskiftede de originale optegnelser. Vi er kun lige begyndt at se de mange løgne, som er blevet skabt, for at være formålstjenlige for de kræfter, som ønsker at regere universet. Ja, de ”mørke kræfter”, som Matthew kalder dem, er meget, meget virkelige. Jeg kalder dem ikke sådanne selv, men kalder dem rettere de IKKE-tjenende i min flok. Men hvad betegnelse man end vælger, så har deres intentioner været det samme, nemlig magt og kontrol, og deres mål er på samme måde blevet forpurret af kærlighed og lys.

Mit barn, vil du stille yderligere spørgsmål?

Suzy: Gud, i betragtning af vigtigheden af dit budskab til Jorden. Hvorfor har du ladt forvrængningerne fortsætte så længe?

GUD: To ord: Fri vilje. Ok, flere ord: Ikke min frie vilje, men at jeg må følge Skaberens Lov om den frie vilje i alle mine børns gøren brug af denne. Jeg taler om dem, der har forårsaget forvrængningerne og om dem der uden betænkeligheder frit tror på, hvad der står i Biblen.

Når der nu er så meget ”ondt” i jeres verden, som Biblen påstår startede helt i begyndelsen i Edens Have, er det så ikke logisk at stille spørgsmålstegn ved, om det Sande Ord måske helt strategisk er blevet forandret igennem de årtusinder, der er gået, siden Jesus forkyndte sin lære? Er det ikke logisk at stille spørgsmålstegn ved, om de, som skrev om Jesus, men ikke kendte ham personligt, fik fat i historierne om ham med den helt korrekte forståelse? Er det ikke logisk at stille spørgsmålstegn ved, at alt imens at de optegnelser, som senere blev til Biblen, blev fortolket, og at de forskellige versioner blev oversat, om dem som arbejdede med dette materiale måske ikke har udvidet eller slettet dele for at reflektere deres egne overbevisninger? Er det ikke logisk at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor ”Guds ord” skulle danne basis for at dræbe hinanden for at opretholde et og samme ord?

Suzy, jeg kunne blive ved og ved, men til hvilken nytte? Situationerne er som den er, millioner af mine børn tror på disse løgne, og så længe de gør det, så kender de ikke mig eller min søn Jesus.

Suzy: Hvad med de mirakler Jesus lavede – eller er det også kun historier for at skabe denne distancering?

GUD: Det at kalde dem ”mirakler” er, hvad der skabte distancen, og det var ikke Jesus, som lavede dem. Han vidste præcis, hvordan han var i stand til at gøre, hvad han gjorde. Og ydermere så fortalte han også mængderne, at de også kunne lære det.

Hans bevidsthed omkring hans før-fødselsaftale førte ham i hans tidlige år, hvor han var udenfor offentlighedens søgelys, til områder i Østen, hvor der var læremestre indenfor de gamle kunstarter som levitation, at dirigere kinetisk energi, at se udover dit syn og at høre udover din hørelse samt helbredelse uden redskaber eller medicin. Disse læremestre havde ikke fordrejet sandheden om denne medfødte evne, som ligger i alle mine børn som en fødselsret.

Jesus lærte gennem dem, hvordan han kunne bruge sit sind langt mere storartet end de fleste andre gjorde, og med hans fascination for at udvikle de kapaciteter han så i dem, der øvede og øvede han sig. Han havde ikke en større medfødt evne for at lære, end andre sjæle har. Men de fleste havde lagt begrænsninger på deres sind, og de tænkte ikke engang på, hvor meget mere de kunne skabe og opnå, end hvad de så rundt om dem.

De, der fordrev Jesus, gjorde dette, fordi de kendte sandheden, nemlig at enhver sjæl har den samme medfødte kapacitet, som han havde. De kunne ikke benægte, hvad så mange havde set. Så i stedet gjorde de Jesus’ bedrifter enestående og fortiede sandheden for at bibeholde deres magt over folket. Derfor er beskrivelserne af ”miraklerne” i vores dages Bibel kun løst skitserede, og dette er helt bevidst. Det er nok til at skabe den af mystik omgærede distance og ikke nok til at vise, at der hele tiden har været episoder, hvor Jesus forbløffede mennesker. Men disse episoder blev faktisk nedskrevet af mennesker, som selv havde haft gavn af dem, mennesker som var vidner til dem og mennesker, som fik førstehånds beretninger omkring dem. Men disse optegnelser er ikke i jeres Bibel!

Med meget få undtagelser, så fortsætter mennesker i dag i en ligeså begrænsende tro, som Jesus i sin tid kom for at fordrive.

Suzy: Tog han og hans familie til Frankrig, og stammer det franske kongehus fra denne begyndelse?

GUD: Ja, og der er også optegnelser, som beviser dette. Men som du kan gætte dig til, så ville det, at fremskaffe dem, skabe noget af et røre i mange kredse! Det franske kongehus fra de seneste århundreder er dog ikke af den samme afstamning, som den var i begyndelsen, hvor den stammede fra Jesus efterfølgere. Det, der blev forandret, skete udfra mørkets intentioner for at sige det på den mest simple måde, hvilket sikkert ikke længere kommer som nogen overraskelse for dig.

Mit kære barn, jeg ser du har endnu et spørgsmål?

Suzy: Vil mennesker her nogensinde komme til at  kende til sandheden om Jesus?

GUD: Jeg kan ikke sige dig, om sandheden vil blive åbenbaret ”snart”, men det er helt sikkert, at den VIL komme frem! Denne sandhed, ligesom andre sandheder skal igen blive åbenbaret, således at renheden i mit helt eget Edens Have vil blive genskabt. Men for helt præcist at besvare dit spørgsmål, vil folk nogensinde kende sandheden? Vil de åbne deres hjerter for sandheden? er det rette spørgsmål, Suzy! Sandheden om alting bliver givet jer både til højre og til venstre og den bliver tilsløret og angrebet af dem, hvis magt vil være borte for altid, hvis ikke de kan stoppe den stadige fremadskriden blandt menneskene på Jorden, der stiller spørgsmål omkring selverkendelse og til fremme for opdagelse af sandheden.

Mit kære barn, dette er tiden for SANDE åbenbaringer! Dette er formålet med dit arbejde med Matthew og de andre, som har givet budskaber til dine bøger!

Del på Facebook
13.02-2008 | 23:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.02-2008 | 10:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
16.02-2008 | 15:03 af Evazofia Ronæs
Poul Solrart Sørensen

Kanalisering:

Bespise mange mennesker med èt brød, er noget som I alle vil kunne, om I finder at jeres egen udvikling er interessant. Når vi taler om at gå på vandet, så er det noget alle mennesker kan, om de giver sig selv lov.

Vi er med jer og ser hvordan I takler tingene, men vi finder ikke at interessen for egen udvikling er særlig stor blandt jer, derfor må I jo alle vente, da manifestationer af dette slags, kun kan blive tilgængelige, om I hæver bevidstheden og kommer op på et højere lag af frekvenser.

Du skal forstå dette Poul, som noget der kommer til jer alle og ikke til de få. Dette er kun noget af det mennesket er i stand til at praktisere, når bevidstheden har fået lov at tiltræde på en højere frekvens.

At tale om andres inkarnationer som fup og fidus, er nok noget som ligger dig meget på sindet, men din egen forståelse skal komme dig til gode. Du som alle andre, vil i den sidste ende, finde den samme vej som den tidligere Jesus fandt.

Forsøg at tænke på dette som noget normalt for mennesket og fralæg dig det ansvar, som du har pådraget dig selv, med at man aldrig finder frem til de samme evner som den tidligere Jesus.

Vi kommer gerne med kommentarer til jer, men om I ikke forstår sammenhængen mellem manipulation fra mørke kræfter og hvad der ligger bag dette, da bliver det svært for jer at komme videre til det næste skridt. Vi siger gerne, at I skal forsøge at tage materialet mere alvorligt og forsøge at finde ind til jeres eget sind og hvordan dette fungerer, for at kunne komme videre, men om du finder det formålstjenlig at kunne nedgøre andre mennesker eller tidligere eksistenser, da har mørket et godt greb i dig, så her er det nødvendigt at finde resurser i eget sind, for at kunne fatte hvad vi siger.

Vær på vagt overfor det som dukker op i jeres tanker. Lær at skelne. Vi mener det er vigtigt for jer. Kun på denne måde vil I kunne finde vejen til det næste skridt, som ligger og venter på jer. Man skal være bevidst om hvilke elementer der kommer til èn, i tankerne, ellers vil I aldrig komme videre, før der sker store omvæltninger for jer, og vi fra denne side, skulle ønske at dette ikke skulle blive nødvendig, men at I fandt jeres egne resurser frem og gav jer til at skabe jeres liv på en bedre måde end det I gør i dag.

Før I lærer at forstå jer selv, da vil det også blive svært at finde kærligheden til sine medmennesker, da kærligheden til jer selv ligger på et lavt stade. At elske sig selv, betyder jo også, at kunne handle efter egne erfaringer, men også at blive i stand til at værdsætte sig selv, som den man er, og før dette finder sted, er det svært at værdsætte andre på et godt niveau.

I skal elske jer selv før de stor manifestationer vil indtræde i jeres liv, for det er på denne måde at ”miraklerne” sker. Der er ikke noget fup eller mikmaks i dette, kun en naturlig ting for den menneskelige rase, om I giver jer selv lov til at gå videre og tænke over jeres tilværelse og hvad den egentlig består af.

Dette var Gud, som havde behov for at fortælle dig om virkeligheden, set fra dette plan.

Evazofia
 
18.02-2008 | 01:59 af Litzzia
Kommentarer til hvorvidt vi kan have evner som Jeshua,jesus.

I en periode i mit liv, hvor jeg havde fuld tillid oplevede jeg følgende:

Jeg sad sammen med en irlænder, som var gæst i min kærestes hjem. Han var i en meget slem pine, da han havde udviklet sig en tandbyld. Jeg fik en flygtig tanke; at jeg skulle bede om at han måtte blive smertefri. Det gjorde jeg dybtfølt i mit indre, jeg lukkede mine øjne og satte mig til rette i sofaen, i den hensigt at jeg ville meditere. Kort tid efter så jeg noget som var uden min bevidste indvirkning. Fra min krop skød der, med lynets hastighed, en klar hvid stråle/lys. Jeg tænkte ikke videre over det, før jeg igen åbnende øjnene, og så hvordan irlænderen sad og bankede sig selv mod den ene kind med den ene hånds fingre. Han fortalte mig, at hans halve ansigt pludselig var blevet følelsesløs.  

Bedøvelsen holdt til og med dagen efter, hvor han fik trukket sin tand ud.

Dette var en sand healing, et mirakel, men jeg tager ikke æren for det. Jeg var blot en tilstrækkelig ren kanal på det tidspunkt, hvilket må have gjort det muligt for guddommelige krafter, at de kunne handle igennem mig.

Men jeg håber en dag, at blive så tillidsfuld igen, at jeg igen må være værdig til at gøre tjeneste.

Mvh Litzzia Nakita.
 
21.02-2008 | 18:42 af Evazofia Ronæs
@Litzzia  

Tusind tak for din beretning Litzzia!

Det er så opløftende at høre om hændelser af din slags. Du har en dejlig ydmygende holdning til det guddommelige, derfor vil dette føre dig langt i din udvikling.

Mvh. Evazofia
 
21.02-2008 | 19:42 af Steen Hansen
Jesus blev tilbudt af blive tilbedt på jorden som GUDS sön og derfor ophöjet.

Dette nägtede han hårdnakket, idet han som almindelig dödelig ikke ville fjerne fokus fra "det ophöjede hellige", der findes i hvert enkelt individ.

Jöderne (der var de mest ivrige, idet de derved kunne promovere egen situation) anvendte ganske rigtigt "karaktër-mordet" - i samarbejde med den siddende regering.

Alt i alt for at kunne styre en befolkning, der i större og större grad mistede sin tillid til det menneskelige element og häldede mere til "den stärkeste s ret".

Ved ignoreringen af Jesus (var blevet dömt, straffet og fjernet) kunne selve ophöjelsen ske og prästestyret kunne indgå som mellemled mellem mennesket og GUD.

Omvendt kan man sige, at en sådan proces-ökonomisk fremgangsmåde jo har skabt vores udvikling.

Vi er nu kommet til det stade, hvor proces og ökonomi bliver skilt i udviklings öjemed, hvilket også vil kräve sine ofre.

Krigen mellem mörke og lys er kun lige startet, idet det först nu er gået op for "mennesket", at mennesket er blevet snydt.

Hvorfor?

Man siger at lyset udspringer af mörke og mörket vil väre den endelige sejrherre.

Såfremt mennesket ikke selv kan välge - ikke måske vil väre i stand til det - kan en sådan cyklus og dens motivation väre ligegyldig.

Derfor vil mennesket så også blive/väre ligegyldig.

Derfor er det så vigtigt, at du i din daglige hverdag ser lyset og påskönner det. Glädes over andres gläde og nyder det liv, der er blevet dig givet.

Ser du - livet er ikke selvvalgt - men indholdet skal välges, når du kender forskel på höjre og venstre, höj og lav og god/dårlig

Venlig hilsen

Stenus
 
 
21.02-2008 | 22:11 af Evazofia Ronæs
Hej Stenus

Tak for din kommentar.

Du skriver at livet ikke er selvvalgt, så jeg tænkte. Hvor ved han nu det fra?

Jeg ved det ikke, så jeg måtte spørge og her er hvad der blev sagt:

Livet er selvvalgt, men retningen er jeres.

Den guddommelige eksistens blev skabt af skaberværket og det guddommelige vil altid sejre, hvad enten mennesket finder det rigtigt eller ej.

Du formår som en guddommelig skabning, at vælge livet frem for andre tilstande, derfor siger vi at livet er selvvalgt.

Du kunne forblive et atom om du ønskede det.

Et atom er også liv, men ikke i form af en skabelse der gives bevidsthed, da atomerne fungerer gennem tiltrækningskraft, ikke bevidsthed.

Kærligst Gud.

Må jeg spørge dig om noget Stenus? I så fald, vil jeg gerne spørge hvor du har dine indsigter fra, da jeg i mange sammenhænge finder dem noget anderledes end mange andres?

Ps:

Har skrevet et indlæg  omkring ”Holografisk indføring - den falske virkelighed.” Kunne tænke mig at vide hvad du mente om det. Læste noget om det i Barbara Marciniaks bog: ” Lysets sendebud”, men ville gerne have mit eget materiale, så det er ikke bare noget jeg har læst mig til, :)

Bagefter er jeg klar til essensen af det sorte huld!

Mvh. Evazofia
 
21.02-2008 | 23:56 af Steen Hansen
Hej igen

Nu kan vi blive uenige - jubiii

Videnskaben har inddelt selve födslen i 4 store öjeblikke, hvor hver enkelt er givet et "navn".

Ved den förste angives det, at fosteret selvständigt ? og uden indflydelse fra moderen beväger sig mod födselsgangen og herunder selvständigt ? placerer sit hovede i födselskanalen. En frivillig kamp mod döden (kvälning) for herigennem at gå livet imöde.

Der sker en masse i de andre sekvenser, hvilke ikke er relevante i dette regi. Nu kommer så hvad videnskaben ikke ved.

Det der kan väre spörgsmålet er nemlig fosterets frie vilje, der af "de gamle" menes at väre styret af galaksen.

I så fald er det ikke eget valg - men du får et liv, hvor det bliver op til dig selv, hvad det ender med. Såfremt du overlever de förste år.

Mine indsigter er hentet, analyseret og bearbejdet. Andre er jeg blevet givet i tillid.

Selvfölgelig er mine indsigter anderledes og anderledes formulerede. Imidlertid har de alle den vigtige bestanddel, at väre sande.

Jeg er udnävnt "själehenter" og er ret god - siges det. Undskyld.

Såfremt du har läst min blog er jeg mest med på religion, universet, politik og den mellemmenneskelige adfärd udtrykt ved symbolisme, der jo kendetegner alle former. (lidt matematik)

:o)

Endelig ved reel tilstedevärelse, hvor jeg nu befinder mig. Husk på jeg kan flyve.

Afventer dit eget materiale vedr. din forståelse og indsigt af "lysets sendebud".

Jeg har det bedst med personlige udtryk, idet at udgyde andres - uden den nödvendige analyse - er efter min bedste overbevisning falsk. Så jeg kan kun bifalde din beslutning.

Venlig hilsen

Stenus

ps. Ved ikke om vores debat er blevet "aflyttet" - men nu er selv videnskaben begyndt at tale om hvide og sorte huller i galaksen.

Men måske det ligger i tiden, idet rodlösheden blandt mennesker er blevet mere og mere tydelig.

Dette kan også - måske - forklare den betydelige tilgang i de okkulte emner.

Lad os håbe det vinder så stor indpas, at rodlösheden selvfölgelig skyldes, at mennesket leder det forkerte sted efter roden.

Den skal ikke söges i det fysiske univers - men i det psykiske.

Steen
 
 
22.02-2008 | 00:02 af Steen Hansen
Idet det psykiske univers reelt er fysisk og det fysiske psykisk. Paradokst og gennemtänkt synergi, så det basker.

Stenus
 
 
04.03-2008 | 20:19 af Evazofia Ronæs
Steen Hansen

Så, nu er tiden inde til at genoptage vores lille samtale om livet er selvvalgt eller ej :)

Du skriver:

Det der kan være spørgsmålet er nemlig fostrets frie vilje, der af ”de gamle”

menes at være styret af galaksen. I så fald er det ikke eget valg - men du får et liv, hvor det bliver op til dig selv, hvad det ender med. Såfremt du overlever de første år.

Kanalisering:

Dette er Matthews kanal, kære medie. En fødsel set fra dette plan indikerer at der er meget mere i dette. Som et bevis på vor påstand, kan den enkelte gå ind og analysere sit eget indre, for at finde denne sandhed, men for jer som ikke har prøvet det, kan det være svært at forstå.

Vi siger gerne, at et barn der skal fødes i det jordiske, skal have en sjælskontrakt, inden dette individ passerer universets energifelter for fødsler.

Igennem en sjælskontrakt vil individet befinde sig i en tilstand af dvale, inden fødselen reelt kan finde sted. I denne dvaletilstand vil denne sjæl finde indgangsvinkler til at passere igennem myriader af kodede indekser og derudfra vil denne sjæl finde den energi som skal til, for at finde den rigtige moder og fader. Det skal siges, at sjæle får en valgmulighed, i forhold til forældre. Sjæle har behov for at finde ud af, om den ene eller den anden, kan være mest hensigtsmæssig at inkarnere ved. Denne sjæl vil således tage rejsen til jeres jordiske bopæl og søge den energi, som den har behov for. Ud fra dette skal denne sjæl vælge hvilket energi den får mest udbytte af, ifølge den sjælskontrakt, som er blevet lavet i henhold til det erfaringsgrundlag, som denne sjæl behøver for at realisere sig selv. Sjæle af dette format har til hensigt, at vælge udfra hvad der giver mest erfaring, om det er det ene forældrepar eller et andet.

Sjæle inkarneres i sjælegrupper, således at hver sjæl kan få de grundlæggende erfaringer indenfor den samme gruppe, i mange inkarnationer. Igennem denne sjælsstyring, vil sjælen finde det som er tiltænkt denne og vil derefter ligge i venteposition, indtil tiden er inde til at foretage det vi kalder en moderbinding. Det vil sige, at denne sjæl, vil op til flere gange, gå på visit hos den vordende moder, for at tilkendegive at energierne er ok og for at finde den rigtige indgangsvinkel til dette forældrepar. Sjæle har behov for at tilpasse sig energien på jorden, derfor vil sjæle altid finde og gøre flere forsøg på at koble sig på den energi som er tiltænkt dem. Efterhånden som denne energi bliver kendt og værdsat, vil denne sjæl permanent blive i stand til at binde sig til moderen og der finde at energierne smeltes sammen med dens egen. Denne tilvænningsperiode er nødvendig, da sjæles energifelt er meget mere ren i ånden og da denne skal tilpasses energier fra et jordmenneske, skal energien tilpasses og bruges på den rigtige måde, for at fosteret kan finde den hvile og tryghed som er nødvendigt.

Vi siger gerne, at sjæle som har behov for en større udveksling, det vil sige, de sjæle som inkarnerer fra andre galakser, disse må til tider trække sig tilbage og finde andre veje til at fødes på jorden, da energien her kan blive for svær at takle. Igennem generation efter generation, vil sjæle med svære udvekslinger, finde at tilgangen til jorden gradvis skal forsøges, for at de til sidst kan finde jordenergien som et blivende sted at være.

I en sjælskontrakt bliver der permanent givet vejledning sammen med sjælen, for at finde det som er mest hensigtsmæssig for den enkelte og ud fra dette kommer sjæle til jordplanet og bliver inkarneret.

Vi skal skyndsomt sige, at alle sjæle har deres frie vilje til at inkarnere, ingen tvinger dem til dette. De kan også vælge at gå ind i andre universer og finde erfaringer.

Vi tilskriver, at sjæle finder den rigtige tilgang til jorden, under visse forudsætninger. Det betyder, at sjæle fra sjæleplanet, ikke vil finde en sammenhæng mellem inkarnation på jordplanet og hellere ikke finde tilgange til andre universer, om sjælen er af nyere dato. En ny sjæleenhed vil have svært ved at tilegne sig disse energier, da nye sjæle har behov for at tilbringe meget tid i den åndelige sfære. For de sjæle der har mod på at forsøge, da gives der tilladelse til dette udfra nogle bestemte sammenhænge.

I kender på jorden, at børn vil afgå ved døden i en tidlig alder og ikke er i stand til at leve i den jordiske sfære. Disse sjæle er sandsynligvis sjæle der forsøger at få et indpas til jordens atmosfære, men ikke klarer energierne meget længere, derfor vil I finde børnedødelighed hos jer. Det er ikke fordi der er noget galt, som sådan, med forældrene, men sjælen har om nødvendig behov for at trække sig tilbage, for igen at komme i balance med sig selv. Børn der bliver født for tidligt, kan også få et problem med at tilpasse sig jordens energi, da tilgangen fra den åndeliges sfære har været for kort, i forhold til andre børns.

I denne sammenhæng skal vi også fortælle, at om man får et barn, som ret hurtigt afgår ved døden, så er der også en sjælskontrakt der ligger her mellem forældre og denne sjæl. Som forældre kan det være nødvendigt at få et erfaringsgrundlag, som giver udslag i sorg, for at åbne op for de følelsesmæssige bindinger, derfor er det tit at sjæle af dette format inkarnerer hos disse, således at begge kan få noget at erfare. Således er det, at sjælen selv styrer den måde den vil inkarneres på, i samarbejde med et forældrepar. Alle sjæle har behov for erfaring og sjæle vil altid have en kontrakt og dette skal følges til punkt og prikke, men tilgangen til sjælene i øjeblikket, kan have en tendens til at finde andre veje, da sjæleenheder kommer til jorden i øjeblikket, som er udvalgte til at hjælpe jorden i dens opstigning, derfor vil disse sjæle komme til jorden, fuldt intakte, idet jordens atmosfære vil bringe dem et videre forløb, omkring det at være sjæl på et højt niveau. Disse sjæle vil finde andre indgangsvinkler til inkarnering, da disse kommer fra fjerntliggende planeter og her skal siges, at disse har til opgave at hjælpe jordens befolkning i at opstige til højere dimensioner.

Når der bliver talt om fosterets frie vilje og at denne bliver styret af galaksen, så har dette en helt anden sammenhæng, da galakserne er inddelt i sfærer og hver sfære har sin egen afdeling af sjæle som inkarnerer. Disse sjæleenheder har tilgang til et komplekst system, der gør disse i stand til at viderebringe de informationer, som skal kunne bruges på jorden. ”De gamle” har her et ansvar overfor disse sjæle, til at give dem den nødvendige undervisning, for at disse skal kunne finde sig til rette og her kan vi også sige, at "de gamle" har erfaringer med sjæle af dette format, så på denne måde har vi forstået dette spørgsmål.

Kære medie, om du skal have videre oplysninger udfra spørgsmålet, så vil vi stille dig om til en af ”de gamle”, for at du skal forstå den rette sammenhæng her og om sjælene er styrede på en måde således at fosteret ikke har sin frie vilje.

Kære medie, dette er Den gamle af dage.

Vi tilkendegiver overfor dig, at spørgsmål af denne slags vil bringe dig i en helt anden retning, end det du kender i forvejen. Men vi skal forsøge at belyse spørgsmålet på bedste måde. Herfra dette styre vil du finde en anden tilgang til materialer, således at du får et indblik i andre dimensionelle tilgange. Dette er meget godt, men vi tilkendegiver ikke, at give dig materialet udfra den energi som du besidder ligge nu, derfor vil vi kort fortælle om dette. Du skal også tilpasses denne energi i dit system og her skal dette oparbejdes for at du som medie skal kunne klare denne specielle form for energi.

Kort vil vi fortælle, at de sjæleenheder der skal inkarneres på jorden, har et system udfra denne del af galaksen. Sjæle herfra bliver præsenteret for et givende komplekst system og udfra dette skal de foretage et valg. Valget består i at finde nye tilgange til jordens sfære eller at finde tilgange til andre galaktiske systemer. Udfra dette, bringer vi de kundskaber vi har med, og hjælper disse sjæle i at foretage de rigtige valg, for deres egen vækst og fremgang. Disse sjæle har en informationskilde, som de har behov for at give videre, og dette skal føres videre til systemer, som har behov for denne viden. Mange vælger jorden i øjeblikket, da jordens opstigning skal fremelskes, som aldrig før, men sjæle har også en anden valgmulighed, nemlig at bibeholde deres egen viden, til at komme videre i andre systemer, udenfor denne galakse.

Her bliver du præsenteret for, om fosteret har sin egen frie vilje.

Som styrende kraft fra denne del af galaksen, kan vi sige, at sjæleenheder herfra har den frie vilje til ikke at inkarnere, men i det øjeblik hvor sjælen har fundet indpas til den vordende moder, da er bindingen her også permanent. En sjæl kan foretage et valg, men valget skal være indgået også her på sjælsniveau og fosteret kan ikke som sådan gøre sine egne valg, da dette valg allerede er taget længe inden sjælen binder sig til den vordende moder. Ligger det i sjælskontrakten at dette foster skal afgå ved døden på et tidligt stade, da vil sjælen trække sig tilbage og ikke gennemføre denne inkarnation.

Vi som styrer og regulerer sjæleenhederne herfra, har til opgave sammen med sjælen, at finde de rigtige tilgange og dette bliver klarlagt længe inden man bliver inkarneret, således at sjælen har haft god tid til at tilpasse sig energierne på jordplanet.

Som ”sjælehenter” skal du være dig bevidst, at sjæle som ikke finder at livet er værdigt og giver sig ud på rejser som ikke er normalt, kan du bringe  tilbage, men vær klar over, at du også her vil finde en tilgang til din egen forståelse, for hvad du oplever og ser, derfor har du denne indfaldsvinkel, men som sjælehenter vil du gøre dig erfaringer langt videre i tiden fremover, derfor tilskriver vi dig, at finde andre tilgange end dem du observerer lige nu, da sjæleenhederne til jorden bliver mange og disse kan til tider finde det svært at være på jorden. Disse har en tilbøjelighed til at kaste sig ud i noget som får dem til at slippe jordens atmosfære et stykke tid, og som ikke kan finde tilbage til de gængse tilstande. Vær på vagt overfor fælder af enhver slags, bevidstheden har en tilbøjelighed til at finde andre input, end lige det der er behov for.

Dette var kun et godt råd til dig.

Den Gamle af dage.

Ja, det var det der blev sagt Stenus og i øvrigt kan jeg til enhver tid tilslutte mig, at "roden" skal findes i det psykiske og ikke det fysiske univers.

Hvorom alting er, så er jeg klar til essensen af "det sorte huld".

Mvh. Evazofia
 
04.03-2008 | 21:37 af Steen Hansen
Hi Evazofia

Tak for svaret - og jeg kan sige med eftertryk, at den er köbt. Ikke for at fornärme dig, men det er et udtryk for min accept og anerkendelse af svaret.

Ydermere vil jeg fortälle dig, at såfremt der er nogle "videnskabsmänd", der ville fotografere hvert enkelt foster, lige för det höjeste öjeblik i ethvert menneske s liv, bevägelsen mod "livet", ville der konstateres ET SMIL.

Ja - du bliver overrasket - men det er faktisk et faktum.

Jeg vil ikke närmere komme ind på, hvad anledningen til smilet er, men du er selv inde på "vejen".

Jeg vil fortälle dig, at min moder og fader - begge döde - fik 3 börn. 2 piger der selvfölgelig er mine storesöstre og derefter 2 dödfödte drengebörn.

Så kom jeg :ö)

Efterfölgende yderligere et drengebarn, der også döde.

Jeg blev födt på et Nonnehospital og kan stadig huske deres närmest romeragige-hovedbeklädning.

Pyt - det var ikke det, jeg ville nedfälde. For ligesom at fölge op på en sådant billede, har jeg i ganske mange år fulgt op på både min moder s og fader s linje. Det er en ganske anden historie, når jeg fölger i sporet på min mödrene side UHUH

Du rammer lige på prikken, idet hele dit svar stemmer ganske overens med hele den gnostiske viden, der jo er baseret på astrologi og vidensastrologi.

2 meget forskellige indfaldsvinkler og alligevel samhörige.

Nu må du lige "tygge" lidt på ovenstående og jeg vil på det givne tidspunkt fortälle dig om universets politibetjent.

Såfremt du er den du giver udtryk for, kan du afläse i "den trekantede zodiak", hvornår jeg i denne blog vil nedfälde essensen.

Venlig hilsen

Stenus
 
 
05.03-2008 | 18:49 af Evazofia Ronæs
Kære Stenus – jeg er på glatis – ved ingenting om hverken gnostikerne eller astrologi. Udfra det du kalder ”den trekantede zodiak” kan jeg kun sige at jeg er blank – kan ikke aflæse noget som jeg ikke ved hvad er.

Jeg kan vel altid give ”et skud i tågen” så du får noget at grine ad. Jeg siger bare, den anden april :) :) :)

- så efter dit udsagn, så er jeg nok ikke den jeg giver udtryk for. Det er jo bare ærgerlig, ellers tak for din kommentar!

Venlig hilsen

Evazofia
 
06.03-2008 | 11:14 af Steen Hansen
Hi Evazofia

OK - :o) - Måske det heller ikke var et smil - fosteret gav udtryk for, men en grimasse.

Tak for nogle gode debatter og jeg tillader

mig stadig at give min kommentar - udtrykt ved

"sort på hvidt" - og symbolforståelsen derved.

Venlig hilsen

Stenus
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
Kommentarfeltet accepterer ikke lange links.
Forkort links med f.eks tiny.cc, bitly.com, TinyURL.com eller goo.gl

Jeg er Evazofia, og jeg vil hermed gerne viderebringe de kanaliseringer jeg får fra den åndelige verden. For disse der er interesserede, vil jeg gerne vejlede i spørgsmål om det åndelige virke, som for nogle af jer kan være et interessant studie.
Jeg er en kvinde på 53 år, som interesserer mig for, hvad der foregår ”på den anden side af tæppet” og igennem mange års søgen har jeg fundet noget af værdi, som jeg ønsker at viderebringe til evt. interesserede.
Jeg har ikke som sådan boglig uddannelse, men min psykologiske sans og min spiritualitet har ført mig denne vej. Vejen til de åndeliges sfærer har interesseret mig i mange år og igennem en indre søgen har jeg fundet denne vej til forståelse af livet og de fysiske aspekter. Gennem denne kommunikation findes et væld af punkter der også kan bruges i dagligdagen.
Såvel som åndelighed i almindelighed er kendt, såvel er åndelighed et personlig spørgsmål og igennem denne indfaldsvinkel vil jeg viderebringe hvad de åndelige kanaler delagtiggør mig i.
Kanaliseringer af denne art er formuleret således, at hver især med forudsætninger for den åndelige forståelse, vil finde noget som man kan bruge i sin egen søgen efter visdom. Med al respekt for dem der ikke forstår, eller tager afstand, vil jeg sige, at jeres vej er ikke åndelighed på dette plan, denne gang, men med livets uendelige inkarnationer vil der på et tidspunkt komme til alle. Jeg finder meget forståelse for disse der tager afstand fra dette, men vil her også sige, at dømmekraften er op til den enkelte. Vi skal alle gøres meddelagtige, således at hver enkelt selv kan bedømme rigtigheden i det skrevne. En sandhed for den ene betyder ikke at det er en sandhed for en anden, så derfor – læs og gør op med jer selv hvilket I tror på.
Dette er kun en vejledning til disse der har det samme forståelsesniveau som mit eget. Udfra dette er det jo så at sige, at mennesker er forskellige og forudsætningerne ligeså.
Hermed ønsker jeg god læsning til disse der finder det interessant og god fornøjelse med jeres egen indre visdom!
Evazofia.

Indlæg | 14 | 47.080 | 67
Siden | 30. september 2007 17:22
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites